Grundtvig og Kold havde helt andre idealer
Den folkeskole, der gjorde Danmark til et godt land at leve i for de allerfleste mennesker, var en folkeskole, der i sit menneskesyn og pædagogiske grundsyn hvilede på arven fra Grundtvig og Kold. Det var en skole, hvis succeskriterier satte det enkelte menneske, det enkelte barns iboende muligheder i centrum.

Ikke at det altid lykkedes. Man skal ikke male fortiden rosenrød; men de idealer og det menneskesyn, der lå bag, var af en helt anden kvalitet end de aktuelle.

Det menneskesyn, der lurer i den aktuelle udvikling i skolen er det, der ser mennesket som primært ”arbejdskraft”, objekter for indlæring og tests, robotter, som fra 4-5-årsalderen skal styres frem mod den mest effektive indlæring af den mængde viden, der er behov for. Hvis man overhovedet her kan tale om dannelse, så er det en kortsigtet, snæver og centralstyret tilpasning til arbejdsrelevante færdigheder.

Det kristne menneskesyn forsvinder
I 70’erne slap skolen endegyldigt forbindelsen til kristendommen som værdi- og dannelsesgrundlag. Der var mange gode grunde til, at skolen blev gjort helt fri af kirkelig indflydelse og styring.

Men man smed barnet ud med badevandet: man smed også det menneskesyn ud, der handler om mennesket som skabt i Guds billede, som en absolut værdi i sig selv, der ikke kan objektgøres og tilpasses til samfundsbehov.

Mange svævede i den vildfarelse, at opgøret med kristendommen var en nødvendighed for at frigøre skolen og menneskene; men i stedet for menneskelig frihed lurer der nu en opfattelse, der reducerer mennesker til objekter, og ikke til en værdi i sig selv.

Kirken skal tale imod udviklingen
Det grundtvigske slagord om ”menneske først og kristen så” understregede, at det er en del af det kristne budskab, at menneskets værdi som skabt i Guds billede er absolut, og at anerkendelsen af den værdi er en grundforudsætning i enhver kristen sammenhæng.

Den totale adskillelse af menneskebilledet fra dets kristne værdikontekst har åbnet dørene på vid gab for en tænkning – ikke mindst i uddannelsesdebatten – der er uden respekt og agtelse for det enkelte menneske.

Derfor er det faktisk en kirkelig nødvendighed i dag at tale imod den aktuelle udvikling i skolen og uddannelserne. Et er, at forbindelsen til kirken for længst er sluppet. Det kan man endda forstå. Men den pølsefabrik-mentalitet, der får mere og mere plads, er i dyb modstrid med det menneskebillede, der udtrykkes i sætningen om ”Menneske først og kristen så!”

Vend blikket bagud
Forhåbentlig kan udviklingen imødegås, inden vi i Danmark begynder at få stærke udslag af de samme tendenser som i Japan med selvmord, psykiske sammenbrud, præstationsangst og endnu flere drop-outs end i dag. Men det kræver virkelig et opgør med de aktuelle succeskriterier og manglen på menneskesyn i skoledebatten.

Der er behov for en nytænkning, der er så revolutionerende, at den også tør vende blikket bagud og se, hvilke værdier, vi har bygget på i generationer i folkeskolen. Der er selvfølgelig behov for fornyelse – men ud fra helt andre succeskriterier end dem, der forfølges i disse år.

Kaj Bollmann er sognepræst i Jyllinge og kommentarskribent ved kristendom.dk.