For mig er der ingen tvivl. Gud er og har altid været god nok. Og hver gang et menneske vender sig til ham, vil de opleve hans godhed og hans omsorg, skriver frikirkepræst Bergur Skovgaard.
- Foto: Sxc.hu
Bergur Skovgaard |
27. august 2010
Pakistan lider, og Irak kæmper med terroristerne. Jeg kan godt forstå, at folk spørger sig selv, hvorfor Gud tillader det, skriver frikirkepræst Bergur Skovgaard
Der er en, som kommer til Jesus og kalder ham ”gode mester”! Hvortil Jesus svarer:
”Der er kun en som er god, nemlig Gud selv”!
Det kan være hårdt for ens livsopfattelse at se nyhederne for tiden. Død og ødelæggelse. Pakistan sulter og lider. Irak kæmper med terroristerne. Og sådan kunne vi blive ved med at nævne den ene katastrofe efter den anden.
Man kan godt forstå, at mennesker har svært ved at se en god og kærlig Gud, når tingene er, som de er. Og personligt kan man også selv standse op og spørge sig selv, hvor er Gud i alt dette, og hvorfor tillader han, at tingene er, som de er?
Mattæusevangeliet kapitel 11 og vers 6 siger:
”Velsignede er de, som ikke vender mig ryggen”. Det er Jesus, som siger dette, og for mig ligger der en stor hemmelighed i dette udsagn. Han taler om et valg, mennesker påtager sig, nemlig at vende sig til eller fra Gud.
Så kunne man driste sig til at spørge, om det er Guds dom, der forårsager ødelæggelserne eller menneskets fravalg af Gud?
Syndefaldet havde en konsekvensGud sagde til mennesket, at hvis de spiste af det ”forbudte” træ, ville de dø. Spørgsmålet er, hvad dette betyder. Var det Gud, der ville slå dem ihjel, eller var det det, der ville ske, hvis de spiste af træet?
Hvis jeg kører for stærkt i min bil, kan jeg komme galt af sted, det har ikke noget med landets dom at gøre. Men der er mennesker, som har fundet ud af, hvad der er fornuftig kørsel og hvad der ikke er. Disse mennesker advarer mig, og siger, at hvis jeg kører for stærkt, vil det få konsekvenser. Dette siger de ikke, fordi de er efter mig, men fordi de ønsker at beskytte mig.
Når Gud advarer imod synden, mon ikke det er for at beskytte os? Nogen kunne spørge: ”Er det Guds behov for kontrol, eller et udtryk for Guds godhed?” Personligt, tror jeg på det sidste, at alt, hvad Gud gør og siger, er et udtryk for has kærlighed.
Hvad er Gud vred på?
For et stykke tid siden blev min søn syg. Han fik blindtarmsbetændelse, som resulterede i, at han tre gange blev udskrevet og indlagt igen. Man troede, at nu var han rask, men så gik det galt igen. Dette strakte sig over en måneds tid.
I den periode lærte jeg noget. Jeg blev så vred på den sygdom. Jeg oplevede smerten som far, at se min egen søn lide, fordi der var noget i hans krop, som ville ødelægge ham. Flere gange tænkte jeg: bare jeg kunne lægge mig i sengen i hans sted, så han kunne blive fri fra disse smerter! Jeg var ikke vred på min søn, men på det, der ville ødelægge ham.
Pludselig så jeg lighedstegnet mellem det og så Guds kærlighed til mig. Det var, som om Gud sagde: ”Min vrede er ikke rettet mod menneskene, men mod det, som vil ødelægge dem, nemlig synden!”
Verden blev ramt af en katastrofe!
Personligt oplever jeg, at det der sker i verden i dag, er en konsekvens af syndefaldet. Hvis synden ikke var komme ind i verden, så ville det onde heller ikke have nogen magt. Det er ikke Guds vrede og dom, der har skabt verdens ondskab, men konsekvensen af, at mennesker vendte Gud ryggen.
Her ser jeg Guds godhed. Da han så, hvad der skete, tog han kampen op, mod det, der ville ødelægge noget af det dyrebareste, han havde: ”Mennesket!” Derfor sendte han Jesus for at tage kampen op imod synden og befri mennesket fra det, som ville ødelægge dem.
Jeg takker Gud for, at der er læger, som forstår at tage kampen op imod sygdom og andet, der vil ødelægge os. Men ikke mindst takker jeg Gud for, at Han elsker mig så højt, at han ville tage kampen op imod synden, som ville ødelægge mig.
Katastroferne i verden smerter Gud!
Jeg er ikke i tvivl om, at det smerter Gud, når han ser mennesker lide. Når der er katastrofer og ødelæggelser. Når der er terror og død. Det var en stor risiko, da Gud valgte at skabe mennesket, og at relationen til mennesker skulle bygge på gensidig kærlighed. Han ønskede ikke at styre menneskers kærlighed til sig selv, men valgte, at mennesket selv måtte vælge.
Han advarede folket i kærlighed og godhed. ”Hvis I vender mig ryggen, mister I velsignelsen!” Det var menneskets eget valg, og det fik konsekvenser. Dette smertede Gud så meget, at han satte alt ind på at genoprette relationen. Han sendte Jesus, som gjorde det muligt for os, at vi igen kunne have fællesskab med ham.
Er Gud god nok?
Ja, for mig er der ingen tvivl. Gud er og har altid været god nok. Og hver gang et menneske vender sig til ham, vil de opleve hans godhed og hans omsorg. Vi oplever kriser og smerter, og det er der, vi måske på en særlig måde oplever, hvor højt Gud elsker os.
Det er, som om han siger: ”Det gør mig ondt, at du har det sådan. Nu vil jeg gerne støtte dig igennem det og hjælpe dig!”
Det store spørgsmål er så: ”Synes du, at Gud er god nok?”
Bergur Skovgaard er præst i Citykirken i Århus og kommentarskribent ved kristendom.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano