”Udlændingepolitikken har været skadelig”

De diakonale organisationer kan samstemmende fortælle om flere og flere udstødte, skriver domprovst Poul Henning Bartholin.

- Foto: Colourbox

Læs også

flexblock

Tema

Synspunkt

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Seneste billedserier

Kronprinsessen bad Gud om ro og visdom ved barnedåb

Billedserie: Prinsessedåb i Møgeltønder

flexblock

2 debatindlæg Hold mig opdateret Del

Poul Henning Bartholin | 1. september 2010

De sidste ti år er det blevet mere legitimt at bagtale og udstøde andre. Særligt vi præster mærker, at flere og flere beder om hjælp, skriver domprovst P.H. Bartholin

Teknikken er meget enkel: Kollegerne holder op med at tale til ham. Hvis de er nødt til at sige noget, sker det kortfattet, som regel kommanderende og uden at se på ham. Begynder han til gengæld at fortælle om et eller andet, som han plejer, er der ingen, som svarer, få lytter, flere sender øjne til hinanden, og nogle giver sig til at tale sammen, og resten griner.

Efterhånden lægger han mærke til det. Han bliver ikke længere set, han bliver ikke længere regnet for en del af fællesskabet: Udstødelsen er i gang. De kolleger, som han har haft mest til fælles med, undviger. Direkte adspurgt svarer de nølende og siger måske, at han er blevet så underlig på det sidste, og at det nok det, der er i vejen.

Så véd han, hvad der er sket: De er bange, de tør ikke tage kampen op for ham. Han er ufrivilligt på vej til at blive udstødt. Og han kan vælge, om han vil gå selv, eller vente til chefen en dag finder en anledning til at ophæve ansættelsen og samarbejdet.

Vi kender alle til udstødelse
Denne form for udstødelse sker i et stort antal hver eneste dag. I en sådan udstødelsesproces er der en række socialpsykologiske mekanismer, som er almene og går igen i alle former. Vi kender desværre alle sammen disse mekanismer. Enten er vi selv blevet ramt af dem, eller vi er habile brugere af disse teknikker. Djævelsk er det, at vi kan være begge dele, måske endda samtidig.

Annonce

Udstødelsen i samfundet er blevet værre og værre i de seneste otte-ti år. Danske venner og bekendte, der bor i udlandet, beretter gang på gang om, at Danmark har fået ændret sit ry markant. Vi anses ikke mere for at være frigjorte, tolerante og venlige, men det modsatte.

Udlændingepolitik har været nedværdigende
Er der noget om snakken? Ja, der er der. For det første er det indlysende, at den førte udlændingepolitik i de seneste ti år har haft en skadelig virkning.

Den har ikke kun nået sit – måske berettigede mål – at få styr på indvandrings- og flygtningeproblemstillingen, den har også skabt en ændret mentalitet, der har gjort det legitimt at tale nedsættende og nedværdigende om andre både i den private og ikke mindst offentlige debat.

Ord skaber, hvad de nævner, nedværdigende omtale skaber nedværdigede mennesker. Nedværdigelsen er en del af udstødelsesprocessen. Nedværdigende omtale nedskriver et andet menneskes værdighed og vor respekt for dem. Vi ser dem ikke som ligestillede med os.

Præster møder flere og flere udstødte
Udstødelsen gælder ikke kun indvandrere og flygtninge eller blot andre af anden herkomst end dansk. Udstødelsen rammer også de allersvageste grupper i samfundet. De diakonale organisationer kan samstemmende fortælle om flere og flere udstødte.

Som præster møder vi flere og flere, der beder om vores hjælp. Det er ikke kun mennesker, der lever på gaden. Det er i meget høj grad også mennesker, der falder igennem maskerne i vores sociale sikkerhedsnet.

Som sjælesørgere møder mange af os præster mennesker med massive problemer, som vi ikke kan hjælpe dem konkret med. Vi er ofte magtesløse, for de kommer til os, når de sociale myndigheder og kirkelige diakonale institutioner har måttet give op.

Hetz mod politikere var uetisk
I pressen og medierne generelt foregår der med mellemrum også udstødelses- og udskillelsesprocesser. To partiledere har i sommerens løb har været genstand for dette. Nu er slagene direkte på dem holdt op med at falde, men vi sidder alle og ser på, hvad der så sker: Hvor mange stemmer mister de? Hvordan er deres krisehåndtering?

Mon ikke begge sager er en del af det politiske spil? Er det i virkeligheden to sager, der er sat i gang gennem sladder og bagtalelse af politiske modstandere? I givet fald må vi spørge, hvem der har ansvaret for det? I nogen grad har politikerne det selv, fordi de ikke har styr på deres egen organisation og standser den slags udfald mod modstanderne.

Medierne har også et meget stort ansvar, for hvor er deres etik? Burde ansvarlige redaktører ikke her og i mange andre tilfælde sige, at sådan en sag tager vi ikke op, fordi den dybest set er ligegyldig, fordi den har for store menneskelige omkostninger i forhold til, hvad der kommer ud af sagen? Jo, men sådanne sager skaber forøget oplag og salg.

Vi er hurtige til at dømme
Ministeren har intet ulovligt gjort. Hendes evne til at bedømme, hvad der er vigtigst at prioritere, kan ingen af os uden for de inderste regeringscirkler bedømme sagligt. Og partilederens sag er ingen sag, før SKAT har undersøgt sagen og klarlagt gerning og motiver.

Men vi har allerede dømt de to ved folkets domstol, og de to er stødt ud, hvor de får meget svært ved at vinde ordentligt fodfæste igen.

Hvad er det i grunden for en etik og moral, vi her stiller til skue? Hvem mon egentlig bedst kan se sig selv i spejlet? De to eller os, der sandsynligvis lod os forføre af sladder og bagtalelse?

Jesus fordømte ikke andre
Udstødelse er også et tilbagevendende tema i Bibelen. I Johannesevangeliet fortælles om Jesu reaktion, da han blev præsenteret for en kvinde, der var blevet grebet i hor. Han fordømte hende ikke, men belærte os om, at vi kun kan dømme andre, når vi er sikre på vor egen renhed. Og hvornår er vi det?

I lignelsen om den fortabte søn ønsker den tilbageblevne søn, at faderen skal forstøde broderen, fordi han har spildt sin formue. Heller ikke her accepteres udstødelsen. Faderen tager sønnen til nåde.

Gud griber os – griber vi andre?
Nu kunne vi spørge, om ikke Gud forstøder og udstøder? Kan den tragiske ulykke i Norge, hvor fire unge mænd fra Århus har mistet livet ikke opleves som en udstødelse af dem og deres familier? Jo, sikkert! Og som i de andre tilfælde, jeg har nævnt spørger vi, hvorfor dette dog sker? Det kan vi ikke svare på.

I de første tilfælde kan vi føre årsagen tilbage på os selv. Udstødelse sker, fordi vi vil det. Men Gud udstøder ingen. Lidelsen er en del af livet, som Gud også er gået ind i, og det er håbet for den udstødte i alle tilfælde, at vi kan erfare, at når vi falder, falder vi aldrig længere ned, end at den levende Guds hænder trods alt kan gribe os. Men hvem griber vores næste, som bliver udstødt?

Gør du? Eller lytter du til sladder og bagtalelse og er passiv?

Poul Henning Bartholin er domprovst i Århus og kommentarskribent ved kristendom.dk.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Del Hold mig opdateret

0 indlæg det seneste døgn

Læserdebat

Trådet overblik | Fladt overblik

Ikke pligt til folkeligt, kulturelt selvmord

Per Erik Rønne, publiceret d.02/09 09:29 (for 2 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: ”Udlændingepolitikken har været skadelig”

Intet folk har pligt til at begå kulturelt selvmord ved at tillade udlændinge med en helt anden kultur og religion af flytte deres land. Var Nyrup-regeringens udlændingepolitik fortsat var danskerne inden udgangen af dette århundrede blevet et etnisk og religiøst mindretal i eget land. Et Danmark domineret af islam, og den danske befolkning reduceret til dhimmier.

Del Link

”Udlændingepolitikken har været skadelig”

t. geiger, publiceret d.03/09 11:19 (for 2 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: ”Udlændingepolitikken har været skadelig”

Man kan fx også se, at satiren i dag ofte er en parodi på en "taber". Det er ikke længere rettet mod magthaverne eller det brede flertal, men allerede marginaliserede grupper i samfundet. Satiren sparker nedad. Det er ærgeligt, jeg mener, at god satire går efter det etablerede, det "man" er blevet enig om...

Del Link

0 indlæg det seneste døgn