Send artiklen Hvilken vej skal kisten vende? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvilken vej skal kisten vende?

På mange mindre kirkegårde følger man den gamle konvention at kvinden skal ligge på sin mands højre side, skriver sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed.

- Foto: Sxc.hu

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock

Emneord for denne artikel

præst | død | begravelse | kirkegård | begravelsesskikke | døden | ritual | kiste | sorg | sørgende |  | graver | ligfølge | rustvogn
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Forestil dig kisten som en seng. Den døde ligger, som kigger han mod øst, svarer sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed

Spørgsmål:

Hvordan skal kisten vende i kirken og på kirkegården? Ligger konen til højre for sin mand?

Kamma Pedersen

Svar:

Ved dødsfald er der egentlig kun to ting, man er forpligtet til: at anmelde dødsfaldet og at få den døde begravet eller brændt.

Herudover er der i tidens løb opstået mange faste traditioner, nogle farvet af den kristne tro, andre ikke. Med hensyn til kistens placering m.v. skal man forestille sig kisten som en seng (vi kalder også kisten en båre). Hvis der står en seng i kirkens midtergang, skal hovedgærdet være placeret nærmest alteret, så den afdøde ligger, som kigger han på følget.

Annonce
I rustvognen skal man på samme måde forestille sig, at den døde ikke skal køre baglæns, så hovedenden placeres bagerst.

På kirkegården er gravstederne næsten altid orienteret øst-vest. Øst er solopgangens verdenshjørne og pr. tradition Guds. ”I østen stiger solen op ..” og videre: ”Du soles sol fra Betlehem…”. Kirkens alter er klassisk placeret i østenden. Derfor begraver vi vore døde, så hovedenden er i vest. Igen: kisten er som en seng - og den døde ligger, som ser han mod øst.

Når der er tale om et ægtepar, er forholdene noget forskellige: På store kommunale kirkegårde har man et nummereringssystem, hvor man kan have valgt altid at begrave manden på det laveste nummer.

På mange mindre kirkegårde følger man den gamle konvention at kvinden skal ligge på sin mands højre side. Under alle omstændigheder vil ens eget ønske blive respekteret.

Med venlig hilsen
Niels Jørgen Kobbersmed
Sognepræst

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

TAK FOR DE GODE OPLYSNINGER OM TRADITIONER.

niels anton daam, publiceret d.24/08 08:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvilken vej skal kisten vende?
Der er forskellige tradtioner, og det er godt at vide.
Kirkegårde er også meget forskelligt indrettet, nogle med blomster, hække og træer, nogle med mere grus, og nogle i de vandfattige områder med gravstedsafkantning med natursten og grus på de fleste flader.
Der er forskellige regler for pyntning og hvilke personlige ting, der må stilles på gravsteder.
Rent personligt kan jeg accepere det meste, det kniber dog sommetider at acceptere,"gradsmærkerne" nogle små farvede metalskilte, der i en del tilfælde står - meget synlige -, og viser hvilken pyntnings- og rengøringservice, der skal udføres på gravstedet.
Det kunne være interessant om der også var visse traditioner ved kremering og hvordan asken skal behandles bagefter.
Jeg har lidt svært ved at forestille mig- at hvis jeg blev kremeret, så bliver min aske måske sendt med postvæsenet til kirkekontoret- og hvis pakken ikke er gået istykker under vejs- så kan mine efterladte få den udleveret, og i samarbejde med graveren få den sat ned i jorden...med mindre det er bestemt, at den skal strøes ud over havet...hvilket jeg dog ikke vil anbefale, fordi de efterladte spørger ofte efter nogen tid, hvor er den afdødes sidste aske sat ned, vi vil gerne kunne være der et øjeblik.
Det må også ved en bisættelse, være svært at vinke farvel til kisten, og så gå ind til mindehøjtideligheden, og vide at den afdøde nu ligger og kører helt alene på landevejen, og om nogle dage skal brændes, det er godt at vide, at der i en del tilfælde er mulighed for at følge kisten, og også være i nærheden ved selve krimeringen, og få asken udleveret, det vil efter min mening være en respekt som man ofte bør vise, og måske fortryder, hvis man ikke gjorde.
Ære være alle afdøde..
Med venlige hilsener til alle
Niels Anton Dam
nu pensionist m.m.
Præstø.
Del Link

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​