Grundtvig er højskolens åndelige fader, demokratiets foregangsmand og kristendommens dominerende hovedfigur i Danmark. Uanset om man er troende eller blot demokratisk sindet, bliver man som dansker derfor nødt til at forholde sig til Grundtvigs hovedtanker.

Igennem tiderne har teologer gjort op med enkeltdele af hans menneskesyn og teologi, fordi de ikke længere harmonerede med samtidens tænkning.

Kristendom.dk har bedt tidligere højskolelærer på Grundtvigs Højskole, dr.phil. Ole Vind, om et bud på de fem ting, der i dag er sværest at sluge om Grundtvig.

1. Bibelfundamentalisme
”Lad os starte med Grundtvigs bibelfundamentalisme. Grundtvig troede fuldt og fast på, at Det Gamle Testamente direkte afslører Guds masterplan for, hvordan menneskelivet skal leves, og hvordan historien forløber. På trods af videnskabelige landvindinger i hans samtid fastholdt han, at jorden blev skabt 3761 år f.kr. og at Adam og Eva er vores forfædre. Så i dag ville man kalde ham antidarwinist, og i USA ville man kalde ham kreationist.”

Kan man ligefrem sige, at Grundtvig som oplysningsmand ikke selv var særlig oplyst?

”Det er jo en ømtålelig sag hos Grundtvig. Selvom den historisk-filologiske læsning var slået igennem med oplysningen, så sagde han stop, når det kom til Bibelen. Alle andre bøger kunne man fortolke, men ikke lige den ene bog. På den måde ligner det i dag mange muslimers forhold til Koranen. De påstår jo heller ikke, at Bibelen er skrevet af Gud men af profeter, der har haft øre for Guds ord. Det er præcis som Grundtvig kunne have udtrykt det.”

2. Nationalisme
”Et andet træk ved Grundtvig, som måske er det sværeste at forså og acceptere i dag, er hans nationalisme. Da krigen bryder ud mod Tyskland i 1848 skriver han digtet ”Til Danmark”, hvor det hedder:

Sort ser det ud
men almægtig er Gud
dine fjender til lands
er og fjenderne hans

Det er jo både aggressivt vendt mod et andet folk, og berettiget med, at Gud altid står på danskernes side.”

Hvorfor greb Grundtvig i 1848 til så voldsom nationalisme? Eller var han nationalistisk hele sit liv?

”Nej, man må skelne skarpt mellem Grundtvig før og efter 1848. Men det hænger uløseligt sammen med hans bibelfundamentalisme. Ifølge Grundtvig er folkeslagene skabt af Gud i og med babeltårnsmyten. De har hver deres rolle i verdenshistorien, og her har de nordiske folk en hovedrolle i moderne tid. Før 1848 var deres opgave blot at leve op til det ideal, der ligger i deres gudsskabte rolle, men efter 1848 hopper Grundtvig med på den nationalistiske vogn, og anser nu slesvig-holstenerne som fjender, der af natur har en aggressiv og stridbar folkesjæl.”

Hvilken betydning havde det for højskolebevægelsen? Rødding Højskole var jo lige blevet oprettet i 1844.

”Ja, her brugte man netop Grundtvigs tanker til en åndelig oprustning, der skulle værne danskerne mod fremmed indflydelse. Det farligste er nemlig her den bibelske nationalisme, som siger, at hvad Gud har adskilt, det må mennesker ikke sammenblande. Og derfor skulle man ikke gifte sig med en tysker, ligesom man ikke giftede sig med en jøde.”

Kan man sige, at der også kom noget godt ud af Grundtvigs nationalisme?

”Det farlige er jo angsten for folkeblandinger og fremmedindflydelse. Men man skal også huske på, at Grundtvigs tanker om det nationale og det danske og dermed højskolen lagde grunden til en sund nationalfølelse, og uden den havde vi ganske enkelt ikke haft den danske, demokratiske retsstat med stemmeret og respekt for fædrelandets historie, kunst og litteratur. Og her har højskolen spillet sin altafgørende rolle ved at opelske en folkelig opbakning bag alt dette.”

3. Kvinde/mand-synet
Nogle har også forsøgt at fremhæve Grundtvig positivt som kvindesagsforkæmper. Er der nogen rigtighed i det?

”Nej, det var han bestemt ikke. Han havde et dybt essentialistisk syn på forholdet mellem mand og kvinde, som igen er begrundet i hans bibelfundamentalisme. Gud har skabt mænd og kvinder forskelligt, så mandens liv udgår fra hovedet og derfor er et åndeligt væsen, mens kvindens liv udgår fra hjertet og derfor er et følelsesvæsen. Derfor skulle man ikke diskutere politik med kvinder, og Grundtvig drømte heller ikke om, at der skulle være piger på højskolerne. Og den kop te er svær at sluge i dag.”

Kan man så modsat sige, at han havde et kvindenedværdigende menneskesyn?

”Nej, for netop fordi kvinde og mand er så forskellige, er de skabt for hinanden. De udgør et komplementært forhold. Kvinden havde en stærk og værdig rolle, og de to var ligeværdige som samtalepartnere. Og det var en opsigtsvækkende påstand allerede dengang. Grundtvig mente nemlig, at kvinde og man havde én afgørende ting til fælles, og det var sproget, som de havde fået fra Gud. Evnen til at tale og lytte var den samme, og derfor havde de samme forudsætninger for at høre evangeliet og få del i Guds masterplan.”

4. Det folkelige
”Det fjerde kritiske punkt er begrebet ”det folkelige”. Grundtvig var som udgangspunkt anti-elitær og anti-akademisk. Så når han fremhævede det danske sprog, så var det ikke så meget rettet mod f.eks. tysk som mod fransk og latin. Det var nemlig elitens sprog, og det forurenede den rene danskhed, som Grundtvig mente tilhørte folket, den menige bonde.”

”Problemet er, at Grundtvig gjorde et kulturelt træk biologisk. Han mente, at der fandtes en medfødt dansk folkesjæl. At være dansker og en del af folket var altså genetisk bestemt. Men i virkeligheden kommer den folkelige sammenhængskraft jo af at lytte til historien, ikke af det genetiske. Det ville Grundtvig også være enig i. Der er plads til både muslimer og jøder og alle mulige nationaliteter på højskolen. Men når det kom til de afgørende spørgsmål om det danske folks skæbne, så fastholdt Grundtvig det danske folks afgørende rolle som et udvalgt folk i Guds masterplan.”

5. Bragesnak
Hvordan kunne Grundtvig tro, at det danske folk var med i Guds masterplan, når de oprindeligt dyrkede Odin og Thor?

”Ja, her kommer vi til det femte og sidste punkt. Grundtvig var meget begejstret for nordisk mytologi og sagde om nordboerne, at de var de ædleste hedninger under solen. De var altså i en vis forstand kristne allerede før kristendommen kom til Danmark. Ragnarok-myten lignede den kristne forestilling om dommedag og det kommende gudsrige så meget, at det for Grundtvig vidne om, at danskerne var meget tæt på kristendommen. De havde engang selv levet i paradisets have og dermed fået hemmeligheden at vide. De havde bare glemt den igen.”

Så problemet er, at Grundtvig blander mytologierne sammen?

Ja, det er det, man kalder Grundtvigs ”bragesnak”. Det er hans højstemte og digteriske tale om nordisk og græsk mytologi, som mange i dag finder for vidtløftig og verdensfjern. Men som Grundtvig så det, havde Gud udvalgt de nordiske folk til at genoplive den græske sans for kunst, skoler og videnskab på kristen grund. Hvis nordboerne gik i spidsen, kunne alle folkeslag til sidst blive kristne og Guds frelsesplan lykkes.

Vi bliver klogere af Grundtvig og historien
Hvad mener du sammenfattende, vi i dag bør lægge afstand til hos Grundtvig?

”I teologien har man allerede tager afstand fra langt størstedelen. Der findes ganske enkelt ikke nogen grundtvigsk teologi i dag. Men overordnet skal man huske på, at Grundtvig var bundet af sin tid, og man bliver ikke klogere af at tage afstand fra sin fortid. Man bliver kun klogere ved at forstå Grundtvig i sammenhæng med vores egen tid. Grundtvigs tanker er en del af vores historie, og den bliver man altid klogere af.”