Send artiklen ”Vi kan lære utroligt meget af Grundtvig” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Vi kan lære utroligt meget af Grundtvig”

Grundtvig forstod vigtigheden af, at for at man kan leve et ærligt liv, er det nødvendigt at man lever et utvungent liv, skriver Naser Khader.

- Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Han var modstander af demokratiet, men fortaler for friheden, og derfor er Grundtvigs tanker stadig aktuelle, mener MF Naser Khader

Jeg har et meget ambivalent forhold til den gode, gamle Grundtvig. Nogle af hans tanker er forældede, han kunne være lidt for højtravende og til tider direkte naiv - og han var slet ikke demokrat: "Om så end hele folket lægger sin vankundighed sammen, bliver der dog ikke visdom af."

Alle dage foretrak Grundtvig et oplyst enevælde. Hos Grundtvig kan man også finde en fremmedfjendtlig nationalisme, en videnskabsfjendsk bibelfundamentalisme og tilmed bemærkninger, der tangerer racisme.

Eksempelvis hans afstandtagen fra synspunkter hos den danske forfatter M.A. Goldschmidt, fordi denne som jøde var uden føling med den danske folkeånd.

Grundtvig hører til i vores demokratikanon
Når alt dette er sagt, så ændrer det dog ikke ved, at Grundtvig hører til i en dansk demokratikanon: Hans tillid og kærlighed, ikke til demokratiet, men til folket, fik enorm betydning for opbakningen til det samarbejdende folkestyre i Danmark.

Annonce
Og hans frihedssyn, Frihed for Loke såvel som for Thor, er så aktuelt og udfordrende som nogensinde.

Religionsfrihed er ikke at beherske andres tro
Noget af det, jeg finder mest tiltalende ved Grundtvig var hans tanker om religionsfrihed. Dette er ikke blot en frihed til at tro på den religion, man vil, men en frihed til at have et personligt forhold til Gud.

For Grundtvig var det en vildfarelse og et skridt tilbage i en middelalderlig tankegang at ville beherske medmenneskenes tro.

Grundtvigs løsning var oplysning, oplysning og atter oplysning. Han var optaget af folkets fælles bedste og mente, at netop samvittighedsfriheden og uddannelsen af folket ville føre til en opblomstring af samfundet.

Grundtvig havde rummelig indstilling til andres meninger
Grundtvig var overbevist om, at de mennesker, hvis meninger ikke er underlagt nogen form for tvang, ofte er dem med den reneste samvittighed og den største ærlighed. Han forstod vigtigheden af, at for at man kan leve et ærligt liv, er det nødvendigt at man lever et utvungent liv.

Et liv i tvang ville for Grundtvig skabe mennesker, der lyver og bedrager, mennesker, der ikke kan holde ord. Derfor gik han ind for en udvidelse af friheden, ikke en begrænsning.

Hvis man følger denne tankegang, møder man folk som de er. Man møder dem først som individer, ikke som kristne, muslimer eller jøder, men som mennesker.

Denne tilgang finder jeg enormt sympatisk, for den vidner om en rummelighed i forholdet til andre, til deres holdninger og meninger, som vi godt 170 år senere stadig kan lære utrolig meget af.

Naser Khader er MF for Det Konservative Folkeparti.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​