6 råd til at beherske vrede

Det er umenneskeligt at tro, at vi skal eftertræbe en fred, som ligner en spejlblank, ubevægelig vandoverflade. Vi skal ikke fortrænge vores følelser, heller ikke vreden, men at tro på Gud åbner for muligheden af, at lade følelserne hvile i en uendelig dyb fred og tillid til Gud. Det er fundamentet i sjælen og hjertet. Ved at vende tilbage til den grund, kan selv vrede vendes til en frugtbar funktion.

Lad Kristi fred råde i dit hjerte (Kol. 3.15), så kan du tillade følelserne at komme frem.

Så bliver vreden ikke ondsindet, men frugtbar og til gavn for både dig og din næste.

3. "Bliv blot vred, men synd ikke"
Jeg tror, apostlen Paulus kunne blive rigtig vred og opfarende! Jeg har lært ham at kende som en ildsjæl med stor myndighed og autoritet på den gode måde. Hans breve til menighederne gløder af kærlig lidenskab for Kristus, men de er også skrevet med en vred pen, vendt mod dem, der opførte sig urimeligt, og som ikke beherskede deres adfærd og trosveje.

Paulus var en stor personlighed, der kunne blive rigtig vred, men aldrig for at hævde sig selv på andres bekostning. Næppe heller i afmagt, men hans reaktion skyldes mere selve sagen, som han kæmpede for: den korsfæstede og opstandne Kristus og den kraft, der udgår i Ånden fra ham og Gud.

Paulus skriver: ”Bliv blot vred, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede!” (Efeserbrevet 4,26).

Læg vægt på at få sagt ”Undskyld”, "Jeg forløb mig", "Det er jeg ked af" og så videre. Få sat ord på over for den, vreden er gået ud over, børn eller voksne. For mange er det et meget svært ord at bruge, men prøv det. Det gør en stor forskel. Det handler ikke om at undskylde sig selv væk. Men det handler om ”ikke at lade solen gå ned over sin vrede.” Her har vi et ansvar.

4. Undgå selvforsvar
Alle kender til det. Når en ægtefælle, kollega eller ven hæver stemmen på grund af vrede, måske med rette, så går vi i selvforsvar. "Jamen…", "Sådan mente jeg det jo ikke!", "Du lægger meget mere i det, end det var ment" og så videre. Og vi går i selvsving. Det udløser som regel en større verbal magtkamp, hvor der er en taber og en vinder. Det er ikke løsningen på vreden, og vi ved det godt.

Men det sker. I forurettethed, skuffelse, bitterhed, sårbarhed og afmagt. Måske er det sket alt for mange gange, at vreden har gæstet et hjem og til sidst må en af partnerne gå. I vrede. Måske smække med døren og sige STOP. Nu er det nok! Skilsmisse venter. I bedste fald en parterapeut eller psykolog. Det kan være det, der skal til. Eller også er det for sent. Vreden har fået urimelig meget plads. I stedet for glæden!

5. STOP-skiltet
Dårlig samvittighed kan være en trofast følgesvend til vreden. Nogle gange med god grund, andre gange uden. Vrede kan i den grad være berettiget, men det afhænger til en hver tid af måden, vreden får udtryk på, og hvordan den ytrer sig.

Er den sagt med kærlighed som klangbund, kan vrede være befordrende og på længere sigt være en øjenåbner for at ændre adfærd i mødet med hinanden. Men den destruktive vrede ødelægger og skiller os ad. I familiesammenhænge, ja også for så vidt på en arbejdsplads er et STOP-skilt et godt hjælpemiddel til at undgå det. Det kræver øvelse, selvironi og bevidsthed omkring vredesudbrud. Når vreden ulmer, trækkes det røde kort eller stopskiltet frem, mentalt. Indvendigt. Enten kan du vælge at trække dig og gå i enerum en stund og besinde dig på, hvad der er vredens genstand eller gå i dig selv og tie stille.

Vrede kan give en god fornemmelse af retfærdighed og ret, men hvad er der ved at få ret, hvis du mister en ven? Brug i stedet for STOP-skiltet. Der er i øvrigt ægtefæller, der har et synligt STOP-skilt, de tager frem, når det er ved at gå galt. Latteren kan forløse meget. Et dejligt helle opstår.

6. "Bed for dine fjender!"
Det er Jesu råd til os under alle forhold. Også når det er vreden, der skiller os fra hinanden og gør os ensomme. Det er en gammel erfaring, at når noget er gået i hårdknude og truer med at ødelægge venskaber, relationer og samvær, så er bønnen befriende og forløsende.

Så gå ind i dit lønkammer og bed til Gud. Du skal ikke bekendtgøre til andre, at du gør det. Det er ikke et projekt, som så meget andet kan være det. Bed i din smerte, afmagt og fortvivlelse over vredens plads, hvad enten det er dig, der udøver den eller et medmenneske. Prøv at bede for vedkommende. Bed om, at Gud må velsigne ham/hende og hjælpe til en vej frem. Bed også gerne for dig selv og din vej i det alt sammen.

Bøn:
”Gud, tak for din overbærenhed og mildhed.
Tak for den vej, du viser os i Kristus.
Nu beder jeg dig:
Tag imod NN som jeg lægger i dine gode hænder.
Velsign hende/ham med dit lys,
Hjælp os til, at vreden forvandles til fred i mig
og i NN.
Det beder jeg om i Jesu navn.
Amen."