”Grundtvig skal lægge navn til meget”

Jeg har haft en sælsom og en smule forstemmende oplevelse for nylig. Efter en begravelse kom et menneske op til mig dirrende af vrede over, at jeg “havde misbrugt anledningen”.

Jeg var forbavset – “Hvordan misbrugt?” Jo, jeg havde været meget missionsk. Endnu mere forbavselse kombineret med et udsagn om, at det var min enfoldige opfattelse, at alle præster var sat til at missionere.

Mennesket uddybede: Jeg havde sagt alt for lidt om afdøde og alt for meget om Jesu død på korset og opstandelsen. Det måtte jeg gerne gøre ved en almindelig gudstjeneste, men ikke ved en begravelse.

De sidste grundtvigianere er de missionske
Det kritiske menneske præsenterede sig selv som grundtvigsk. Jeg øjnede en åbning. “Grundtvig”, sagde jeg, “han kunne om nogen forkynde Kristi død og opstandelse, så håbet lyste.” Men lige lidt hjalp det. Jeg havde øjensynlig ikke fattet det grundtvigske.

Stakkels Grundtvig. Han skal lægge navn til meget. Det er egentlig min uortodokse opfattelse, at de sidste nulevende grundtvigianere i landet, er de såkaldt missionske, alt inklusive. De vil dog endnu jævnt hen en levende kristendom, en Kristus-nær forkyndelse, og såmænd oftest i en ret lys, nærmest grundtviansk udgave.

Der findes sandt at sige få ægte Hans Kirk-indremissionske. De fleste er blevet til en slags grundtvigianere. På godt og ondt. Men i denne sammenhæng på godt, vil jeg mene.

Men det mente begravelses-revseren altså ikke. Og det skal vedkommende ikke have utak for. Jeg fik en vigtig påmindelse om, at jeg skal blive ved med at forkynde Kristus – også ved begravelser. Ellers sker der ikke en pind.

Kristendom light?
Ikke så meget som et kritisk kvæk vil der lyde, hvis jeg nøjes med at fortælle rørende om afdøde tilsat en smule kristendom light, meget, meget lysere end Grundtvig. Ja, selv lysere end Ingemann, hvis salme “I østen stiger solen op”, jeg valgte at prædike over.

Men hovsa, måske var det simpelthen der, det gik galt for mig. Ingemann var måske mere missionsk end godt – og Grundtvig – er. Arh, mon dog, den holder næppe ved byretten i Nørre Snede.

Jamen så er problemet ganske enkelt, at de er missionske over én bank, selv de mildeste og lyseste af dem. Hvad skal vi dog gøre ved begravelserne?

Lad Kim Larsen komme til. Ikke mere missionsk-grundtvigsk-ingemannsk påtrængenhed. Om lidt blir her stille.

Henrik Højlund er sognepræst. Du kan se hans blog her.