”Jesus er min øverste arbejdsgiver”

Når vi som Jesu disciple og som læger står i vanskelige situationer, hvor vores syn på mennesker og på Gud udfordres, så tror jeg, det eneste rigtige vi kan gøre er at gøre som Jesus – at søge at kende vores Himmelske Faders vilje.

Som en Jesu discipel tror jeg derfor, at man må søge at løse enhver aktuel udfordring i det daglige ved hjælp af vedholdende bøn, fordybelse i Bibelen og evaluering af den praktiske erfaring, alene i stilhed og eftertanke, og sammen med andre disciple.

Dilemmaer i mødet med patienter og pårørende
Når det er sagt, så er der visse udfordringer og problemstillinger som læger givetvis kommer i berøring med oftere end de fleste. Disse udfordringer opstår i mødet med patienten, pårørende, kollegaer og indimellem ens egen samvittighed!

Jeg vil komme med et bud på, hvilke udfordringer, der i tiden gør sig særligt gældende for en kristen læge, ud fra følgende tre spørgsmål:

1. Hvem er min øverste arbejdsgiver, og hvad betyder det i min hverdag? 2. Hvem skal jeg prioritere at behandle som læge, og hvem skal vi prioritere at behandle som samfund? 3. ”Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, et menneskebarn, at du regner det for noget” (Sl 144, 3)?

1. Regelrytteri går ud over omsorgen
Læger er, ligesom mange andre fagpersoner, underlagt, hvad der føles som et stadigt stigende antal love, og ikke mindst retningslinjer, som bør følges. Det er enhver læges pligt, og vi gør det så godt som vi kan.

I det daglige er der dog overhængende fare for, at omsorgen for patient og kollegaer bliver tilsidesat til fordel for regelrytteri, stramme tidsplaner og dokumentation i bestræbelserne på at holde ryggen fri juridisk set.

Men Jesus er dog vor øverste arbejdsgiver, og hans bud lyder som følger i Matt 22, 37-39:

”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv.”

Med dette in mente, hvad er da det vigtigste midt i en travl hverdag, hvis både patient og kollega er min næste? Vil vi holde fast i dette bud, selvom det får konsekvenser for vores tid, penge og karriere?

2. Kristne læger har særligt ansvar for de svageste
Jesus gjorde ikke forskel på mennesker. Han tog derimod imod enhver, som havde brug for hjælp, rig eller fattig. I mødet med patienterne kan det være svært at behandle alle ligeværdigt, men der er ingen vej udenom, og det kræver en indsats fra os alle.

På samfundsplan er udfordringen den samme, men afstanden til patienten større. Der er altid fare for, at behandlingen af de svageste i samfundet, og af de, som bidrager med mindst i samfundsøkonomisk forstand, bliver nedprioriteret på baggrund af pinligt klare cost-benefit analyser og økonomiske prioriteringer.

Vi har som kristne læger et særligt ansvar for at råbe vagt i gevær, når vi ser forhold, som begrænser den ligeværdige adgang til sundhedsydelser.

3. Hvad er et menneske værd?
Hvad et menneske, og hvad er det værd? Mangt og meget har sat begreberne menneske og menneskeværd under pres gennem tiden.

Disse begreber bliver gentagne gange udfordret i takt med menneskers ønsker om og gøren brug af nye teknologiske muligheder for at påbegynde, afslutte, modificere, manipulere og monitorere det menneskelige liv fra start til slut.

I et bibelsk perspektiv er livet ”helligt” fra start til slut, og med de mange omtaler, der findes i Bibelen om det ufødte menneske i moders liv, må det betragtes som et menneskeliv helt fra befrugtning til dødens indtræden.

Ikke blot fra fødslen, fra en bestemt graviditetsuge eller anden alder, som mennesker midlertidigt er blevet enige om. Heller ikke kun indtil mennesket selv, eller omkringstående, ikke længere finder det værdigt, bidragende eller brugbart længere.

Menneskets værdi er heller ikke til diskussion i Bibelen. Alle mennesker er elsket lige højt af Gud. Hvem er vi mennesker da, at vi skulle gøre forskel?

Der er i høj grad behov for, at kristne læger forstår Bibelens syn på mennesket, så vi ikke farer vild i debatten, men kan formå at rådgive og støtte mennesker i disse svære spørgsmål.

Niels Vestergaard Krabbe er nyuddannet læge og arbejder på Geriatrisk Afdeling Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.