Send artiklen ”Jesus er min øverste arbejdsgiver” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Jesus er min øverste arbejdsgiver”

I det daglige er der overhængende fare for, at omsorgen for patient og kollegaer bliver tilsidesat til fordel for regelrytteri, stramme tidsplaner og dokumentation i bestræbelserne på at holde ryggen fri juridisk set, mener Niels V. Krabbe.

- Foto: Alexander Schulz/Colourbox

Kommenter Hold mig opdateret

Kristne læger har et særligt ansvar for at råbe vagt i gevær, når forhold begrænser den ligeværdige adgang til sundhedsydelser, mener nyuddannet læge Niels V. Krabbe

Den Internationale Kristne Lægeforening (ICMDA) har netop afholdt sin 14. Verdenskongres med temaet: Hvem arbejder du for?

Nyudklækket læge Niels V. Krabbe var med og reflekterer her over, hvilke aktuelle udfordringer, den kristne læge møder anno 2010:

Hvad er mon den største aktuelle udfordring for nutidens kristne læger? Jeg tror, det må være den samme udfordring, som har gjort sig gældende for alle kristne gennem tiderne, og det har at gøre med at kende Guds vilje for sit liv og at følge den.

Et menneske, der tror på Jesus som sin frelser og sin Herre i alle livets forhold, kan slet ikke komme udenom at forholde sig til Bibelen. Det er her, vi søger svar på og mening med det liv, vi lever. Vi bruger den som rettesnor for, hvordan livet skal leves, både i arbejde og i fritid.

Kristne læger har samme udfordringer som andre kristne
Vi læser om Guds glæde ved skaberværket, sorg ved syndefaldet, had til synden, men en overraskende nød for synderen. Kristne over hele verden tror på dette evangelium og ønsker at følge Jesus. Det ønsker vi som kristne læger også, og ikke overraskende kan det vise sig at være en stor udfordring at følge ham.

Annonce
Jesus gjorde nemlig ikke forskel på det liv, han levede og det liv, han prædikede. Han stod fast forankret i Bibelens skriftsteder, som talte og taler sandt om mennesker og om Gud, selv når han kom under hårde beskyldninger, blev forhadt, hånet, ja endog truet på livet.

Når vi som Jesu disciple og som læger står i vanskelige situationer, hvor vores syn på mennesker og på Gud udfordres, så tror jeg, det eneste rigtige vi kan gøre er at gøre som Jesus – at søge at kende vores Himmelske Faders vilje.

Som en Jesu discipel tror jeg derfor, at man må søge at løse enhver aktuel udfordring i det daglige ved hjælp af vedholdende bøn, fordybelse i Bibelen og evaluering af den praktiske erfaring, alene i stilhed og eftertanke, og sammen med andre disciple.

Dilemmaer i mødet med patienter og pårørende
Når det er sagt, så er der visse udfordringer og problemstillinger som læger givetvis kommer i berøring med oftere end de fleste. Disse udfordringer opstår i mødet med patienten, pårørende, kollegaer og indimellem ens egen samvittighed!

Jeg vil komme med et bud på, hvilke udfordringer, der i tiden gør sig særligt gældende for en kristen læge, ud fra følgende tre spørgsmål:

1. Hvem er min øverste arbejdsgiver, og hvad betyder det i min hverdag? 2. Hvem skal jeg prioritere at behandle som læge, og hvem skal vi prioritere at behandle som samfund? 3. ”Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, et menneskebarn, at du regner det for noget” (Sl 144, 3)?

1. Regelrytteri går ud over omsorgen
Læger er, ligesom mange andre fagpersoner, underlagt, hvad der føles som et stadigt stigende antal love, og ikke mindst retningslinjer, som bør følges. Det er enhver læges pligt, og vi gør det så godt som vi kan.

I det daglige er der dog overhængende fare for, at omsorgen for patient og kollegaer bliver tilsidesat til fordel for regelrytteri, stramme tidsplaner og dokumentation i bestræbelserne på at holde ryggen fri juridisk set.

Men Jesus er dog vor øverste arbejdsgiver, og hans bud lyder som følger i Matt 22, 37-39:

”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv.”

Med dette in mente, hvad er da det vigtigste midt i en travl hverdag, hvis både patient og kollega er min næste? Vil vi holde fast i dette bud, selvom det får konsekvenser for vores tid, penge og karriere?

2. Kristne læger har særligt ansvar for de svageste
Jesus gjorde ikke forskel på mennesker. Han tog derimod imod enhver, som havde brug for hjælp, rig eller fattig. I mødet med patienterne kan det være svært at behandle alle ligeværdigt, men der er ingen vej udenom, og det kræver en indsats fra os alle.

På samfundsplan er udfordringen den samme, men afstanden til patienten større. Der er altid fare for, at behandlingen af de svageste i samfundet, og af de, som bidrager med mindst i samfundsøkonomisk forstand, bliver nedprioriteret på baggrund af pinligt klare cost-benefit analyser og økonomiske prioriteringer.

Vi har som kristne læger et særligt ansvar for at råbe vagt i gevær, når vi ser forhold, som begrænser den ligeværdige adgang til sundhedsydelser.

3. Hvad er et menneske værd?
Hvad et menneske, og hvad er det værd? Mangt og meget har sat begreberne menneske og menneskeværd under pres gennem tiden.

Disse begreber bliver gentagne gange udfordret i takt med menneskers ønsker om og gøren brug af nye teknologiske muligheder for at påbegynde, afslutte, modificere, manipulere og monitorere det menneskelige liv fra start til slut.

I et bibelsk perspektiv er livet ”helligt” fra start til slut, og med de mange omtaler, der findes i Bibelen om det ufødte menneske i moders liv, må det betragtes som et menneskeliv helt fra befrugtning til dødens indtræden.

Ikke blot fra fødslen, fra en bestemt graviditetsuge eller anden alder, som mennesker midlertidigt er blevet enige om. Heller ikke kun indtil mennesket selv, eller omkringstående, ikke længere finder det værdigt, bidragende eller brugbart længere.

Menneskets værdi er heller ikke til diskussion i Bibelen. Alle mennesker er elsket lige højt af Gud. Hvem er vi mennesker da, at vi skulle gøre forskel?

Der er i høj grad behov for, at kristne læger forstår Bibelens syn på mennesket, så vi ikke farer vild i debatten, men kan formå at rådgive og støtte mennesker i disse svære spørgsmål.

Niels Vestergaard Krabbe er nyuddannet læge og arbejder på Geriatrisk Afdeling Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​