Kære Kurt
Først og fremmest tak for dit svar. Du giver et lærerigt og uddybende modsvar til mit debatindlæg!

Min anke mod din sammenligning med kirkegang og fodbold, selvom sammenligningen på mange måder er god, er at de trods alt er forskellige ting. Kristendommen har f.eks. næsten siden begyndelsen haft et levende spirituelt liv med askese, pilgrimsfærd og meditation, og der findes mange andre måder at praktisere kristendommen på end ved at gå til højmesse.

Min pointe er, at højmessen ikke kan sammenlignes med fodbold. Kristendommen er ét spil, men der er masser af måder at spille det på. Jeg kan læse i dit indlæg, at du tager afstand fra "højmessefundamentalister", men alligevel lægger du op til, at liturgien i højmessen bør danne en slags kronen på værket hver søndag - uanset at du mener at der bør være andre ting i løbet af ugen.

Men hvorfor skal man fejre højmessen, hvis nu man synes at kristendommen praktiseres bedre på en anden måde? Hvorfor kan man ikke holde et kristent fællesmåltid om søndagen med familie og/eller venner? Var det ikke det som apostlene gjorde? Eller kunne man ikke tænke, at man om søndagen loggede på et kristent forum og var sammen med ligesindede fra hele verden om at bryde brødet sammen?

Som jeg skrev i mit oprindelige indlæg, så mener jeg at højmessen er en forældet kommunikationsform. Den er forældet både pga. de stivnede strukturer, selvom jeg erkender at nogle godt kan lide disse strukturer, men den er først og fremmest forældet fordi den er bundet af sognegrænser og kræver fysisk tilstedeværelse i kirken.

I dag kan jeg have min laptop med mig overalt i verden. Selvom jeg er i USA kan jeg stadig skrive til alle mine venner herhjemme. Hvorfor skulle jeg ikke kunne have fællesskab om søndagen med venner og kristne over hele verden? Hvorfor er det at jeg skal slæbe mig op til min lokale kirke, hvor jeg bliver mødt af gamle folk som holder sig for sig selv, og en præst med et mærkeligt outfit? Det påtvinger mig en form for kristen praksis der er mig helt fremmed, og når folk så endda erklærer, at denne praksis er den hellige gral, så understreger det for mig, at der er noget som må ændres grundlæggende.