Jeg anbefaler hverken et ritual for kirkelig velsignelse eller vielse af registreret partnerskab, skriver Jens Ole Christensen, som er generalsekretær i Luthersk Mission.
- Hans Christian Jacobsen.
Jens Ole Christensen |
17. september 2010
Generalsekretær i Luthersk Mission, Jens Ole Christensen, er et af de 12 medlemmer i det udvalg, som kirkeministeren har nedsat til at udarbejde rapporten: ”Folkekirken og registreret partnerskab”. Her følger hans mindretalsudtalelse om rapporten
Jeg anbefaler hverken et ritual for kirkelig velsignelse eller vielse af registreret partnerskab. På samme måde kan jeg heller ikke støtte biskoppernes udtalelse fra 28. oktober 1997, der er baggrunden for den nuværende praksis. Der er efter min opfattelse ikke plads i kirkens eget grundlag til kirkelig markering af et registreret partnerskab.
Det skyldes en række forhold, som meget entydigt peger i den retning:
For det første er der nogle bibelteologiske grunde. Disse er for mit vedkommende i sig selv udslagsgivende. Kristendommen er en åbenbaringsreligion og ikke noget, vi selv kan tænke os til. Derfor er Den danske Folkekirke bundet til de bibelske skrifter og kirkens lutherske bekendelse, hvilket ikke mindst fremgår af ritualerne for ordination af præster og indvielse af biskopper. De bibelteologiske grunde kan sammenfattes i to punkter:
1. Når de undervisende bibelske tekster skal beskrive ægteskab, gøres det entydigt som et livslangt forhold mellem én mand og én kvinde. Det gælder både skabelsesberetningen og Jesu undervisning: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru og de to bliver ét kød” (Første Mosebog 2,24 og Matthæusevangeliet 19,5). Hvis der ikke havde været et eneste negativt udsagn i de bibelske skrifter om homoseksuel praksis, så havde selve denne grundbestemmelse af ægteskab gjort homoseksuelt partnerskab til en yderst problematisk størrelse. Selv om rapporten klart adskiller ægteskab fra homoseksuelt samliv, kan enhver se, at registreret partnerskab er modeleret over ægteskabet og derfor bevidst forsøger at være et ægteskabslignende forhold. Og selv om ritualer udformes, så de ligger et stykke fra vielsesritualet fra 1992, både hvad angår sprogtone og valg af bibeltekster, så er og bliver de bryllupsritualer. Denne lighed kan ingen sproglige definitioner skrive sig ud af.
2. Når de undervisende bibelske tekster omtaler homoseksuel praksis, gøres det entydigt negativt: som synd (for eksempel Første Korintherbrev 6,9ff). Dette er for så vidt logisk nok, for synd i bibelsk tænkning er afvigelse fra skabelsen. Synd er ikke bare umoral, men et brud på Guds skabervilje, som afskærer vores vej til Gud. Derfor har alle mennesker brug for tilgivelsen i Kristus. Når kirken velsigner synd, lægger den hindringer i vejen for, at mennesker søger tilgivelse for denne synd. For vi søger kun tilgivelse for det, vi kender som synd. Det er den egentlige ulykke i indførelsen af et ritual: Ritualet hindrer homoseksuelle mennesker i at få en mere holdbar hjælp og sjælesorg fra kirken. En sjælesorg, som kan kaste mennesker ud i hårde personlige kampe, men som peger på Kristus og tilgivelsen hos ham.
Derfor må kirken vise det homoseksuelle menneske – skabt i Guds billede - den respekt og kærlighed, der tilkommer alle mennesker. Uden forskelsbehandling. Den må forkynde evangeliet lige så frit og gratis til det homoseksuelle menneske som til alle andre og kalde til samme uforkortede lydighed mod Guds bud.
På denne baggrund anerkender jeg heller ikke den anvendelse af Den augsburgske Bekendelses artikel 7, som kommer frem i flertalsteksten. Modsætningen i art. 7 er ikke evangeliet og sakramenternes forvaltning på den ene side og loven på den anden. Modsætningen er evangeliet og sakramenterne på den ene side og de kirkelige ordninger på den anden. Forkyndelsen af loven er en forudsætning for forkyndelsen af evangeliet. Da Bibelens ord om homoseksuel praksis er en del af loven, er det evangeliets forkyndelse, der bringes i fare, når synd velsignes.
Kirken har derfor ikke noget mandat i sit eget grundlag til at indføre et ritual. Det vil ikke være muligt at udforme et ritual, der indeholder ét eneste bibelcitat, der taler positivt om det samliv, der indstiftes i ritualet.
Derfor vil et ritual være henvist til
udelukkende at bruge tekster, der taler om kærlighed i andre relationer (heteroseksuelt ægteskab, almindelig menneskelig næstekærlighed eller broderkærlighed i menigheden) og i situationen omfunktionere dem til at handle om homoseksuelt samliv. Sådanne omfunktioneringer findes ganske vist også i det nuværende – og tidligere – ritual; men de anvendes i disse tilfælde i forlængelse af direkte og positive udsagn om ægteskabet mellem mand og kvinde. I dette tilfælde skal omfunktioneringen af tekster foregå i direkte modstrid med tydelige og negative udsagn om homoseksuel praksis. Dette forhold mellem Bibel og ritual gør, at det næppe er muligt at skabe et ritual for homoseksuelt samliv, der ikke er domineret af den ”kønsneutrale” ægteskabsteologi. Heller ikke selv om man – som udvalgets flertal – vælger at afvise en ”kønsneutral” vielsesordning.
Dernæst er der nogle mere aktuelle kirkelige grunde til at anbefale et nej:
- Graden af uenighed internt i folkekirken på dette punkt er betydelig og dramatisk. I sagerne om kvindelige præster og vielse af fraskilte – som bibelteologsk har lighedspunkter med denne - er der alene uenighed om, i hvilke tilfælde og hvor ofte ritualet skal bruges. Og så har uenigheden om kvindelige præster sat spor i enkelte tekstvalg i ordinationsritualet. I tilfældet med homoseksuelt samliv er der tale om uenighed om selve gyldigheden af ritualet. Uenighed på så ekstremt niveau er aldrig set før ved autorisationen af et ritual i den danske kirke. Den i forvejen hårdt belastede sammenhængskraft i folkekirken vil komme under yderligere pres.
- Den danske folkekirke vil – internationalt set – komme i konflikt med et meget stort antal kirker, især i den tredje verden. Sagen har ført til brud mellem flere af de største afrikanske kirker – bl.a. den lutherske kirke i Tanzania - og den store lutherske kirke i USA Evangelical Lutheran Church of America. Et lignende brud kan forudses i forhold til den danske folkekirke og kan i alvorlig grad vanskeliggøre arbejdet for danske missionsselskaber i fx Tanzania.
- Det nuværende ægteskabsritual reflekterer en bibelsk funderet forståelse af ægteskabet, hvor det er en unik og gudvillet skaberordning. Det virker selvmodsigende, hvis der fremover skal autoriseres et ritual, der i realiteten modsiger et eksisterende ritual. Ikke mindst i lyset af, hvor stærkt de skiftende danske ritualer har været bundet til gudstjenestelige traditioner, der kan føres tilbage til oldkirkelige ritualer og gudstjenesteformer,[1]er et ritual for kirkelig velsignelse af homoseksuelle par et radikalt brud med traditionen. Det er baggrunden for, at nogle præster får problemer med at bruge en ritualbog, der indeholder ritualer for homoseksuelt samliv og samtidig fastholde, at de er tro mod deres præsteløfte. I den forbindelse spiller optagelsen af præamblen (kap 5.3.2) en stor rolle for mig. Den er efter mit skøn en nutidig formulering af uenigheden og dens alvor, som på en værdig, ligefrem og holdbar måde sætter, blandt andet de præster og menigheder, jeg deler opfattelse med, fri fra ritualet.
Endelig er der et alment kulturelt argument, som i det mindste bør overvejes:
- Ægteskabet mellem mand og kvinde har i generationer været en grundsten i vores samfund. Denne grundsten er ad forskellige veje kommet under pres de senere årtier: de meget høje skilsmissetal, de mange papirløse samliv, den almindelige accept i samfundet af uforpligtende sex. At sidestille et samkønnet pars samliv med ægteskabet vil være en yderligere udfordring til det ægteskab, og de samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser af det er ikke til at overskue.
[1] Olav C Lindegaard : ”Den danske alterbogs tilblivelse” Kirkehistoriske Samlinger 2010, s 167ff
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano