Et flertal i Folketinget har lige vedtaget den største spareplan i 10 år, der rammer de allersvageste i samfundet meget hårdt. Samtidig brænder vi 900 millioner af på en eftermiddag pga fodbold, skriver Poul Henning Bartholin. -
- Foto: Colourbox
Poul Henning Bartholin |
23. juni 2010
Fodboldfans tilsviner modstanderne verbalt, og samfundet mistede 900 millioner, fordi folk tog fri under Danmarks første VM-kamp. Hvad siger det om vores menneskesyn, spørger domprovst Poul Henning Bartholin
For at undgå misforståelser skal det siges med det samme, at jeg holder meget af selv at spille fodbold, at se fodbold og at følge med i store fodboldturneringer.
Der er dog et
aber dabei: Der foregår noget omkring fodbolden nu om dage, som ikke er så ligetil at affinde sig med: Nogle blandt tilskuerne, klubbernes og landsholdets fans har en ”kultur” eller adfærd, der i nogle tilfælde grænser til det hæmningsløse og for mig ser meningsløst ud.
Børn har også sportsdrømmeFor en del år siden var jeg frivillig i mine børns fodboldklub. Der er altid brug for forældre til at lave noget praktisk i forbindelse med træningen, og der er brug for støtte til ungdomstrænerne, der gør en forbilledlig indsats.
Et formål med børns sport må være, at de får lov til at opleve glæden ved bevægelse, ved at lære at beherske sportens teknikker, at udvikle deres motorik, at lære de sociale aspekter at kende og så videre. Børn har idealer og drømme, som de skal have lov til at have.
Men jeg oplevede også, at forældre havde drømme, der var bristet, og som nu skulle realiseres gennem deres børn.
Forældre ødelagde sportsglædenEt resultat var ambitioner, konkurrence, klikedannelser, penge til deres børn, når de havde scoret mål etc. Og forældres adfærd uden for banen under kampe kunne være massive tilråb, indgriben i kampen og grov tilsidesættelse af træneren.
Det var f.eks. beskæmmende at høre en far instruere sin søn under en kamp i at sparke en modstander ned, næste gang han kom forbi med bolden.
Af mange grunde holder børn selv op med at dyrke sport, men nogle holder dog interessen ved lige ved at blive tilskuere, og nogle bliver medlem af en fanklub. Fanklubber er af så mange slags.
Fodboldfans glemmer, at modstanderne er mennesker
Nogle går mest op i slagsmål med andre fanklubber, andre holder sig til fodbolden, men de sproglige udfoldelser blandt både de organiserede og uorganiserede tilhængere kan gøre det til en blandet fornøjelse at gå til f.eks. superligakampe.
Her oplever man altid pibekoncert, når modstanderens hold bliver præsenteret eller kommer på banen. Tilråbene er meget ofte af en karakter, der ikke tåler gengivelse i avisen eller på et website.
Man kan høre gloser fra det sexuelle og sexistiske overdrev, der er gloser af fascistoid karakter, der er ord og tilråb, der grænser til det racistiske, de hældes ned over modstandere, over dommere, trænere og i nedgangstider for et hold også over ”egne” spillere.
Kort sagt, der er i sprogbrugen ikke afspejlet en respekt for, at modstanderens hold, dommere, etc., er mennesker. Krigs- og kampretorikken anvendes flittigt i de verbale udgydelser.
Med VM-kampene følger hærværk
Forud for kampene varmer fansene op. Det foregår enten på byernes mange værtshuse eller på stadion, hvor der altid er godt med salgssteder af øl og pølser. Det er bl.a. herved, mange klubber tjener penge. Under kampene bliver der også indtaget en del, og skal en sejr fejres eller et nederlag hævnes, kan det sætte sig spor i bylivet i mange timer.
Her under verdensmesterskaberne vises Danmarks kampe mange steder på storskærm. Store mængder af tilskuere samles, og efter kampene kan man opleve få men markante gruppers hærgen og hærværk.
Skilte og markeringer af vejarbejder o.l. står aldrig på deres plads efter sådanne dage. Det kan blive farligt for trafikken, indtil vejarbejderne møder igen mandag morgen. Der kastes med materiel, som kan rives af, der skrives på mure, døre, vinduer etc. Politiet er på gaden, og det koster samfundet og klubberne store summer.
Uetisk at folk tog fodboldfri
Igen må jeg spørge, hvor etikken er blevet af? Hvor er respekten for andres ejendom, for afspærringer og materiel? Ikke alene koster det mange penge at rette op på skaderne, men det er først og fremmest respektløst for dem, der bor i området, arbejder i butikker, værtshuse, vejarbejdere etc.
Danmarks første VM-kamp blev spillet midt i arbejdstiden. Mange tog fri eller fik fri til at se kampen i arbejdstiden. Det kostede samfundet i omegnen af 900 millioner kroner.
Et flertal i Folketinget har lige vedtaget den største spareplan i 10 år, der rammer de allersvageste i samfundet meget hårdt. At vi så uden blusel brænder 900 millioner kroner af på en eftermiddag er i bedste fald tankeløshed i værste fald respekt- og meningsløst.
Er dette en ventil, som vi er nødt til at have? Er dette noget vi kan leve med, for det menneskesyn, som kommer til udtryk her, er jo næppe begrænset til at omfatte fodboldspillere, dommere og trænere?
Det har taget glæden ved at gå til fodbold fra mig. Jeg tror, at jeg må nøjes med TV og ”Sport på 3’eren”.
Poul Henning Bartholin er domprovst i Århus og kommentarskribent ved kristendom.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano