I østkirken erstattede fejringen af Jesu forklarelse formentlig en hedensk fest for Afrodite, forklarer lektor Kurt E. Larsen
Spørgsmål: Jeg er stødt på begrebet ”Jesus Forklarelsesdag”. Kunne dette forklares mere uddybende? Dertil skulle der vist være forskel på østkirkens og vestkirkens holdning til dette?
I vestkirken skulle Jesus Forklarelsesdag vist være sat til den 6. august? Men i Norge ser det ud til, at denne dag markeres umiddelbart før påske? Er dette korrekt?
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
René B. Jakobsen
Svar: Kære René.
Beretningen om Jesu ”forklarelse” står at læse i Matthæusevangeliet kap. 17. Jesus blev kortvarigt forvandlet (transfigureret) for øjnene af nogle af sine disciple på et bjerg. Hans ansigt kom til at lyse som en sol. Han talte med de to skikkelser fra Det Gamle Testamente,
Moses og
Elias, og Gud Fader talte til ham.
Denne begivenhed har i den østlige del af kirken været fejret ved en særlig fest, i Armenien vistnok siden 300-tallet. Her blev det en stor fest, efter sigende fordi den skulle erstatte en hedensk fest for
Afrodite. Festen fejredes den 7. søndag efter pinse.
Fra den østlige del af kirken kom den til Vesten, for eksempel til Spanien i 600-tallet, og fra 1457 kom den ind i den romersk-katolske kirkes officielle kalender, så Jesu Transfiguration fejres den 6. august.
I den danske folkekirkes kirkeår var beretningen indtil 1992 prædiketekst til 6. søndag efter
helligtrekonger, siden da til sidste søndag efter helligtrekonger. Altså har man prædiket over teksten, uden at man i Danmark har gjort nogen særskilt navngiven fest ud af det (anderledes med helligtrekongersdag,
Marias bebudelsesdag, osv.).
Når begivenheden fejres ved afslutningen af helligtrekongertiden skyldes det, at man i helligtrekongertiden fejrer Jesu herligheds tilsynekomst ved en række lejligheder – hvoraf altså transfigurationen måske er den sidste og største før selve påsken.
Man kan ikke i Bibelen se, hvornår Jesus blev forklaret, og derfor har man kunnet mindes denne begivenhed til forskellige tider.
Med venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Århus