Det seneste kvalmende eksempel på partiets populisme er oprettelsen af hjemmesiden dyreneharenstemme.dk

Danske kæledyr spiser bedre end Afrikas børn
Misforstå mig ikke. Jeg tager klar afstand fra enhver mishandling af dyr. Min familie er den lykkelige ejer af en sød kanin. Og jeg bliver tosset, hvis min søn glemmer at give den vand på en varm sommerdag. Jeg har hundetække og gemmer altid afgnavede spareribs til min nabos hund.

Men der er altså noget helt galt i proportionerne, når mishandling af dyr i U-lande præsenteres, som om de har samme følelser og rettigheder som mennesker.

WSPA fortæller den gribende historie om æselungen, der har set sin mor blive slidt ihjel og nu venter på, at det bliver hans tur. Faktum fra det barske liv i Afrika er, at det æsel, som har slidt sig selv op, sandsynligvis har holdt en fattig familie på syv i live i sin levetid. Og faktum for denne grønne klode er, at den befolkes af mere end én milliard mennesker, som lever under forhold, som det er strafbart at holde dyr under i Danmark.

En ko i Danmark får mere i EU-støtte for at være ko, end en etiopisk daglejer tjener. Og vores kæledyr spiser langt bedre og mere varieret end en betragtelig del af Afrikas børn.

Farligt at flytte grænsen mellem dyr og mennesker
Gennemslagskraften i dyrevelfærdsorganisationernes kampagner afslører et uhyggeligt skred i forhold til et kristent menneskesyn. Langt flertallet af danskere vil formentlig sige, at dyr er lige så meget værd som mennesker. Det kan tolkes som et gennembrud for en økologisk tankegang, men de historiske spor er skræmmende.

Den svenske journalist Göran Rosenberg påpeger: ”I nazismens Tyskland blev dyrene bedre beskyttet end udviklingshæmmede, krøblinge og jøder. Opvurderingen af dyr har altid camoufleret nedvurderingen af mennesker. Når grænsen mellem dyr og mennesker bliver en af de mange små grænser i naturen, bliver det også naturligt at trække grænsen mellem forskellige mennesker. Nogle står rotter og chimpanser nærmere end andre. Nogle fortjener at udvikles, andre at gå til grunde. De første frontsoldater i det nazistiske folkemord var biologer og læger.”

De gudgivne grænser mellem et menneske og dyr og den gudgivne forskel i værdi forsvinder ikke for os. Men grænsen flyttes til meget farligere steder. Hvorfor bliver en vegetar mere oprørt over, at en orm sættes på krogen, end at et foster skrabes ud af en kvindes livmoder? Hvad er årsagen til, at dyr er blevet symboler på godhed, mens mennesker står for ondskab?

Vi lever på afstand af dyrene
Forfatteren Magnus Malm gør i bogen Fodspor i glastrappen opmærksom på, at det moderne urbaniserede menneske lever med en distancering til naturen, som gør det lettere at henrette et andet menneske end at dræbe et dyr. Gennem menneskets historie har dyr enten været dødelige fjender, nødvendige livsledsagere eller daglig føde. Ofte i en kombination!

På landet, hvor jeger opvokset, var dyrene en del af livet, og lige så naturligt en del af døden. At give koen mad og sørge for dens trivsel var lige så selvfølgeligt som at slagte den og spise kødet.

I dagens mediedominerende storbykultur er dyrene hele tiden nogle andre steder. I dyreparken, som kæledyr i sengen, i et smukt naturprogram i fjernsynet på tv eller i en oprørende skandalereportage om dyretransporter eller som romantiserede tegneseriefigurer i en Disney-film.

At leve med menneskers død under sult, sygdom og krig synes at blive lettere med afstanden. Men at dyr dør synes at blive sværere med afstanden.

Tag dig af medmennesket først!
Du må godt være god mod dyr. Men først når du har været god mod andre mennesker! Du må godt elske dyrene, men din pligt er at elske din næste. Og din næste er ikke et dyr! Det er din sure nabo, din besværlige teenager, din emsige tante, din brokkesyge kone. Fortsæt selv.

Dyrevelfærd – ja tak. Men ikke på bekostning af menneskevelfærd. Stakkels vilde hunde og nedslidte æsler! Mit hjerte banker nu først og fremmest for verdens fattigste mennesker – skabt i Guds billede med samme værd og rettigheder som du og jeg.

Sune Skarsholm er generalsekretær for Dansk Ethioper Mission og kommentarskribent ved kristendom.dk.