Send artiklen Højmessen kan ikke stå alene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højmessen kan ikke stå alene

Der må være andre arrangementer end højmessen, hvor søgende mennesker kan stille deres spørgsmål. Hvor børn og unge kan lære bibelhistorien at kende, mener kirkehistoriker Kurt E. Larsen. -

- Foto: Colourbox

1 debatindlæg Hold mig opdateret

”Et af kirkens største problemer i dagens Danmark er manglen på voksenoplæring. Og oplæring har aldrig været højmessens opgave,” mener kirkehistoriker Kurt Larsen

Blandt unge mennesker er den danske højmesse ikke i særlig høj kurs. For nylig skrev en ung teolog på kristendom.dk:

"Paulus skrev rundt til alle sine kristne menigheder, spredt ud over hele datidens Romerrige, for at opmuntre, belære, irettesætte, og generelt lige lade høre fra sig.

Han brugte datidens ypperste kommunikationsform, nemlig pennen. Havde Paulus levet i dag, havde han haft en Twitter eller Facebook-konto, for det havde gjort hans kommunikation tusind gange mere effektiv!

Man hører ingenting om nogen højmesse i nogen af brevene. Man hører om sammenkomster af kristne, at de hjalp og støttede hinanden, spiste sammen, men ingenting om, at samledes i en kirke hver søndag for at spise en pap-oblat og høre på en præst, der fortalte dem om Bibelen."

Forfatteren Bo Grünberger ved meget om moderne kommunikation, og det er spændende at læse hans overvejelser. Ind i den meget nødvendige debat om kommunikation i kirken, vil jeg godt kaste en række ting til overvejelse.

Annonce
Liturgi er som fodboldregler
Jeg brugte det meste af mine unge år på at spille og se fodbold. Jeg mener derfor at vide alt om reglerne for off-side og indirekte frispark. Ofte meget bedre end dommerne!

I de senere år har de unge mænd i huset set en del amerikansk fodbold, og der føler jeg mig i den grad fremmedgjort. Jeg kender ikke reglerne ordentligt, og når ikke at opfatte, om der sker ulovlige ting.

Også kirkens liturgi virker forskelligt på os kendere og dem, der er nye i huset. Brian Laudrup kommenterer fodboldkampe i TV for os kendere, mens de nye drenge i den ædle sport får reglerne lært på fodboldskolen. Det modsatte ville være mærkeligt.

Også i kirken er der arrangementer for kendere (højmessen) og arrangementer for nye. Eller rettere: Der burde være det. Desværre er der eksempler på folk, der regner højmessen for kirkens eneste rigtige arbejdsform.

Højmesse-fundamentalisme er et problem
I Oldkirkens tid var tingene sat i system, så højmessen kun var for de døbte og troende kristne. Andre, der var på vej til at blive kristne, havde deres eget forløb af undervisning og introduktion. I tre år skulle man undervises som dåbskandidat, før man nåede til dåben. Og først da fik man også adgang til kirkens nadver ved højmessen.

Et af kirkens største problemer i dagens Danmark er mangelen på oplæring for voksne. Højmessen er den troende menigheds sammenkomst for at lovprise den Gud og Frelser, de har lært at kende.

Der må være andre arrangementer, hvor søgende mennesker kan stille deres spørgsmål. Hvor børn og unge kan lære bibelhistorien at kende. Hvor indvandrere af helt anden baggrund kan blive oplært.

Højmessen kan ikke alt. Sådan har den heller aldrig været tænkt. Det er ugens højdepunkt for menigheden – men ud af en helt række andre begivenheder i ugens løb. Det er ikke højmessen, der er problemet, men hvad nutidens danske højmessefundamentalister har gjort den til.

Liturgi er som gode spisevaner
Det vil ikke være let at overbevise en flok madeksperter i Gastronomisk Selskab om det gode ved leverpostej og havregryn.

Men der er forskel på hverdag og fest. De færreste mennesker har tid til gastronomiske udfoldelser hver eneste morgen, når familien også skal på arbejde eller i skole. Derfor er det en god ide i hverdagen med en enkel, nærende morgenmad og en god dansk madpakke. Her kommer havregrynene og leverpostejen ind.

En menighed har normalt heller ikke resurser til festgudstjenester og særlige gudstjenester hver eneste søndag. Året har ca. 60 søn- og helligdage, og i de fleste tilfælde vil der ikke være kræfter til det store. Der kommer liturgien ind.

Liturgien, med dens faste bibeltekster – de faste bønner – nadverens ord: Dette har i sig selv en indholdsmæssig værdi, der kan nære og bære en menighed. Der kan ikke være fest hver eneste søndag, men åndelig næring skal vi have. Den får vi rigeligt, gennem bibellæsning, og tekstudlægning i bønnerne, i trosbekendelsen og i nadverliturgien.

Søndagssamlingen står meget alene
Bo Grünberger har ret i, at de første kristne ikke ”spiste en pap-oblat”, men de led, der indgår i vores højmesse, indgik også i deres søndagssamling. De samledes hver dag, men søndagssamlingen var noget særligt.

Problemet i dag er ikke at søndagssamlingen er kedelig, men at den er kommet til at stå alene. Hvis kirken ikke længere er et hjem om søndagen, skyldes det nok, at vores hjem ikke længere er kirker i hverdagen.

Kurt E. Larsen er præst og lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

kristendom er ikke fodbold

Bo Grünberger, publiceret d.07/07 09:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Højmessen kan ikke stå alene
Kære Kurt
Først og fremmest tak for dit svar. Du giver et lærerigt og uddybende modsvar til mit debatindlæg!

Min anke mod din sammenligning med kirkegang og fodbold, selvom sammenligningen på mange måder er god, er at de trods alt er forskellige ting. Kristendommen har f.eks. næsten siden begyndelsen haft et levende spirituelt liv med askese, pilgrimsfærd og meditation, og der findes mange andre måder at praktisere kristendommen på end ved at gå til højmesse.

Min pointe er, at højmessen ikke kan sammenlignes med fodbold. Kristendommen er ét spil, men der er masser af måder at spille det på. Jeg kan læse i dit indlæg, at du tager afstand fra "højmessefundamentalister", men alligevel lægger du op til, at liturgien i højmessen bør danne en slags kronen på værket hver søndag - uanset at du mener at der bør være andre ting i løbet af ugen.

Men hvorfor skal man fejre højmessen, hvis nu man synes at kristendommen praktiseres bedre på en anden måde? Hvorfor kan man ikke holde et kristent fællesmåltid om søndagen med familie og/eller venner? Var det ikke det som apostlene gjorde? Eller kunne man ikke tænke, at man om søndagen loggede på et kristent forum og var sammen med ligesindede fra hele verden om at bryde brødet sammen?

Som jeg skrev i mit oprindelige indlæg, så mener jeg at højmessen er en forældet kommunikationsform. Den er forældet både pga. de stivnede strukturer, selvom jeg erkender at nogle godt kan lide disse strukturer, men den er først og fremmest forældet fordi den er bundet af sognegrænser og kræver fysisk tilstedeværelse i kirken.

I dag kan jeg have min laptop med mig overalt i verden. Selvom jeg er i USA kan jeg stadig skrive til alle mine venner herhjemme. Hvorfor skulle jeg ikke kunne have fællesskab om søndagen med venner og kristne over hele verden? Hvorfor er det at jeg skal slæbe mig op til min lokale kirke, hvor jeg bliver mødt af gamle folk som holder sig for sig selv, og en præst med et mærkeligt outfit? Det påtvinger mig en form for kristen praksis der er mig helt fremmed, og når folk så endda erklærer, at denne praksis er den hellige gral, så understreger det for mig, at der er noget som må ændres grundlæggende.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​