Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvad er Black Theology? til din ven.
Hvad er Black Theology?
Baptistpræsten og borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr. (1929-1968)blev med sit virke og sin tragiske død en sort martyr og en vigtig inspirationskilde for den senere Black Theology.
- Foto: Wikimedia Commons
Læs også
Fakta
Black Theologys hovedpersoner
Ud over de to inspirationskilder Martin Luther King og Malcolm X, kan nævnes præsten Stokely...Læs mere
Trinity United Chuch of Christ
Den nok mest berømte Black Theology kirker er Trinity United Chuch of Christ i Chicago,...Læs mere
Slagord
Gud er retfærdig og derfor altid på de undertryktes side, de sortes.Den oprindelige...
Læs mere
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Den amerikanske teologiske retning Black Theology prædikede befrielse fra undertrykkelse gjorde op med de hvides kirkers sanktionering af undertrykkelse og racisme
Black Theology er en befrielsesteologi blandt de sorte i USA. Den tager sit udgangspunkt i de sortes virkelighed i et klassedelt og raceadskilt samfund, og baseres på en blanding af evangelisk kristendom og afrikansk kultur. Bevidstheden om en særlig sort identitet er grundlaget for deres læsning af det Nye Testamente, der for dem handler om befrielse fra de hvides undertrykkelse.
Black Theologys endemål er den fulde frigørelse og de sortes fulde ligeret ikke bare i Guds øjne, men i verden. Bevægelsen har aldrig lagt skjul på, at den er lige så meget social og politisk, som den er teologisk, og den opstod da også ud af den sorte borgerrettighedsbevægelse i 1950’erne og Black Power-bevægelsen i 1960’erne.
Slaverne grundlægger kirker
Fundamentet for Black Theology var de uafhængige sorte kirker, der blev grundlagt af frigivne slaver under den evangelikale vækkelse af de sorte i USA’s sydstater fra midten af 1700-tallet og frem.
Blandt de sorte var der efterhånden opstået en følelse af, at det evangelium, de hvide plantageejere prædikede for dem, kun tjente som ideologisk understøttelse af den fortsatte undertrykkelse. Så da hvide baptister og metodister endelig begyndte at tale direkte til dem på deres egne præmisser, var de hurtige til at reagere.
Annonce
Da de nu selv fik lov til at læse i Bibelen, begyndte USA’s absolutte underklasse at føle sig mindre fremmedgjorte i forhold til den kristendom, de egentlig var blevet påtvunget. De begyndte at udlægge teksten efter eget behov og på baggrund af deres egen virkelighed som ufrie og farvede mennesker, og det førte til en ny besindelse på, at den store minoritet af sorte slaver havde en nogenlunde fælles baggrund og virkelighed og en fælles fremtid.
Black Theologys endemål er den fulde frigørelse og de sortes fulde ligeret ikke bare i Guds øjne, men i verden. Bevægelsen har aldrig lagt skjul på, at den er lige så meget social og politisk, som den er teologisk, og den opstod da også ud af den sorte borgerrettighedsbevægelse i 1950’erne og Black Power-bevægelsen i 1960’erne.
Slaverne grundlægger kirker
Fundamentet for Black Theology var de uafhængige sorte kirker, der blev grundlagt af frigivne slaver under den evangelikale vækkelse af de sorte i USA’s sydstater fra midten af 1700-tallet og frem.
Blandt de sorte var der efterhånden opstået en følelse af, at det evangelium, de hvide plantageejere prædikede for dem, kun tjente som ideologisk understøttelse af den fortsatte undertrykkelse. Så da hvide baptister og metodister endelig begyndte at tale direkte til dem på deres egne præmisser, var de hurtige til at reagere.
Det egentlige gennembrud kom, da slaven George Lisle i 1773 grundlagde den menighed, der siden blev kendt som First African Baptist Church i Savannah, Georgia. Lisle og hans kollegaer gjorde alt, hvad de kunne, for at vække og omvende andre slaver, og mange kirker blev snart grundlagt.
Den teologi, der praktiseredes, var en særegen blanding af evangelisk kristendom, som de havde lært i tiden i USA, og resterne af den afrikanske kultur, de havde bragt med sig på slaveskibene. Et eksempel herpå er de såkaldte negro spirituals, religiøse sange med rytmer, som længe blev anset for uforenelige med sober kristendom, men som sidenhen fik betydning for udviklingen af jazzmusikken. For eksempel Go Down Moses om israelitternes udgang fra Egypten.
Den særlige sorte identitet
Dannelsen af deres egne kirker fik stor betydning for de sortes selvfølelse og deres opfattelse af sig selv som ligeværdige mennesker. Derfor blev kirkerne centrum i de sortes liv i mere end blot religiøs forstand, de blev også basis for deres sociale og kulturelle liv og som sådan centrum i opretholdelsen af den særlige sorte identitet. Det vil i praksis sige, at de sorte fik en platform, hvorfra de kunne gøre modstand imod samfundets racisme.
Det førte i 1800-tallet til væbnede slaveoprør, blandt andet i Virginia i 1831 under prædikanten Nat Turner. Oprørene blev alle slået ned og fik ikke nogen videre positiv betydning, da de blot forværrede de hvides holdning til de sorte kirker. På mere fredelig vis lykkedes det til gengæld sidenhen at etablere et stærkt netværk i den sorte befolkning, at organisere udstrakt socialt arbejde og drive skoler blandt de fattigste i USA.
Borgerrettighedsbevægelsen
Det var også i de sorte kirker, at borgerrettighedsbevægelsen opstod. Lederen var den karismatiske Martin Luther King Jr., som var præst i baptistmenighed i Montgomery i Alabama. Selv om slaveriet officielt var blevet afskaffet i 1865, praktiserede man stadig raceadskillelse her i 1955, og King blev leder for en bevægelse, der ville gøre op med denne adskillelse. Med en konsekvent ikke-voldsstrategi og brug af civil ulydighed gik han i krig mod uretfærdigheden.
LÆS OGSÅ: Den politiske prædikant
Hans tanker blev efterhånden anerkendt og han opnåede flere sejre. Mange mente dog, at han var for blød overfor undertrykkerne og kun havde blik for den mellemklasse, han selv tilhørte. De efterlyste et mere radikalt, gerne voldeligt opgør med racisme og økonomisk udbytning af den sorte underklasse.
King fik Nobels Fredspris i 1964, men blev dræbt den 4. april 1968 efter kun 13 års kamp for borgerrettighedssagen. Hans liv, tænkning og tragiske død gjorde ham snart til et stærkt symbol for de sortes kamp. For dem blev han en moderne martyr.
Black Power
De, der kritiserede King for at være for blød overfor de hvide undertrykkere, samlede sig efterhånden omkring Malcolm X’s philosophy of black nationalism. Malcolm X var søn af en baptistpræst, men under et fængselsophold i slutningen af 1940’erne var han konverteret til islam. Han blev en frontfigur for USA’s sorte med sin dyrkelse af black pride, og hans agitation for voldeligt oprør imod undertrykkelsen.
Da Malcolm X blev myrdet den 21. februar 1965, havde de mest rabiate af forkæmperne for de sortes rettigheder også fået sig en martyr og en helteskikkelse, de kunne støtte sig til i kampen mod undertrykkelsen.
Det førte blandt andet til dannelsen af the Black Panther Party i 1966. De Sorte Pantere var en paramilitær gruppe, der ikke skyede nogen midler for at nå deres mål. Med deres blanding af sort nationalisme, marxisme, maoisme og aktiv terrorisme blev de med rette opfattet som en trussel imod det amerikanske samfund, indtil de blev opløst igen i midten af 1970’erne.
Black Theology bryder frem
De hvide forsøgte fortsat på at skille teologi og politik, men for de teologer, der kæmpede for de undertrykte, var det to sider af samme sag. Og fordi de var glemt af de hvide, måtte de sorte i stedet se dybt ind i sig selv og deres historie, for at finde et fundament at bygge på. Det vil sige at de måtte søge i den autentiske sorte identitet.
Og når de så tilbage kunne de ikke alene konstatere, at vilkårene, de hvides modstand, stort set ikke havde ændret sig de sidste 200 år, men også at de faktisk var i stand til selv at gøre noget ved misforholdene. Det var de uafhængige sorte kirker selve beviset på.
Det var erfaringerne fra de to store sorte bevægelser, og de hvides uvilje til at bøje sig for deres krav, at en gruppe sorte præster forenet i the National Committee of Negro Churchmen den 31. juli 1966 publicerede et Black Power Statement i New York Times. Heri kaldte de til mere offensiv kamp imod racismen med Bibelen som inspiration og grundlag.
Det var deres grundlæggende antagelse, at Guds kraft er black power (det vil sige sort kraft), og at den skal bruges til at befri de sorte fra deres fangenskab, så de kan opnå sand sort menneskelighed. Dermed har de befriet sig selv og samtidigt også de hvide, fra den altødelæggende racisme, der er en konsekvens af syndens magt i verden.
Sand kristendom eller ej?
Den sorte teolog Joseph Washington indvendte, at Black Theology kun var opstået, fordi de sorte var blevet ekskluderet fra de hvide kirker, og altså ikke længere stod i forbindelse med den sande kristne enhedskirke. Alt, hvad Black Theology troede på, var negativt formuleret i opposition til de hvides teologi. Det var menneskelig spekulation og kunne altså ikke være sand kristelig teologi.
Washington blev rost af mange hvide teologer, der mente at Black Theology ikke var andet end en retorisk strategi. Forståeligt nok blev der til gengæld taget afstand fra ham i mange sorte kirker, som fandt hans konklusioner uvederhæftige. Sort teologi var sand kristendom, da ingen – hverken hvid eller sort – skulle kunne nægte, at kampen for et retfærdigt samfund er i overensstemmelse med evangeliets budskab.
Andre sorte teologer holdt sig dog ikke for gode til at kritisere den indflydelsesrige sorte teolog James Cone for at benytte Karl Barths tænkning – det vil sige hvid teologi – i sit arbejde med at formulere den sorte trosoplevelse. Det fandt, det var at se stort på den konkrete sorte virkelighed til fordel for Kristi åbenbaring, og at dette gjorde budskabet irrelevant for de sorte. De havde til dels ret, men bekræftede herved også Washingtons påstand.
Mindre Gud, mere befrielse
Ifølge Black Theology har de hvide besat og forvansket kristendommen. Som modtræk tager Black Theology sit udgangspunkt i den sorte virkelighed og ikke hos Gud i Bibelen. Dermed er det ikke den, der definerer deres tilværelse, men tværtimod undertrykkelsen, der bestemmer deres udlægning af skriften.
Derfor er der naturligvis dele af Bibelen, der taler mere til de sorte end andre. Helt centralt står for eksempel fortællingen om jødernes fangenskab i Egypten og den senere udfrielse herfra. Fortællingen fungerer som et mønster for de sortes måde at opfatte sig selv på, som Guds udvalgte folk, der er blevet taget uretmæssigt til fange, men også udfries ved den alkærlige Guds indgriben.
I udlægningen spejler de altså sig selv og deres egen situation i teksten. Og derved får de ikke blot en religiøs, men også en menneskelig identitet, der gør dem lige med de hvide, i opfattelsen af at være Guds udvalgte folk. På den måde bliver Bibelen en bekræftelse af, at de er i deres gode ret, når de kræver befrielse og ligeret.
Jesus som social oprører og jordisk frelser
Det viser også den Jesus, Black Theology bekender sig til. Han er en social oprører og en befrier. Han omgikkes syndere og toldere, det vil sige samfundets laveste og udstødte. Han prædikede social anklage imod den romerske besættelsesmagt og den jødiske overklasse. Han kæmpede aktivt for befrielsen af sine undertrykte brødre. Og han var villig til at gå i døden for sin sag. Som sådan var han Guds redskab her i verden, i et opgør med magthaverne for de undertrykte, der lider ufortjent.
Ifølge Black Theology er den diffuse, himmelske frelse efter døden, der prædikes om i de hvides kirker, kun blevet opfundet for at narre de undertrykte ved at give dem en bedre tilværelse at se hen til. Men den frelse, Jesus lover, har sin virkning her og nu som konkret social og politisk befrielse. Og selv om vægten lægges på hans menneskelighed frem for hans guddommelighed, på Jesus frem for Kristus, er han stadigvæk til stede her i verden i den fortsatte kamp for den befrielse han har lovet.
Den sorte Gud
Black Theologys Jesus er ikke den flinke, men fraværende hvide mand, han traditionelt fremstilles som i den vestlige verden. Dette er kun en skikkelse, han er blevet iklædt af de hvide for at gøre ham ufarlig – det vil sige ligeglad med undertrykkelsen af de sorte.
Præsten Albert Cleage hævdede i en bog fra 1969 at Bibelen var skrevet af sorte jøder, og at den sande, sorte Messias’ evangelium var blevet forvansket af Paulus, for at han kunne gøre det spiseligt for de hvide hedninger han forsøgte at omvende.
Officielt erkender Black Theology naturligvis, at Jesus kommer fra Mellemøsten. Men når han kommer til den undertrykte for at føre hans sag, så antager han til enhver tid nøjagtigt den undertryktes skikkelse. Derfor er Gud selvfølgelig sort, når kampen gælder de sortes ret.
Etiske implikationer
Selvom Black Theology længe har været førende inden for kampen imod racisme og social adskillelse er den konservativ indad til. Den taler for et traditionelt kønsrollemønster, imod abort og ikke mindst homoseksualitet.
Alligevel har dens kamp efterhånden inspireret andre undertrykte grupper, og i den forbindelse er både en homoseksuel og en feministisk befrielsesteologi brudt frem og har forlangt ligestilling i social såvel som teologisk sammenhæng.
Sort racisme
De mest radikale tilhængere af Black Theology praktiserer i kraft af et marxistisk fokus på netop kampen mellem farve, grupper, osv. selv en racisme, der hviler på et grundlag – en total selvidentifikation med Bibelens idé om ét udvalgt folk – der ligner den racistiske hvide Christian Identitys teologi.
For begge parter gælder det, at de hævder en aggressiv overlegenhed. Derfor kan konflikten først løses, når den ene gruppe helt har udslettet den anden. Det fører i bedste fald til opnåelse af ligestilling, men opretholdelse af et hadefuldt skel imellem hvide og sorte. I værste fald fører det til den slags voldelige konflikter, man stadig ser i dag.
Black Theology i dag
Efter at Black Theology var blevet konsolideret og havde tilkæmpet sig en plads ikke blot i kirkerne, men også på de teologiske skoler og seminarer, kunne den begynde at udvide sit perspektiv. Den spredtes efterhånden til Afrika, hvor de sorte Sydafrikanere kunne lære meget af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. På den måde kom den til at spille en stor rolle i kampen mod apartheid-styret.
Til gengæld fik Black Theology først øjnene op for den sydamerikanske befrielsesteologi på så sent et tidspunkt, at man må regne dem for to uafhængige skoler af befrielsesteologi. Med til det billede hører jo også helt grundlæggende forskelle på protestantisk og katolsk teologi.
I vore dage er billedet ikke længere ensidigt. Efterhånden er de hvide og sorte begyndt at kunne benytte de samme kirker og være medlemmer af de samme menigheder, uden at det automatisk fører til konflikter.
Udsoningen imellem parterne blev markeret officielt den 20. juni 1995, hvor de sorte fik en officiel undskyldning fra de hvide kirker i den såkaldte Declaration of Repentance. Ligeledes er en del af de første sorte kirker blevet føjet på listen over alle amerikaneres fælles kulturarv.
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
