”Vi kan lære utroligt meget af Grundtvig”

Jeg har et meget ambivalent forhold til den gode, gamle Grundtvig. Nogle af hans tanker er forældede, han kunne være lidt for højtravende og til tider direkte naiv - og han var slet ikke demokrat: "Om så end hele folket lægger sin vankundighed sammen, bliver der dog ikke visdom af."

Alle dage foretrak Grundtvig et oplyst enevælde. Hos Grundtvig kan man også finde en fremmedfjendtlig nationalisme, en videnskabsfjendsk bibelfundamentalisme og tilmed bemærkninger, der tangerer racisme.

Eksempelvis hans afstandtagen fra synspunkter hos den danske forfatter M.A. Goldschmidt, fordi denne som jøde var uden føling med den danske folkeånd.

Grundtvig hører til i vores demokratikanon
Når alt dette er sagt, så ændrer det dog ikke ved, at Grundtvig hører til i en dansk demokratikanon: Hans tillid og kærlighed, ikke til demokratiet, men til folket, fik enorm betydning for opbakningen til det samarbejdende folkestyre i Danmark.

Og hans frihedssyn, Frihed for Loke såvel som for Thor, er så aktuelt og udfordrende som nogensinde.

Religionsfrihed er ikke at beherske andres tro
Noget af det, jeg finder mest tiltalende ved Grundtvig var hans tanker om religionsfrihed. Dette er ikke blot en frihed til at tro på den religion, man vil, men en frihed til at have et personligt forhold til Gud.

For Grundtvig var det en vildfarelse og et skridt tilbage i en middelalderlig tankegang at ville beherske medmenneskenes tro.