Det er forfærdeligt hver gang et menneske dør i krig, men i virkelighedens verden er det nogle gange sådan, at man bliver skyldig i to menneskers død, hvis ikke landets hær dræber eet menneske i krig.

Står der ikke, at man skal vende den anden kind til?
Jo, når det gælder den enkelte af os og vores personlige forhold, skal man vende den anden kind til. Som kristne skal man bære over med meget. Hvis man møder modstand for sin tros skyld skal man hellere lide ondt end sætte sig til modværge. I yderste tilfælde skal man hellere blive martyr end at slå igen.

Men dette princip må ikke skilles fra næstekærlighedsbudet. Hvis jeg ser en anden lide ondt, skal jeg ikke vende den anden kind til på hans eller hendes vegne. Hvis nogen slår mit barn, er det min pligt at værne mit barn. Det kan man udvide til et større område: Hvis nogen vil gøre alle danske børn ondt, er det min pligt at værne dem i næstekærlighedens navn.

Står der ikke, at man skal elske sine fjender?
Jo, men dermed er der også sagt, at vi faktisk kan have fjender. På den faldne syndige jord kan der forekomme mennesker, der i kvalificeret ondskab vil andre til livs. Denne målbevidste ondskab findes på jorden, og den skal man sætte sig op imod – i yderste fald med våbenmagt.

Det udelukker ikke, at man elsker sin fjende. Derfor kan det aldrig blive en glæde at slå andre ihjel. En kristen kan aldrig juble over andres store tab af menneskeliv. Og man kan heller ikke være ligeglad med, hvordan de overvundne fjender behandles.

Tortur og mishandling er udelukket for en kristen. Man må behandle fjenden godt i de fængsler, hvor man nogle gange bliver nødt til at spærre dem inde på livstid, for at de ikke skal forøve mere ondt i verden.

Det er meget omkostningsfyldt at være soldat i disse år. Derfor er der al grund til at hejse flaget og ære dem, der påtog sig tjansen.

Kurt E. Larsen er præst, lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Århus og kommentarskribent ved kristendom.dk.