Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvorfor daler interessen for kirke og tro? til din ven.
Hvorfor daler interessen for kirke og tro?
Jeg tror, vi mange steder ser en mere individualiseret kirkegang, hvor det er den enkelte kirkegænger og dennes spirituelle behov og ønsker, der er i centrum, skriver missionsteolog Jørgen Skov Sørensen. -
- Foto: Sxc.hu
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener. |
Læs også
Emneord for denne artikel
Det gør den heller ikke, i hvert fald ikke i medierne. Og folkekirken melder også om flere kirkegængere, svarer missionsteolog Jørgen Skov Sørensen
Spørgsmål:
Den generelle interesse for kirken og tro i det hele taget er faldet - og det har den gjort i mange år. Hvorfor det? Hvad gør kirkerne for at appellerer til et bredere publikum? Kan der gøres mere?
Jeppe Høffner
Svar:
Kære Jeppe Høffner,
Tak for dit spørgsmål. Det forudsætter, at interessen for kirke og tro er faldende, men faktisk vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved den antagelse.
Det er ganske givet korrekt, at man i vores samfund gennem de sidste 30 år af det 20. århundrede så en klar tendens til at marginalisere kirke og tro, som ikke blev anset for at være relevant eller interessant i den brede offentlighed. Det var sekulariseringen i samfundet – altså adskillelsen af det religiøse fra det generelle - som slog igennem for fuld kraft.
Annonce
I det nye århundrede ser vi imidlertid en stærk tendens til at religion, og dermed også kirke og tro, vender tilbage som aktør i det offentlige rum. Eksempelvis skriver de store dagblade og elektroniske medier om kristendom, religion og tro, som vi ikke har oplevet det i meget lang tid.
Om dette fører til mere kirkegang, er et andet spørgsmål. Du antyder i dit spørgsmål, at det er denne vinkling, der ligger dig på sinde. Medlemstallet i folkekirken er svagt faldende og har været det i mange år. Her afspejles den genvundne offentlige interesse altså ikke.
Til gengæld meldes der om svagt stigende kurver, når det gælder kirkegang, altså deltagelse i gudstjenester i folkekirken. Det er blevet mere legitimt at gå i kirke og offentlige personer står i højere og højere grad frem og fortæller, at de er jævnlige kirkegængere. Det skete meget sjældent for 30 år siden.
Den generelle interesse for kirken og tro i det hele taget er faldet - og det har den gjort i mange år. Hvorfor det? Hvad gør kirkerne for at appellerer til et bredere publikum? Kan der gøres mere?
Jeppe Høffner
Svar:
Kære Jeppe Høffner,
Tak for dit spørgsmål. Det forudsætter, at interessen for kirke og tro er faldende, men faktisk vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved den antagelse.
Det er ganske givet korrekt, at man i vores samfund gennem de sidste 30 år af det 20. århundrede så en klar tendens til at marginalisere kirke og tro, som ikke blev anset for at være relevant eller interessant i den brede offentlighed. Det var sekulariseringen i samfundet – altså adskillelsen af det religiøse fra det generelle - som slog igennem for fuld kraft.
Om dette fører til mere kirkegang, er et andet spørgsmål. Du antyder i dit spørgsmål, at det er denne vinkling, der ligger dig på sinde. Medlemstallet i folkekirken er svagt faldende og har været det i mange år. Her afspejles den genvundne offentlige interesse altså ikke.
Til gengæld meldes der om svagt stigende kurver, når det gælder kirkegang, altså deltagelse i gudstjenester i folkekirken. Det er blevet mere legitimt at gå i kirke og offentlige personer står i højere og højere grad frem og fortæller, at de er jævnlige kirkegængere. Det skete meget sjældent for 30 år siden.
Man kan så spørge sig selv, om det er en tilbagevenden til ”gamle dage”, som vi ser med den stigende kirkegang. Jeg tror det ikke.
Jeg tror derimod, vi mange steder ser en mere individualiseret kirkegang, hvor det er den enkelte kirkegænger og dennes spirituelle behov og ønsker, der er i centrum. Meget i tiden taler for netop denne forståelse af livet, at man selv er i centrum.
En række kirker har da også taget dette til sig og ”individualiserer” gudstjenesten, for så vidt at der lægges elementer ind i liturgien, hvor der er plads til at den enkelte kan ”være stille med Gud”. Det kan for eksempel være lystændingsceremonier eller stilhed for individuelle bønner. Udfordringen for kirken er at finde balancen mellem det individuelle og det fællesskab, som kirken er eksponent for.
Samtidigt ser vi kirker, som ud over højmessen søndag formiddag målretter sine tilbud med øvrige gudstjenester i løbet af ugen til forskellige grupperinger: unge mennesker på vej i byen lørdag aften, familier med småbørn onsdag formiddag, travle forretningsfolk i frokostpausen, spirituelt søgende hele døgnet osv.
Mange præster og lægfolk arbejder ihærdigt for at udvikle disse og nye former for gudstjenester.
Udfordringen er her, at man udvikler nye måder at være kirke på, uden at man kaster vrag på den tradition, som også er med til at gøre kirken til det, som den er: Kirken, som ikke bare er i nuet, men som rækker både ned i historien og ind i fremtiden. Dette er givetvis en udvikling, som vi vil se forstærket i fremtiden, hvor højmessen vil blive blot en blandt mange gudstjenesteformer.
Der kan givetvis gøres mere, men udviklingsarbejdet må foregå i spændingen mellem polerne individ – tradition – fællesskab. Det er kirken og de aktive i kirken, som har til opgave at bære kirkens mission ind i et nyt århundrede og således appellere til et ”bredere publikum”, som du formulerer det i dit spørgsmål.
Måske er nøglen imidlertid netop, at kirken ikke ser på mennesker som blot og bar ”publikum”, men som aktive ”deltagere”. Mennesker, som tager del og derfor har ansvar for eksempel i gudstjenesten, på en måde således, at fællesskabet bliver gjort synligt og materialiseres i samværet med andre mennesker.
På denne vis bliver ikke blot kirken mere autentisk i sin forkyndelse, men den enkelte kirkegænger mærker autenticiteten og samhørigheden på sin egen krop.
Med venlig hilsen
Jørgen Skov Sørensen
Ph.d. i missionsteologi
Læs mere om kirker, der tager særlige initiativer:
Natkirken
Brorsons Kirke
I Mesterens Lys
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Højskoleforstander søges til Rønde Højskole og Efterskole
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
