- Kirkebegravelse er meningsløs uden opstandelsen

Alt for mange præster kvier sig ved at tale om opstandelsen ved begravelser. Derfor kommer afdødes personlige fortrin og bedrifter til at overskygge den kristne forkyndelse om opstandelsen og det evige liv.

Præcis hvornår, det er gået galt vides ikke, men på et tidspunkt er præster blevet blege for at tale kristendom ved begravelser. Er det en misforstået behagesyge, der gør, at der mere bliver talt om afdødes fortid end fremtid, eller er man bange for at tale hen over hovedet på de pårørende?

NT taler om et liv efter døden
Et godt protestantisk princip er at referere til Det Nye Testamente for at understege troen på et evigt liv efter døden. Går vi til det nye Testamente, er sagen ganske klar. Der er livet efter døden tydeligt bevidnet.

Skulle afdøde så have været en værre slambert, ja, så er der jo også en god portion trøst at hente her i Jesus-ordet til røveren: ”I dag skal du være med mig i Paradis.”

Skønt det har været diskuteret, om der var tale om et i dag eller herefter ”skal du være med mig i Paradis” er det rimeligt at forstå det som et tilsagn til røveren om, at han skal gå ind til de saliges hjem ifølge med Jesus.

Her skal ikke remses de mange steder op, der peger hen på opstandelsen, men endnu ét skal dog lige nævnes. Når Jesus i Joh. 14,2 taler om sin fars hus med de mange boliger, forklarer han sine apostle, at han går bort for at gøre en plads rede for dem dér, og derefter kommer han igen og tager dem til sig, for at de skal være, hvor han er.