Tysk hjemmeside har bedt en række af landets biskopper give deres bud på resultatet af landsholdets anstrengelser til VM
Fodboldfeberen raser overalt i verden og ikke mindst i Tyskland, hvor befolkningen har store forhåbninger til ’die Nationalelf’, som tyskerne kalder deres landshold. I Tyskland er det gået så vidt at selv gejstlige adspørges om, hvem de tror på som vinder. Den katolske hjemmeside
www.kath.de har således lavet en
VM-side, hvor de spørger tyske biskopper om deres forhåbninger til verdensmesterskabet.
Og der er gode nyheder til de fodboldglade tyskere: ”Der er gode chancer. Jeg tror, at de kommer mellem de sidste fire hold. Og hvis de har heldet med sig, kan de også blive verdensmestre”, siger biskop Norbert Trelle om Tysklands chancer.
Biskop Joachim Wanke er en smule mere tilbageholdende med spådommene:
”Jeg håber, at det tyske mandskab vinder”, siger han og udtrykker samtidigt sit ønske om, at turneringen kan blive et eksempel til efterfølgelse på respekt mellem landende, og at VM derfor vil blive husket som mere end bare en fodboldfest.