Send artiklen Kan kristentro og krig forenes? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan kristentro og krig forenes?

En kristen kan aldrig juble over andres store tab af menneskeliv. Og man kan heller ikke være ligeglad med, hvordan de overvundne fjender behandles, skriver kirkehistoriker Kurt Larsen.

- Foto: BERTRAND BECHARD / MAXPPP/Colourbox

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Der er al mulig grund til at hejse flaget og ære vores soldater, der kæmper for os, mener kirkehistoriker Kurt E. Larsen

Efter en søndag, hvor vi flagede for de danske soldater kom måske den tanke: Burde unge mænd overhovedet drage i krig, hvis de tog den kristne tro alvorligt? Kan kristentro og krig overhovedet forenes?

Står der ikke, at man ikke må slå ihjel?
Jo, men man kan også gengive budet sådan: Du må ikke begå drab. Så kommer det måske bedre frem, at budet ikke handler om enhver form for at slå ihjel. Et land kan blive nødt til at forsvare sig selv mod angreb udefra.

Det, der er udelukket ved det femte bud, er den enkelte persons drab af et andet menneske. I Det Gamle Testamente var der dødsstraf for visse forbrydelser, og sådan har det også været i Danmark op til nyere tid.

I vores land blev den sidste person henrettet efter den almindelige straffelov i 1892. Derefter blev alle dødsdømte benådet til livsvarigt fængsel, indtil dødsstraf blev afskaffet i 1930. I 1945 blev dødsstraffen dog genindført med tilbagevirkende kraft, og ud af de i alt 103 dødsdømte blev 46 personer blev henrettet i årene 1946-50. Først i 1993 blev dødsstraffen for handlinger begået under den tyske besættelse ophævet.

Annonce
Man kan sige meget om og mod dødsstraf, men i denne sammenhæng vil jeg bare understrege, at eksistensen af et samfunds dødsstraf ikke i sig selv er et brud på det femte bud.

Du må ikke slå ihjel/ begå drab, men et samfund kan godt gennem sin lovgivning bestemme, at nogle mennesker skal idømmes dødsstraf. Ligesom et samfund kan beslutte at forsvare sit land mod angreb ved våbenmagt. Da de allierede i 1944 gik i land i Normandiet, slog de en masse tyske soldater ihjel, men det var for at redde endnu flere mennesker fra døden i KZ-lejre og fra Hitlers umenneskelige styre.

Det er forfærdeligt hver gang et menneske dør i krig, men i virkelighedens verden er det nogle gange sådan, at man bliver skyldig i to menneskers død, hvis ikke landets hær dræber eet menneske i krig.

Står der ikke, at man skal vende den anden kind til?
Jo, når det gælder den enkelte af os og vores personlige forhold, skal man vende den anden kind til. Som kristne skal man bære over med meget. Hvis man møder modstand for sin tros skyld skal man hellere lide ondt end sætte sig til modværge. I yderste tilfælde skal man hellere blive martyr end at slå igen.

Men dette princip må ikke skilles fra næstekærlighedsbudet. Hvis jeg ser en anden lide ondt, skal jeg ikke vende den anden kind til på hans eller hendes vegne. Hvis nogen slår mit barn, er det min pligt at værne mit barn. Det kan man udvide til et større område: Hvis nogen vil gøre alle danske børn ondt, er det min pligt at værne dem i næstekærlighedens navn.

Står der ikke, at man skal elske sine fjender?
Jo, men dermed er der også sagt, at vi faktisk kan have fjender. På den faldne syndige jord kan der forekomme mennesker, der i kvalificeret ondskab vil andre til livs. Denne målbevidste ondskab findes på jorden, og den skal man sætte sig op imod – i yderste fald med våbenmagt.

Det udelukker ikke, at man elsker sin fjende. Derfor kan det aldrig blive en glæde at slå andre ihjel. En kristen kan aldrig juble over andres store tab af menneskeliv. Og man kan heller ikke være ligeglad med, hvordan de overvundne fjender behandles.

Tortur og mishandling er udelukket for en kristen. Man må behandle fjenden godt i de fængsler, hvor man nogle gange bliver nødt til at spærre dem inde på livstid, for at de ikke skal forøve mere ondt i verden.

Det er meget omkostningsfyldt at være soldat i disse år. Derfor er der al grund til at hejse flaget og ære dem, der påtog sig tjansen.

Kurt E. Larsen er præst, lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Århus og kommentarskribent ved kristendom.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Dødsstraf

Frede, publiceret d.07/09 11:27 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan kristentro og krig forenes?
da jeg aflagde
militærtjeneste i 1962/63
var der dødsstraf på
at desertere
under krigsforhold

i 1990
blev dødsstraffen
ophævet
desertering
under krigsforhold blev
nu straffet med
fængselsstraf

de fleste soldater valgte
ikke at desertere
fremfor at blive henrettet
for at desertere

for at undgå
at blive henrettet
slår kristne soldater
ihjæl for
gud
skaberen
Del Link

Kun farisæeren tror på retfærdiggørelse af sig selv

Claus, publiceret d.07/09 19:52 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan kristentro og krig forenes?
Dit indlæg forekommer mig ejendommeligt, Kurt Larsen. Fordi du angiveligt er præst. Hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte er og bliver den enkeltes afgørelse. Et forsøg på selv at leve syndfri er måske et ædelt foretagende, -så længe det varer. D.v.s. indtil man opdager, at det er umuligt. At foregive andre, ja ligefrem belære andre om, at det er muligt, finder jeg på kanten af det ukristelige. At slå ihjeld er altid synd, akkurat ligesom at stjæle, at se med begær på sin næstes hustru, at være misundelig, m.m.m. Læs selv bjergprædiken.
At du er tilknyttet menighedsfakultetet forklarer måske til dels dit indlæg. At fremstille nogle former for mord som tilladelige er i mine ører farisæisk, dvs en form for at undskylde og bortforklare de (syndige) handlinger i stedet for at erkende dem som syndige. Dette kan aldrig være en præsts opgave. Hvilket derimod er at prædike tilgivelse for synder.
At gøre sin pligt som soldat i krig er hverken mere eller mindre syndigt end så meget andet vi (inkl. præster) laver i vor dagligdag.
Del Link

Gott mit Uns

Heinrich R., publiceret d.07/09 23:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan kristentro og krig forenes?
Nok er præster statsansatte demagoger, der skal prædike statslige og statskirkelige dogmer, men der burde trods alt være grænser for hvor megen vold man kan gøre på kristne grundholdninger, for at tækkes ens arbejdsgiver.

Modtager man som statspræst bonus, for at skrive en sådan blåstempling af politikernes ønske om at tusindevis af andre statsansatte skal forkrøbles af deres "oplevelser" og nogle af dem tilmed miste livet? Og i så fald - er beløbet stadig 30 sølvpenge?

En kristen tilgang kunne jo være, at man for det første vælger at undlade at deltage i angrebskrige, hvilket siden 1998 i praksis har betyder, at man nok ikke skulle vælge en karriere som professional soldat i kongeriget, og som det andet nøjes med at hylde de døde soldater med andet end medlidenhed over spildet af liv og de efterladtes sorg.
Del Link

Synd tappert

Claus, publiceret d.24/09 14:02 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan kristentro og krig forenes?
-bør være opfordringen til de udsendte soldater.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​