Før man deler evangeliets budskab med mennesker, er man kaldet til at leve i virkelig solidaritet med dem og dele livet med dem, skriver præst Jacques Matthey. -
- Foto: Julia Freeman-Woolpert/Sxc.hu
Jacques Matthey |
17. juni 2010
Bibelsk visdom kalder på respekt for mennesker fra andre kulturer og af andre religiøse overbevisninger, mener Jacques Matthey, der er formand for en arbejdsgruppe ved Kirkernes Verdensråd
Mission er bevægelsen af Guds ånde, der former menneskeheden og alt det skabte, overvinder synd og ondskab, gør plads til forsoning mellem mennesker og giver håb midt i lidelsen.
Ifølge et ordsprog fra Latinamerika kan Gud gøre alt dette alene, men Han foretrækker at kunne regne med os.
Mission er også Guds kald til mennesker, mig, dig, kirken, til at lade os selv blive drevet af den guddommelige helbredende dynamik, åbenbaret ved den måde, hvorpå Jesus levede, handlede, talte, led og døde og opstod til et nyt liv. Og til at vidne om, at han er kernen i Guds mission.
Min tro former mit livÅndelighed er mit svar på den måde, hvorpå Gud har kommunikeret med mig. Den måde, jeg forstår og udlever min tro og mit håb på, former den måde, jeg forholder mig selv til andre på, kort sagt, hele mit konkrete liv. Åndelighed har en ’lodret’, en ’vandret’ og en ”cirkulær” dimension, der udtrykker mit forhold til Gud, til andre mennesker og til det skabte.
I Bibelen kan man finde eksempler på, hvordan åndelighed er beslægtet med mission. I slutningen af Mattæusevangeliet udsender Kristus sine disciple med bemyndigelse til at kalde mennesker fra alle kulturer og etniske grupper (og ikke kun blandt det jødiske folk) til at overveje et liv som kristen discipel.
Hvad dette indebærer, fortæller Jesus om i sit ’spirituelle manifest’; Bjergprædiken: Salige er de der er fattige i ånden, de som sørger, de sagtmodige, de som hungrer efter retfærdighed, de barmhjertige, de rene i hjertet, de som stifter fred, de som forfølges på grund af retfærdighed.
Dette er definitionen på, hvad det vil sige at være discipel ifølge Ham der sagde, at han er ”sagtmodig og ydmyg af hjertet” (Matt. 11, 29).
Saligprisningerne beskriver de menneskers åndelighed, der missionerer såvel som opgaven som discipel, som så mange som muligt burde kaldes til. Ville det ikke være en fordel for verden, hvis flere mennesker levede deres liv på denne måde?
Lev i solidaritet med mennesker
Mission er desværre ofte blevet kædet sammen med en ånd af magt og stolthed, foragt og formynderi. De bibelske tekster tillader ikke en sådan adfærd. Se hvordan Jesus underviser sine disciple, før han inddrager dem i sit missionsarbejde.
I Mattæus 9, 9-13 spiser Jesus sammen med skatteopkrævere og syndere - samfundets ’udstødte’. De officielle teologer forarges over dette bordets fællesskab.
Jesus er klar over deres protest og tiltaler både disciplene og farisæerne med disse ord: ”Gå hen og lær, hvad det vil sige: ’Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer’” (vers 13). ’Gå’ er et missionsudsagnsord, og ’lær’ et modstykke til ’at gøre til disciple’.
Før man deler evangeliets budskab med mennesker, er man kaldet til at leve i virkelig solidaritet med dem og dele livet med dem. Først da vil vidnesbyrdet være troværdigt og, forhåbentlig, modtageligt.
Lad dig inspirere af visdomstraditionen
Der er en bibelsk tradition, som kombinerer flere af disse elementer, men som ofte er blevet overset. Det er visdomstraditionen, som kan tilbyde retningslinjer for, hvordan man bedst kan udleve sit liv med respekt for Guds vilje og vores menneskelige erfaring.
Ordsprogenes Bog tilbyder en pragmatisk tilgang til livet baseret på observation og samlede erfaringer. Inden for den tradition anses Gud for at have skabt og gennemsyret alt, hvad der eksisterer med visdom.
Ved at betragte Guds visdom som værende til stede i menneskeheden og i det skabte, kan man leve respektfuldt efter Guds vilje og skabelsens rytmer. Man kan formulere personlige og kollektive måder at leve på efter naturens love.
Bibelsk visdom kalder også på respekt for mennesker fra andre kulturer og af andre religiøse overbevisninger.
Guds visdom er ikke kun tilgængelig for et specielt folk i verden, men er et fælles gode. Gennem en dialogisk og åben væremåde over for vores brødre og søstre i menneskeheden, kan vi blive ført til en dybere forståelse for nødvendigheden af fred og bæredygtighed.
Mission betyder at leve i solidaritet med mennesker, i respektfuld og åben dialog med dem i bevidsthed om, at vi kan lære af deres måde at forstå Guds visdom på, ligesom de kan lære af det budskab, vi er fælles om.
Den ekstreme lidelse gør visdommen tavs
En missionsåndelighed, der formes af visdomstraditionen må dog også være bevidst om dens begrænsninger. Som det er sket så ofte i menneskelig videnskab, krydsede visdomstraditionen grænsen, idet den foregav at kunne forklare ondskab og lidelse.
Fra den tradition sendte to berømte bibelske forfattere, Job og Prædikeren, en alvorlig advarsel: Tro ikke, at du kan bortkaste den uforklarlige og chokerende uretfærdighed og lidelse i verden i dag.
Der er situationer, hvor de virkeligt vise bliver stumme. Lidelse kan være så ekstrem, når Gud også lader til at være tavs, at vores svar kun er et ydmygt svar og bøn af Bibelens salmer.
Bevar håbet til Gud - håb imod håb - og bed. Da er der brug for kreativitet, så det kristne vidnesbyrd kan dele tilliden til, at Guds nåde i sidste ende vil overvinde, og helbredelse opstå ud af lidelsen.
Kirkens missionsopgave er et privilegiumGuds helbredende dynamik blev, som vi sagde i begyndelsen, åbenbaret i Jesu levemåde, i hans ord og mirakler og på korset. En åndelighedens mission må aldrig ignorere korset, hvor Guds og menneskers virkelige identitet opstår.
Mennesker vil være fri for deres skaber ved at korsfæste Kristus, som repræsenterer Guds ansigt. Gud accepterer at blive tilsidesat og i genoplivelsen af den korsfæstede bekræfter Han, at forsoning er mulig. Ingen menneskelig visdom kan forstå dette Guds mysterium.
Det er vores privilegium, som kirke og som kristne at blive bedt af Gud om at dele ’et barmhjertighedens - ikke ofringens’ evangelium. Hvis vi ikke deler dette, hvem vil så? Forstået på den måde er missionens åndelighed en evangelisk åndelighed rettet mod formidlingen af ordet, som kan helbrede og forandre liv.
Gud udfordrer denne verdens magtfulde mennesker
Budskabet er dog bragt i ’lerkrukker’ (2 Kor. 4-7). Gud regerer ’nedefra’ ved at prioritere at kalde de små, svage og fattige til at være Kristi vidner. Med dette valg udfordrer Gud de magtfulde, kloge og rige som regerer i denne verden.
En åndelighedens mission vil få os til at værdsætte, hvordan økonomisk fattige mennesker, indvandrere og udstødte mennesker forstår og udlever den kristne tro i deres samfund og til at sidde til bords med dem som et vidnesbyrd over for verden om enhed.
Dette er muligt, hvis vores håb er baseret på Gud mere end på vores kvalifikationer, hvis vores tro udleves i ydmyghed frem for overlegen stolthed, og hvis vores liv og vidnesbyrd er gennemsyret af kærlighed.
Jacques Matthey er præst og formand for de økomeniske missionsstudier i Kirkernes Verdensråd
Artiklen er oversat af Vibeke Stubkjær Mumm.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano