GUIDE: På vandring gennem kirkerummet

I mange ældre kirker er der ofte et lille modelskib i loftet. Modellen er tit bygget over et virkeligt skib, som har sejlet på de rigtige have. Modelskibene er næsten altid gaver fra sømænd, som har overlevet et skibbrud eller en frygtelig storm, og som gerne vil takke Gud for, at de overlevede. Derfor finder man også de ældste modelskibe ude i kystbyerne.

Ved alteret
Den forreste del af kirken, hvor alteret står, er ofte lidt mindre end resten af kirken. Dette rum kaldes for koret, da det før i tiden var her, kirkesangerne stod.

Ved alteret foregår nadveren, hvor præsten deler brød og vin ud til kirkegængerne. De kristne holder nadver til minde om det måltid, Jesus spiste sammen med sine disciple, natten før han blev henrettet. Traditionelt set repræsenterer brødet og vinen Jesu legeme og blod og er det synlige udtryk for, at Jesus er til stede i kirken.

Alteret er også en reference tilbage til Det gamle Testamente, hvor jøderne ofrede dyr på altre for at få tilgivelse for deres synder. I dag behøver de kristne ikke længere at ofre dyr i kirken, fordi Jesus ifølge Det Nye Testamente var det sidste offer, der giver de kristne tilgivelse for deres synder.

I de fleste kirker er der en altertavle bag ved alteret. Altertavlen har ofte et billede af Jesus eller et motiv fra Bibelen. Traditionen med altertavler stammer tilbage fra middelalderen, hvor de bibelske motiver fungerede som små historier for de kirkegængere, der hverken læste eller forstod kirkens daværende sprog latin.

Foran alteret er der en lille forhøjning, som kirkegængerne knæler på, når de modtager nadveren. Denne forhøjning kaldes for knæfaldet. Knæfaldet er udformet som den en halvcirkel, hvor alle sidder på den samme bænk og om det samme bord. På den usynlige halvdel af cirklen sidder der, ifølge traditionen, mennesker og engle fra Himmelen. På den måde bliver nadveren ikke kun noget, der foregår nu og her, men den rækker også symbolsk ind i evigheden.

Når man kommer til en begivenhed i folkekirken, vil der ofte ligge en lille stabel bøger på alterets dug. De mest kendte bøger i bunken er Bibelen og Salmebogen, men derudover ligger der for det meste også en alterbog og en ritualbog. De indeholder henholdsvis oversigten over de bibeltekster, der bliver læst op i kirken, og retningslinjer for hvordan, de forskellige ritualer skal udføres.

Vådt hår og medlem af Guds familie
I folkekirken bliver børn og voksne døbt ved døbefonten. Døbefonten står ofte tæt på kirkebænkene inde i kirkeskibet. Det gør den for, at hele menigheden kan se, hvad der foregår. Når man bliver døbt i kirken, bliver man ikke kun rent juridisk medlem af folkekirken, men man bliver også en del af fællesskabet i kirken, et Guds barn, og får Helligånden.

Gamle døbefonte, som den der ses i billedserien, er hule under vandfadet. I middelalderen dykkede man børnene helt ned under vandet, når man døbte dem. De kolde og fugtige kirker medførte, at mange børn blev syge, og derfor er det kun hovedet, der bliver gjort vådt i dag.

LÆS OGSÅ:Tema om dåb

Talen skal nå ud til alle
Når præsten holder sin tale i kirken, står han på prædikestolen. Prædikestolen er en talerstol, der er hævet over jorden. Det er den af praktiske årsager. Den hævede prædikestol gør, at alle kan se præsten, og at hans stemme går klart og tydeligt igennem uden mikrofon.

I mange ældre kirker er der en væg bagved stolen eller hængt en kasse af træ, kaldet en himmel, op over stolen for at forstærke lyden. I Danmark blev prædikestolene først almindelige omkring reformationen, hvor der var stort fokus på, at det, der blev sagt, skulle kunne forstås af alle.

Prædikestolen er ofte placeret i højre side af kirken ved et vindue for at få mest muligt lys ind til præsten. Den er næsten altid lavet af træ og udsmykket med udskæringer eller bibelske figurer.

Salmesang med orgelbrus
Folkekirkens sangbog er Den Danske Salmebog. Den indeholder sange, der fortæller om Gud eller henvender sig direkte til ham. Sang kan skabe en følelse af fællesskab og er et af de elementer i gudstjensten, hvor kirkegængeren kan tage aktivt del. Den første salmebog blev udgivet i 1569 og har rødder helt tilbage til de første kristne menigheder, derfor har salmebogen også stor betydning for kirkens identitet og selvforståelse.

Det er i udgangspunktet præsten, der vælger salmerne til gudstjenesterne, så de passer til dagens bibeltekst og prædiken. Numrene på de salmer, præsten har valgt, bliver hængt op i kirkeskibet på små tavler, der er strategisk placeret, så alle kan se dem.

Organisten spiller på orglet til salmerne. Han spiller også et stykke musik for at markere gudstjenestens begyndelse og afslutning. Det kaldes præludium (forspil) og postludium (efterspil).

De fleste forbinder i dag orglet med kirken, men de færreste ved, at det i flere århundreder var forbudt at bruge orglet i kirken. Orglet var et pragtinstrument, der kun hørte den verdslige verden til. Først omkring 1100-tallet begyndte orglet at dukke op i kirkerne.

Et orgel har et eller flere manualer (tangentrækker), der kan betjenes enten med hænderne eller fødderne. Orglet fungerer ved, at der pustes luft gennem en række piber i forskellige størrelser. Et orgel er det største musikinstrument, der findes, og det kan bestå af op til 10.000 piber.

LÆS OGSÅ:Tema om salmer

’Kimer, I klokker’
Kirkeklokkerne ringer ved solopgang, solnedgang, og når der foregår noget i kirken. Før den tid, hvor ure var almindeligt, havde klokkerne den vigtige funktion at kalde menigheden til gudstjeneste. Kirkeklokkerne har også været brugt til at advare folk om ulykker som brande og oversvømmelser, eller til at fortælle om glædelige begivenheder, som da de i 1945 kimede i hele landet for at fortælle om Danmarks befrielse.

Kirkeklokkernes ringning slutter ofte af med tre gange tre slag, der under katolicismen skulle minde tilhørerne om, at det var tid til at bede Ave Maria. Med reformationen blev der lagt ny betydning ind i klokkeslagene, og de tre gange tre slag skal nu minde tilhørerne om treenigheden: Gud, Jesus og Helligånden.

LÆS OGSÅ:Kend din kirkeklokke

Penge til de fattige
I kirkebøssen kan menigheden lægge penge. I gamle dage gik pengene ofte til de fattige og syge i sognet. I dag går indholdet af kirkens sparebøsse til forskellige formål fastsat af kirken, for eksempel til Folkekirkens Nødhjælp eller det lokale herberg.

Smukke bygninger
Mange sognekirker er bygget i spændende arkitektur og med smuk udsmykning indvendigt for at give Gud ære. I en del danske kirker findes der flotte og velbevarede kalkmalerier.

Kalkmalerierne fortæller historier fra Bibelen og er malet direkte på kirkens vægge. Kalkmalerierne tjente flere formål: Ligesom med altertavlen har kalkmalerierne, udover at være smuk kunst, fortalt bibelhistorierne for dem, der ikke kunne forestå latin eller ejede en bibel.

Ved reformationen blev rigtig mange kalkmalerier ødelagt, men mange af malerierne blev bare kalket over og er siden hen blevet fundet og restaureret. De fleste kalkmalerier er lavet omkring 1100-1600-tallet.

LÆS OGSÅ:Tema om kirkekunst