Sikke noget sludder sognepræsten Michael her kommer med.

Selvfølgelig kan vi da møde Gud!
Hvis vi vil.

Bibelen siger ganske vidst at: "Ingen kommer til Herren, hvis ikke Han har kaldet". Men hvis man går rundt med et oprigtigt ønske om at kende sandheden og møde Gud, så må man. - Og så kan man!

Hans navn er Jesus Kristus. (Det kan du læse i Johannes Evangeliet kap. 17. Der kan du se, at Jesus 2 gange siger at Han har holdt de mennesker fast, ved Guds navn. Det navn, som Gud havde givet Jesus. (Eventuelt kan du læse at Jomfru Maria jo fik at vide, hvad barnet skulle hedde))

Hvis du virkelig ønsker at møde Gud, så bed denne lille, uskyldige bøn og forvent at Gud vil give Sig til kende for dig.:

Kære Jesus Kristus. Jeg vidste ikke at man som et almindeligt menneske, må have lov til at kende Dig og tale med Dig. Jeg beder Dig om at frelse min sjæl. Jeg beder Dig om at tilgive mig for alle mine mange fejl i livet. Og så beder jeg Dig om at give Dig til kende for mig, så jeg ved at det er Dig og ikke bare min fantasi, der spiller mig et puds. Jeg takker Dig og ønsker at Du skal være min Herre og Gud i al evighed.
Amen!

Så skal du bare se løjer!

Velkommen i Guds Rige!

Jeg skrev engang til min datter, at man
kunne tro. at gud har givet os livet,
for at vi skal leve det!
Sådan er det for grækerne.
Altså, at man skal leve livet og ikke
dø det, om jeg så skriver det.
Guldkalvsfolket - jøderne og romerne -
lever - ligesom alle andre raser lever
med det de gør - med det, man kan tjene
ved hjælp af deres guldkalv.
Der findes 4 guder i mit liv, Moses's
gud, guldkalven, Jesus's fader og Allah,
hvor Allah måske kommer af det svenske
allah, som betyder, at alle - hver ene-
ste skabning - er gud.
Når jødernes og romernes gud åbenbarer
sig, vil jeg tro, at det er guldkalven
der åbenbarer sig.
Åbenbaringen er da i form af noget ma-
terielt, som kan omsættes til guld.
Moses's gud, Jesus's fader og Allah tror
jeg ikke åbenbarer sig i form af materi-
aler, som kan omsættes til guld.
Således har guldkalven gjort den kristne
kirke til et verdensomfattende sejrende
jødisk/romersk imperium.
A men!

Disciplene spørger Jesus: "Hvis det forholder sig sådan, hvem kan så blive frelst". Jesus svarer: "For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alting muligt".
Gud er den der selv opsøger og frelser fortabte.
"Gud troner i det høje og i det sønderbrudte menneskehjerte", står der i Bibelen.
Men der står jo også:"Søg Herren mens han findes, kald på ham den stund han er nær"!
Nogle mennesker kommer til at kende Jesus, som frelser og omsorgsfuld hyrde lige fra den spæde begyndelse, fordi forældre giver barnet den åndelige næring - Gudsordet.
Det gør så kæmpemæssig indtryk på et barn, hvad mor & far siger. Dette gælder jo også, hvis mor & far er ateister (dog har Gud alligevel kuldkastet denne indlæring i tusindvis af tilfælde).
"Frygt ikke tro kun" kan kun efterlade et menneske med tryghed, hvis man har tillid til den som siger disse ord.
"Kom til mig alle I som er trætte og bærer tunge byrder", gir mening, hvis man i forvejen ser og fatter at ham som siger disse ord er ORDET, som skaber det han nævner.
Jeg kan godt som mor sige de samme ord til mine børn, men de vil kende min begrænsning som menneske og engang er jeg slet ikke længere én man kan komme til, fordi jeg ligger under mulde.
Men det menneskeliv Jesus Kristus levede - var i guddommelig skikkelse. Studer hans liv og du kender Hans far. Jesus siger min far og jeres far. Hans valg af os syndige mennesker - Hans opsøgende tjeneste og afsløring af sig selv for vort indre sind kommer til at forvandle livet sådan, at vi kan sige ligesom den dreng som Jesus helbredte for blindhed:
"Før var jeg blind, men nu kan jeg se".
Personligt oplevede jeg 21 år gammel en tid med dyb frustration overfor min fremtid. Der manglede noget og jeg søgte forkerte steder. Så sendte Gud et ungt kristent par ind fra sidelinien. Jeg deltog i en kristen lejr en uge sammen med dem og deres kirke.
De 7 dage, hvor jeg dagligt læste med i evangelierne og deltog i bøn og øvrigt samvær med disse troende unge sjæle; gjorde sådan en forskel, at da jeg vendte hjem var mangt og meget begyndt at forme sig forvandlende for mit liv.
Dette er snart 40 år siden.
Alt hvad jeg har gennemgået af kronisk sygdom, svigt af ægtefælle og elendig økonomi osv. kan jeg vidne om at min hyrde og bedste ven Jesus har afhjulpet, trøstet i og gjort mig stærk i tilliden til Ham igennem.
Jeg elsker salme 139. "Alle mine dage er kendt af Gud, hver eneste en af dem står skrevet i Hans bog førend de kommer.
Når Gud siger "frygt ikke" til mig, så ved jeg HVEM Han som siger det er. Med kærlig hilsen til enhver fra Anne Dorthe Nielsen

Tak skal du ha' Futte.
Det er fuldkommen rigtigt, at ingen kommer til Jesus og går tomhændet bort.
Netop synderens bøn, som du foreslår er så vigtig.
Guds søn - Kongernes konge taler man ikke til med korslagte arme og i kommandotone.
Fejlen i vores tid er desværre, at vi kirkelige Gudsfolk har hygget os og ladet os underholde i årtier - svigtet kaldet om at "gå ud til dem ved gærderne og stræderne" og indbyde til kongesønnens bryllup.
Individualismen og karriere og Xfactor mentaliteten hersker en kende for meget, efter mit skøn.

Men at være et Guds barn - det er det eneste der tæller på den sidste dag, når festen er ovre og regningen til bedemanden er betalt.
"Enhver som tog imod Ham, gav Han magt til at være et Guds barn" siger Johannes i sit første kapitel i Johannes evangeliet. Venligts Anne Dorthe Nielsen