Vi er ikke vant til at bruge ordet spiritualitet i folkekirkelig sammenhæng. Det lader vi generelt alternative bevægelser om. Det er en skam, for det har rod i en gammel kristen tradition - i den kristne mystik - og er et godt rummeligt ord.

Samtidig er det et ord, der bruges i østlig religiøsitet og filosofi. Slår man det op i en ordbog kan man læse, at ordet i slutningen af 1900-tallet anvendtes som ”et kodeord for den livsholdning, der understreger det enkelte individs selvudvikling, søgen efter retning og mening i livet, i en afstandtagen fra materialismen”.
 
Religiøs søgning i dag
Der er en stigende religiøs søgen og længsel i dag. Måske netop som en afstandtagen fra materialismen. En søgen der ikke er bundet til nogen bestemt religion, men går på opdagelse i spiritualitetens verden.

Østlig inspireret spiritualitet med meditationer og sindets fordybelse er et godt bud som modvægt til hverdagens fortravlede virkelighed. Teosofien, antroposofien, Martinus' åndsvidenskab og en række nye religiøse tankesæt i nyåndelighedens univers tegner billedet i dag.

Hvor er vi som folkekirke og kristen kirke henne i det alt samme? Hvilke budskaber når ud over rampen, så kristendommens svar på menneskers søgen høres og er brugbare?

Et multireligiøst samfund
Samfundet er under religiøs forandring, og det er folkekirkens store udfordring i dag.

Traditionelle religiøse autoriteter og institutioner er under pres, og andre religioner og livstydninger vinder frem. Derfor skal folkekirken blive tydeligere i, hvad kristen spiritualitet og livsforståelse har at byde ind med. Men der må finde et møde sted mellem tidens strømninger og kirkens holdning. Ikke for at den ene skal overbevise den anden, om hvad der er bedst at tro på, men for at vi tager selve sagen alvorlig, den religiøse længsel.
 
Kristen spiritualitet
Kristen spiritualitet har Kristus i centrum. Det handler om åndelighed og en personlig tilgang til det at tro på Gud. Jeg oversætter gerne ordet spiritualitet med inderlighed.

At være et inderligt menneske er at have troen med indefra, have sjælen med i det man er og gør. Ligesom jeg ønsker at genopdage værdien i den kristne mystik og den oprindelige kristne tro, ønsker jeg at genindføre inderligheden og helligheden i en ny iklædning. Her ligger så mange ressourcer og en guddommelig kraft i svøb, som kan gøre hverdagen dyb og funderet i Kristus.

En trospraksis er nødvendig for at fastholdes i det centrum, Kristus er. Det skal vi som kirke blive bedre til at give åndelig vejledning i. Lad os være hinandens medvandrere på Kristus-vejen.

”Kristus i mig er en kilde til liv,
jeg er i Kristus en kilde til liv”. 
( Margareta Melin)