“Højmessen hører fortiden til”

Når jeg diskuterer med teologer og/eller præster bliver jeg ofte mødt med holdningen, at net-kommunikation måske nok kan være fint, men at kirkens virkelige arbejde, det sker altså inde i kirken, og mest om søndagen.

Er højmessen virkelig alfa og omega?
Der er en kultur inden for dele af folkekirken, som ser højmessen (gudstjenesten om søndagen) som det ypperste, folkekirken har at byde på. Det er her al magien sker – der er dåb, nadver og prædiken. Det er her, Guds ord når ud til folket, siger man.

Hvis de har ret, så runger Guds ord hult og med ekko i disse tider. Mange kirker står halv- eller heltomme, og gennemsnitsalderen for kirkegængere ligger højt. Så har de virkelig ret i, at gudstjenesten er kristendommens Alfa og Omega?

Paulus ville have været på Twitter
Nej, siger jeg, og jeg vil gerne understøtte min klare, kontante afvisning med en enkel demonstration: Tag din lokale, eller tilgængelige Bibel, og slå op bagerst i den, umiddelbart efter Apostlenes Gerninger. Der finder man apostlenes breve, primært Paulus’ breve.

Paulus skrev rundt til alle sine kristne menigheder, spredt ud over hele datidens Romerrige, for at opmuntre, belære, irettesætte, og generelt lige lade høre fra sig.

Han brugte datidens ypperste kommunikationsform, nemlig pennen. Havde Paulus levet i dag, havde han haft en Twitter eller Facebook-konto, for det havde gjort hans kommunikation tusind gange mere effektiv!

Man hører ingenting om nogen højmesse i nogen af brevene. Man hører om sammenkomster af kristne, at de hjalp og støttede hinanden, spiste sammen, men ingenting om, at samledes i en kirke hver søndag for at spise en pap-oblat og høre på en præst, der fortalte dem om Bibelen.