Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvad står præstekjolen for? til din ven.
Hvad står præstekjolen for?
De fleste præster er glade for præstekjolen, fordi de føler sig passende påklædt til enhver kirkelig lejlighed, skriver sognepræst Anders Eyvind Nielsen.
- Colourbox
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener. |
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Den sorte præstekjole var en borgerdragt og skulle understrege, at præsten ikke har en særlig ophøjet status, svarer sognepræst Anders Eyvind Nielsen
Spørgsmål:
Hej.
Jeg har læst lidt forskelligt om præstekjolen, og vil gerne høre hvad du/I mener, at den står for i dag, og hvorfor vi stadig har den i Danmark?
Jeg læste en artikel, hvor der stod, at kjolen var blevet afskaffet i Norge for en del år siden, så jeg ville høre, hvordan det kan være, og hvad den blev erstattet med (en anden "uniform" eller er det mere frit for præsten at vælge). Er der en udvikling til, at det samme kunne ske i Danmark, og er der et alternativ til præstekjolen?
Jeg læste noget om en skjorte, men har ikke kunnet finde så meget litteratur om det. Mange spørgsmål, men jeg håber på at kunne blive klogere, og hvis I kan anbefale noget læsestof, ville jeg blive meget glad.
Annonce
Med venlig hilsen
Sabrina Rode
Svar:
Kære Sabrina.
Her følger et svar på dit spørgsmål om præstekjole.
Folkekirkens sorte præstekjole med hvid pibekrave går tilbage til reformationstidens borgerdragt eller hverdagsdragt og har i modsætning til de farvestrålende præstedragter i Den romersk-katolske kirke med andre ord haft civil karakter.
Formentlig for at understrege det lutherske princip, at det at være præst ikke er udtryk for en særlig ophøjet status. Som Luther siger et sted, "alle, der er krøbet ud af dåben er præster for Vorherre".
Når en luthersk præst skulle holde gudstjeneste ville han iføre sig en tynd hvid overdragt (en såkaldt alba, der er latin og betyder, hvid).
Hej.
Jeg har læst lidt forskelligt om præstekjolen, og vil gerne høre hvad du/I mener, at den står for i dag, og hvorfor vi stadig har den i Danmark?
Jeg læste en artikel, hvor der stod, at kjolen var blevet afskaffet i Norge for en del år siden, så jeg ville høre, hvordan det kan være, og hvad den blev erstattet med (en anden "uniform" eller er det mere frit for præsten at vælge). Er der en udvikling til, at det samme kunne ske i Danmark, og er der et alternativ til præstekjolen?
Jeg læste noget om en skjorte, men har ikke kunnet finde så meget litteratur om det. Mange spørgsmål, men jeg håber på at kunne blive klogere, og hvis I kan anbefale noget læsestof, ville jeg blive meget glad.
Sabrina Rode
Svar:
Kære Sabrina.
Her følger et svar på dit spørgsmål om præstekjole.
Folkekirkens sorte præstekjole med hvid pibekrave går tilbage til reformationstidens borgerdragt eller hverdagsdragt og har i modsætning til de farvestrålende præstedragter i Den romersk-katolske kirke med andre ord haft civil karakter.
Formentlig for at understrege det lutherske princip, at det at være præst ikke er udtryk for en særlig ophøjet status. Som Luther siger et sted, "alle, der er krøbet ud af dåben er præster for Vorherre".
Når en luthersk præst skulle holde gudstjeneste ville han iføre sig en tynd hvid overdragt (en såkaldt alba, der er latin og betyder, hvid).
Den sorte præstekjole med pibekrave er i Danmark, og visse steder i Nordtyskland, på Færøerne, i Island og Grønland den dag i dag gældende som forordnet embedsdragt for lutherske præster.
I Sverige og Finland og nu for nogle år siden i Norge har den liturgiske påvirkning fra Den engelske kirke (Den anglikanske kirke) fortrængt den sorte kjole til fordel for albaen i en lidt mere fyldig udformning end den danske. (Nok er den engelske præstekjole fremdeles sort men uden pibekrave, og den bæres vist nok næsten altid under en alba).
I Danmark er der tradition for, at der bæres sort kjole med alba i forbindelse med ordination, og alba med messehagel (oprindeligt et rytterslag (ærmeløst overtøj, der hænger over skuldrene) i festlig udformning, gerne med bibelske eller andre kristne motiver) i tilknytning til altergang.
Alba og messehagel er præsten dog ikke forpligtet til at benytte. Det gælder også de sorte (grå, blå eller hvide) præsteskjorter med indstik- eller halsflip, som traditionelt bæres af katolske, anglikanske og metodistiske præster til daglig.
I Danmark er præsteskjorten gerne blevet forbundet med højkirkelighed, men eftersom især nogle kvindelige lutherske præster (især som hospitals-, natkirke- og gadepræster) er begyndt lejlighedsvis at gå med præsteskjorte, kan den opfattelse vist ikke længere siges at være entydig.
For nogle år siden satte enkelte folkekirkepræster offentlig spørgsmålstegn ved præstekjolen som embedsdragt, men debatten varede ikke længe.
I dag er der ikke noget, der tyder på, at præstekjolen er truet. Så godt som alle præster er glade for deres præstekjole, fordi man føler sig klædt passende på til enhver kirkelig lejlighed.
Kun få skrædderfirmaer er godkendt af kirkeministeriet til at producere præstekjoler. Kjolens kvalitet, mål og udformning følger nøje ministeriets skriftlige anvisninger. En kjole leveres til omkring 15.000,- kroner, som præsten får stillet til rådighed af sit stift.
Efter otte år ejer præsten kjolen. Stopper præsten forinden med at være præst, må hun/han regne med at skulle levere kjolen tilbage til stiftet. Hvert ottende år har præsten ret til en ny kjole.
For mere information, prøv da fx at Google "præstekjole".
Med venlig hilsen
Anders Eyvind Nielsen
Sognepræst
0 indlæg det seneste døgnTrådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Hvad står præstekjolen for?
Ja, præstekjolen er egentlig en borgerlig dragt - som dog nu også ofte anvendes som eneste påklædning ved gudstjenesten. Ved højmessen (og ved alle gudstjenester i festtiderne og på festdagene) bærer jeg og mange andre præster ikke kun messeklæder under altergangen, men også under den del af gudstjenesten, der ligger før prædikenen, den såkaldte formesse. Gudstjenesten er jo en helhed. Og messeklæderne er messeskjorte og messehagel eller evt. messeskjorte og stola (et smalt stykke stof, der lægges over nakken og hænger dobbelt ned foran og vist egentlig forstås som et "seletøj", der viser, at præsten nu er i tjeneste). Messehagelen (eller stolaen) kan være i skiftende farver, de såkaldte liturgiske farver eller kirkefarver, efter kirkeårstidens eller dagens karakter: FEST (1. s. i advent, juletiden til og med helligtrekongers dag og påsketiden til og med 6. søndag efter påske samt allehelgens søndag): hvid eller gylden. - "HVERDAGSTIDERNE" (helligtrekongerstiden, septuagesimatiden og trinitatistiden): grøn (håbets farve). - DE TRE SIDSTE ADVENTSSØDAGE og FASTETIDEN (evt. også septuagesimatiden, hvis denne opfattes som "forfaste"): violet (angerens og bodens farve). - SANKT STEFANS DAG (26/12), PINSEDAG OG ANDEN PINSEDAG: Rød (som dog kan erstattes af hvid, hvis man ikke har anskaffet rød messehagel eller stola til disse kun tre dage). - Det er meget værdifuldt, at kirkeårets struktur bliver yderligere understreget på denne måde. Men det må indrømmes, at meningerne er delte, blandt både præster og lægfolk. Mange steder bærer præsterne kun præstekjole til alt, men jeg mener, meget går tabt derved. - Bent Christensen, pastor emeritus, dr. theol.
flexblock
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
