Flere grundtvigske valgmenigheder blev dannet i slutningen af 1800-årene og begyndelsen af 1900-årene som en følge af denne åndelige kamp.

Men i virkeligheden er de to bevægelser ganske tæt på hinanden. Begge peger på det enkelte menneske som omdrejningspunktet. De grundtvigske talte om oplivelse og oplysning, medens de indremissionske talte om omvendelse og helliggørelse.

Vækkelsesbevægelserne tog ansvar
Hver for sig har det arbejde, som udførtes af de grundtvigske og indremissionske bevægelser, haft tydelige sociale og kulturelle følgevirkninger i en lang række danske sogne, fordi mennesker tog et ansvar for deres eget liv og for de fælles anliggender rundt omkring i sognene.

Begge bevægelser er også ”lavkirkelige” i deres kirkelige arbejde, fordi de ikke vil overlade kirken til præsterne, men begge peger på menighedens og lægfolkets betydning.

Grundtvigs pædagogiske tanker har haft umådelig betydning i Danmark, fordi han gjorde op med den ”sorte skoles” terperi, og i stedet pegede på fortællingen og engagementet som afgørende pædagogiske virkemidler.

Grundtvigs nationalisme skal ses i sin sammenhæng
Skulle jeg pege på et element i Grundtvigs tankeverden, som er fremmed for mig, skulle det være hans stærkt nationalistiske tanker, som når han i sangen ”Fædreneland” (nr. 353 i Højskolesangbogen), skriver: ”dine fjender til lands, er og fjenderne hans”.

Dog må vi huske på, at digtet er skrevet i den nationale begejstring i forbindelse med treårskrigen i 1848.

Karsten Nissen er biskop i Viborg Stift.