Send artiklen Hvor næstekærlige bør vi være? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvor næstekærlige bør vi være?

Jesus accepterede som sagt ikke, at næstekærligheden kunne reduceres til at gælde ens nærmeste (Matt 5,43-47). Han udvidede derimod næstekærligheden til ligefrem at række til fjenderne, svarer Birgitte Graakjær Hjort. - Foto: Colourbox.

-

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Det kan siges meget enkelt: Hvis vi spørger ud fra Jesu liv og lære er svaret: Næstekærligheden skal fylde det hele, svarer sognepræst Birgitte Graakjær Hjorth

Spørgsmål:

Hvor i Bibelen indgår næstekærlighed bogstaveligt? Hvordan praktiserede Jesus næstekærlighed? Er næstekærlighed en religiøs eller menneskelig værdi?

Hvor meget bør næstekærlighed fylde i vores hverdag?

Rukiye

Svar:

Kære Rukiye,

Selve ordet næstekærlighed forekommer ikke i Bibelen. Så jeg kan ikke give dig nogle henvisninger til steder eller passager i Bibelen, hvor du finder det ord rent bogstaveligt, sådan som du spørger efter. Men selve fænomenet spiller en helt afgørende rolle. Så der er meget at sige om næstekærlighed ud fra Bibelen, selvom selve begrebet ikke forekommer.

Annonce
Ordet ”næstekærlighed” kommer af ordet ”næste”, der på dansk betyder ”nærmeste”. Det er i Det Gamle Testamente en oversættelse af det hebraiske réa. Ordet betegner generelt den, der står i et nærmere forhold til en anden.

Det kan f.eks. anvendes i betydningen ”ven” (5 Mos 13,7), ”nabo” (2 Mos 11,2; 5 Mos 19,14) eller ”fælle”, dvs. den, man er fælles om noget med (Job 30,29). I lovtekster bruges ordet réa om den ”næste”, som man efter lovens bud er forpligtet overfor. Ordet indgår f.eks. fire gange i De Ti Bud (2 Mos 20,16-17; 5 Mos 5,20-21).

Mest berømt er buddet om at elske sin næste som sig selv (3 Mos 19,18). Den næste, der her er tænkt på, er det menneske, der tilhører Israels folk, det vil sige, at ens næste er én af de nærmeste, én der hører til folket, en landsmand eller en ”broder”.

I Det Nye Testamente anvendes ordet ”næste” også om de ”nærmeste”, dvs. familie, nabo og landsmænd. Men i Det Nye Testamente udvides næstebegrebet til at omfatte ethvert menneske.

Det er en afgørende og bemærkelsesværdig udvidelse. Sagt på en anden måde: Jesus mente ikke, det var tilstrækkeligt at elske de nærmeste. Vi har en forpligtelse over for mennesker i andre dele af verden; mennesker, der ikke ligner os; mennesker, vi ikke er tæt på.

Næstekærligheden har en umådelig central placering både i Jesu forkyndelse og i hans livsførelse. Han udnævnte det dobbelte kærlighedsbud, dvs. kravet om kærlighed til Gud og ens næste som det største bud i loven (Mark 12,28-34).

Og Jesus accepterede som sagt ikke, at næstekærligheden kunne reduceres til at gælde ens nærmeste (Matt 5,43-47). Han udvidede derimod næstekærligheden til ligefrem at række til fjenderne, dvs. forpligtede mennesker på ikke blot at elske de nærmeste, men endog fjenderne (Matt 18,21-22).

Det er mere vidtrækkende end vi umiddelbart forestille os. For det indebærer en forpligtelse på at møde mennesker, der vil os det ondt (fjender) med kærlighed.

Både gennem lignelser (f.eks. den barmhjertige samaritaner, Luk 10,30-37), fortællinger (om sultne, syge, overfaldne, syndere, toldere osv.) og bud fremhævede Jesus næstekærligheden som det vigtigste bud af alle. Og selv praktiserede han den i sin omgang med både høj og lav, syge og raske.

Så når du spørger til, hvor meget næstekærligheden bør fylde, kan det siges meget enkelt: Hvis vi spørger ud fra Jesu liv og lære er svaret: Den skal fylde det hele. Den kan ikke overdrives eller fylde for meget!

Med venlig hilsen
Birgitte Graakjær Hjorth
Sognepræst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Hvad betyder det, at vi er skabt i Guds billede?

Hvorfor skal vi spise Jesu legeme?

Hvordan skal man forstå helvede?

Er Gud mand eller kvinde?

Er mennesker syndige?

Er kristendommen en polyteistisk religion?

Hvorfor blev Gud menneske?

Hvordan ser man på homoseksualitet i den katolske kirke?

Hvilke synder afvaskes ved barnedåben?

Hvornår er man kristen?

Er der bibelsk belæg for at døbe børn?

Hvordan er børn syndige inden dåben?

Hvad er Paulus' og Luthers syn på næstekærlighed?

Skal kristne tro på jomfrufødsel og himmelfart?

Hvordan er vi både syndere og tilgivet?

Kan en baptist stå fadder til barnedåb?

Hvad vil det sige, at vi skal frygte Gud?

Har mennesket en indbygget treenighed?

Er der forskel på jeres treenighedstro?

Er Jesus både Gud og menneske?

Var syndefaldet en god ting?

Hvordan begynder jeg mit liv som kristen?

Hvornår skal man faste som kristen?

Kan en muslim være gudfar?

Hvorfor har svenskerne ingen djævleforsagelse?

Hvor er vores døde mors sjæl?

Er omskærelse også et katolsk ritual?

Hvordan slipper jeg af med livslang sorg?

Skal vi døbe vores barn, når vi tror på voksendåb?

Hvad siger Bibelen om kristne, der konverterer?

Hvorfor beder lutheranere ikke for døde?

Har Gud behov for Jorden?

Hvad er ’Ordet’?

Hvor næstekærlige bør vi være?

Hvorfor bliver vi fejloplyst om treenigheden?

Hvorfor er jeg inhabil som fadder?

Hvorfor tillader folkekirken uenighed om homovielser?

Hvordan kan Gud både være én og tre?

Må man snyde?

- Vi må gøre os umage for et finde et fælles sprog

- Vi fødes med en indbygget modvilje mod Gud

Må en lægmand lyse velsignelsen?

Frister Gud os?

Skal mit barn døbes, når jeg ikke vil oplære det?

Kan jeg døbe vores barn bag hans ryg?

Kan en kristen være besat?

Må små børn gå til nadver?

Hvad kræves for at være en kristen kirke?

Er helvede afskaffet?

Den Katolske Kirke er ikke et demokrati

Medlem af kirke uden at tro på treenighed?

Hvad betyder ”kødets opstandelse”?

Dåben giver adgang til et fællesskab

Gendøber Pinsekirken allerede døbte?

Kommer mentalt handicappede i Helvede?

Jesus er kristendommens hovedperson

Hvad mener kristendommen om sjælen?

Hvorfor er påsken den vigtigste højtid?

Kan man være kristen uden at være døbt?

Hvordan kan næstekærlighed og fortabelse forenes?

Hvad er kristendom?

Hvordan skal forudbestemmelse forstås?

Skal en fadder være medlem af folkekirken?

Hvorfor kristenDOM?

Hvad er forskellen på reinkarnation og genopstandelse?

Hvad mente Luther om næstekærlighed og fællesskab?

Sandhed og medfølelse i kristendommen

Vi ved intet sikkert om Jomfru Maria

Katolicisme: Selvmord er synd

Pastor betyder hyrde

Litteratur om Satans oprindelse

Fælles bud for jøder og kristne

Går udøbte fortabt?

Hvorfor skulle Jesus egentlig dø?

Vidste Jesus, at hans død var en offerdød?

Sjælen er krop og bevidsthed

Dåben bevis på Guds trofasthed

Frister Gud mennesker?

Guds Ord sprænger alle menneskelige kategorier

Kvindesynet i Bibelen - især hos Paulus

Gud, men født af et menneske

Kirkekoncilet varetog den kristne lære

Var Jesus jøde eller kristen?

Forvirret over flere skabelsesberetninger

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​