Send artiklen Læs forordet til Kjeld Holms nye bog "Åbne døre" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læs forordet til Kjeld Holms nye bog “Åbne døre”

Kommenter Hold mig opdateret

"Det er måske først og fremmest grænsemennesker, der opdager, hvor mange døre der i virkeligheden står på vid gab hele tiden", skriver biskop over Århus Stift Kjeld Holm i forordet til "Åbne døre"

On the Boundary hed den første bog, som den tysk-amerikanske teolog og filosof Paul Tillich udgav på engelsk, efter at han i 1933 havde forladt Tyskland på flugt fra nazismen og var tiltrådt som professor i New York.

”På grænsen”! Jeg læste den bog i begyndelsen af 1970’erne og har aldrig siden rigtig lagt den fra mig eller bag mig. Den er en blanding af en selvbiografisk skitse og en religionsfilosofisk overvejelse over begrebet ”grænse” eller ”grænser”. For på sådanne mener Tillich, at han altid har befundet sig. På grænsen mellem land og by, mellem det kendte og det fremmede, mellem gammelt og nyt, teologi og filosofi, teori og praksis, politik og religion, lutherdom og socialisme, religion og kultur, virkelighed og fantasi.

Når bogen betog mig og stadig har tag i mig, skyldes det en genkendelighed i dens problemstilling, en spejling af dens erfaringer i min egen historie. Erfaringer og oplevelser har altid været der, men man kan glemme dem og hvad der måske er den røde tråd i ens egen historie, en sammenhæng eller en forståelse af det, der var. Hvis da den røde tråd findes og ikke blot er en konstruktion, men det mener jeg ikke helt er tilfældet for mig.

Annonce
Om ikke før fandt jeg ud af det, da den daværende indenrigsminister, Birte Weiss, i 1997 gjorde mig til formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling, et folketingsetableret organ, der skulle være med til at sikre, at mennesker med en anden etnisk baggrund blev behandlet lige med danskerne. Det blev et arbejde, der kom til at optage mig meget, og det var både en skuffelse og en sorg, da den nuværende regering med udgangen af 2002 lukkede nævnet. Dets korte historie er i sig selv en fortælling værd, men den må fortælles en anden gang. Her handler det om noget andet, nemlig at arbejdet i dette nævn åbnede mine øjne for, hvad der var et eksistensvilkår for mig – og nok også for andre. At befinde sig på en grænse, eller mange grænser. Hér var det grænsen mellem de fremmede og os, og det var forbundet med såvel udfordring som indsigt at befinde sig på den grænse.

Så besindede jeg mig på, at jeg vel altid havde befundet mig på grænser og i en eller anden betydning havde befundet mig vel derved, fordi det også var lig med de mange muligheder, det aldrig afsluttede. Grænser, og også døre og porte ind til både det kendte og det ukendte.

Det er måske først og fremmest grænsemennesker, der opdager, hvor mange døre der i virkeligheden står på vid gab hele tiden.
Jeg er vokset op i Sønderjylland, i et grænseland, men jeg har befundet mig på andre grænser også, både dengang og sidenhen. Det vil jeg fortælle om og om de muligheder og den fornyelse, det medførte, fordi jeg tror, det er mere end mit vilkår. Måske er det et grundlæggende vilkår for mange, måske endda for de fleste, både folkeligt og eksistentielt.

Men historie, også den personlige historie, er både mennesker og begivenheder. Derfor kommer disse erindringer til at handle om både grænsemennesker og grænsesituationer. Om mennesker, jeg har mødt gennem deres tilstedeværelse, tænkning, situationer og oplevelser, der altsammen spejlede det personlige vilkår at være på grænser. Og mennesker, der ved deres nærvær i mit liv åbnede nye muligheder, nye veje.

Og så handler det om, at de, ved at være til, åbnede mine øjne for forholdet mellem kristendom og menneskelighed, det eneste, der, i hvert fald på det teologiske plan, er værd at beskæftige sig med.
Det sker ikke sammenhængende eller fuldt ud kronologisk.

Både at være på grænser og få åbnet muligheder eller få øje på sådanne kan medføre, at overblikket tabes. Men det er ikke nogen fejl ved vores tilværelse. Det fragmentariske og det mangfoldige er to sider af samme sag. Nogle betragter et moderne livs fragmentariske karakter som ulykkelig, som en forkætret relativismes forudsætning. Det gør jeg ikke. Langt snarere ser jeg det som en vej til muligheder, eller som en erfaring af, at ingen dør dybest set er lukket. Som en livets rigdom, om man vil.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​