Tegneserien i bløde sorte stregtegninger og orange farver viser Jesu liv på iPhonen primært for de unge
Den britiske religionslærer Jason Ramasami ønsker at udvide unges horisont. Derfor udgav han i december en applikation til telefonen iPhone. Applikationen er en tegneserie, der uden ord fortæller om Jesus liv.
”Mit mål med applikationen er at give de studerende mod på at give sig i kast med beretningen om Jesus og dermed danne deres egne meninger på noget mere præcist end andre menneskers synspunkter,” siger Ramasami til
downthetubes.com.
Jason Ramasami har meget bevist valgt at lave tegneserien som en iApp, da mange unge bruger produkter som iPhone, iPodtouch og iPad.
”Tegneserien er ikke kun tænkt til et religiøst publikum. På en visuel måde forsøger den at skabe større kendskab med historien om Jesus. Jeg ser det ikke som en erstatning for at læse i Bibelen, men mere som en kick-starter for diskussioner og en måde at involvere de folk, der lærer visuelt.”
Jason Ramasami har brugt tegneserien i forbindelse med sin undervisning i religion. Det er særligt, når han skal engagere de sekulære elever i Biblens beretninger, at han har taget tegneserien i brug. Ramasami har brugt to år at lave tegneserien i sin fritid, hvor han samtidig har arbejdet på fuld tid som lærer.
Tegneserien fylder 150 sider, og Ramasami regner med at den på længere sigt vil udkomme på flere sprog.
Læs mere om tegneserien på
thejesuscomic.com. Applikationen kan købes for 24 kroner på
iTunes.