De katolske helgener æres eller venereres for deres heltemodige indsats som kristne, forklarer katolsk præst Daniel Nørgaard.
- Colourbox.com
Daniel Nørgaard |
23. marts 2011
Den katolske kirke har sat helgen-venerationen ”i system”, ved at tildele helgenerne særlige mindedage, fortæller katolsk præst Daniel Nørgaard
tSpørgsmål:
Jeg vil meget gerne vide, hvordan veneration adskiller sig fra tilbedelse, og hvordan venerering af en helgen foregår i praksis.
Med venlig hilsen
Jakob
Svar:
Hej Jakob.
Gud er årsagen til alt godt, han er vores skaber og frelser, og vi skylder ham alt. En helgen er en person, der har ladet Gud virke igennem sig og på den måde har kunnet genspejle noget af Guds godhed og storhed.
Der er således en enorm forskel på disse to kategorier. Som kristne kan vi kun tilbede Gud; kun ham kan vi underkaste os, og al den taknemmelighed vi måtte have imod andre mennesker, kan vi i sidste ende også bringe videre til Gud, som jo i virkeligheden er ophavsmanden.
Derfor er det vigtigt at slå fast, at man ikke kan tilbede en helgen. Når vi katolikker inddrager helgener i vores kult, er det således på et helt andet plan end Gudsdyrkelsen.
Vi kan venerere/ære helgenerne for deres heroiske indsats som kristne, lidt på samme plan som man ærer de mennesker, der har givet deres liv for at forsvare fædrelandet.
Den katolske Kirke har sat helgen-venerationen ”i system”, ved at tildele helgenerne særlige mindedage, typisk dagen for deres død.
Spor af dette ses stadig i den danske kalender, hvor vi jo anfører Sankt Hans aften og Mortensaften aftenen før helgenfesterne for Johannes Døber og Martin af Tours.
Disse helgenfester holder man for at bevare mindet om helgenerne med henblik på at styrke os i vores tro (helgenerne skulle gerne være til inspiration for os, og de hjælper os med deres forbøn).
Desuden giver helgenfejringen anledning til at lovprise Gud for de store ting, han har udrettet gennem disse mennesker. I en af bønnerne man bruger til nogle af messerne til ære for helgener beder man til Gud med disse ord:
”Du herliggøres i de helliges forsamling,
og når du kroner deres fortjenester,
kroner du dine egne gaver.
Ved deres liv skænker du os et forbillede,
ved fællesskabet med dem knytter du os sammen,
og ved deres forbøn sender du os hjælp,
for at vi, styrkede ved en sådan sky af vidner,
uovervundne må ile fremad i det kapløb,
vi har foran os, og ligesom de
vinde herlighedens uvisnelige sejrskrans,
ved Kristus, vor Herre.”
Ud over at mindes helgenerne på deres særlige festdage, har mange katolikker nogle særlige yndlingshelgener.
Man kan på en lidt poppet måde sige, at helgenvenerationen er en måde at være ”fan” på. Man ser op til og beundrer helgenerne for deres måde at leve deres kristne tro på, og man henvender sig til dem for at opnå deres forbøn.
Som fan af en helgen skal man dog passe på ikke at forgude helgenen. Enhver helgen har jo forsøgt at gøre Johannes Døbers ord til sine egne: ”Han skal blive større, jeg skal blive mindre” (Joh 3,30).
Med venlig hilsen
Daniel Nørgaard
Katolsk præst
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano