En læser har spurgt kristendom.dk’ s panelister: Hvor er Gud og hvordan finder jeg Gud? Hvor finder du Gud, og hvor tænker du ham 'placeret'?

Tidligere sognepræst og retræteleder Per Mollerup svarer:

Da Bibelen blev til, forestillede mennesker sig, at Gud har skabt jorden som en flad rund skive omgivet af hav hele vejen rundt, og skabt himmelen som en mægtig hvælving, hvor Gud har fastgjort sol, måne og stjerner.

Man var ud fra sin erfaring overbevist om, at Gud følger med i alt, hvad der sker iblandt os, derfor måtte Gud være i himlen, for det er det eneste sted, hvorfra man kan overskue alt på jorden.
Derfor bruger vi i dag stadig udtrykket, at Gud er i himlen, selv om vi ikke deler deres verdensbillede.

Jeg tror som Bibelens mennesker, at Gud følger med i alt, hvad der sker os. Men som de fleste andre henter jeg min forståelse af universet fra nutidig astronomi. Universet er så komplekst, at jeg slet ikke kan forestille mig det, og derfor kan jeg heller ikke forestille mig, hvor Gud er, og måske er Gud ikke på ét sted.

Relativitetsteorien har vist os, at vore begreber om tid og rum er utilstrækkelige til at begribe universet, og hvor meget mere da ikke til at begribe universets Skaber. Bibelens mennesker forestillede sig Gud som en overmenneskelig person. Det gør jeg også, men jeg forestiller mig ikke, at Gud har en fysisk skikkelse, der kun kan være et sted ad gangen.

Gud er for mig i allerhøjeste grad personlig. Gud har skabt os mennesker i sit billede, dvs. alle vore gode evner og egenskaber er en uendelig svag afglans af Guds væsen. Gud har skabt os til personligt fællesskab med sig, det har Jesus fremhævet ved i den grad at tale om Gud som vores Far. Gud er kærlighed og al kærligheds kilde.

Gennem mediterende bøn søger jeg at være til stede i fællesskabet med Gud og åbne mig for hans kærlighed. Erfaringen af Guds kærlighed og tilliden til ham gør mig tryg, og giver mig overskud til at kunne være mere for mine medmennesker, end jeg ville kunne uden fællesskab med Gud.

Erfaringen gennem mediterende bøn af kontakt og fællesskab med Gud og af hans kærlighed bevirker også, at jeg ikke søger at aflæse Guds indstilling til mig ud fra det, jeg oplever af medgang og modgang. Denne erfaring af Guds kærlighed har båret mig gennem modgangstider.

Erfaringen gennem mediterende bøn af Guds kærlighed bevirker også, at jeg ikke har noget stort behov for at kunne forestille mig Gud anskueligt. Jeg kan godt vente til og lade mig overraske, når jeg engang får ham at "se ansigt til ansigt".