Da skriften var et nyt medium

Hvor ny en situation står kirkerne egentlig over for i mødet med de nye digitale medier? Mange vil sige, at vi befinder os i en radikalt ny situation, men den australske religions- og medieforsker Peter Horsfield gav i går et anderledes og mere historisk perspektiv på problemstillingen.

I åbningstalen ved den nordiske konference New Media, New Religion?førte han tilhørerne tilbage til den tidlige kirkes overvejelser for og imod skriftmediet som afløser for eller supplement til den mundtlige tradition.

Der var mange gode grunde til ikke at kaste sig ud i skriften: Jesus skrev ikke – hvorfor skulle hans disciple så gøre det? Man argumenterede endvidere for, at talen var den bedste måde at kommunikere et levende budskab på. Endelig fandt man det også vanskeligt at vurdere afsenderens troværdighed og åndelighed på skrift, hvor man ikke havde mulighed for at betragte ham direkte.

Omvendt var der også fordele: Skriften kunne sikre, at budskabet ikke blev glemt. Det var endvidere det middel, som kættere og kritikere brugte, så der kunne argumenteres for, at det var nødvendigt at gribe til samme våben. Desuden blev det nævnt som et plus, at der var mindre fare for, at opnåelse af smiger blev et motiv i kommunikationen, eftersom tilhørerne var mere distancerede end i den mundtlige kommunikationssituation.

Indførelsen af skriftmediet fik store konsekvenser for kirken og kristendommen og førte blandt andet til en øget rationalisering og institutionalisering af troen.

Horsfields argument i talen var, at de tidlige forandringer, der var forbundet med denne overtagelse af skriftmediet, ikke var væsentligt anderledes fra nutidens diskussioner om de digitale medier: Kirken har til alle tider taget nye medier i brug, medierne favoriserer nogle grupper og marginaliserer andre, og kristendommen er konstant under forandring, hvor de valgte medier spiller en afgørende rolle i disse forandringsprocesser.

Det interessante med de nye medier i dag er, at det ikke entydigt er den religiøse elite, der styrkes gennem disse. Den religiøse kommunikation, der finder sted på internettet, er mere interaktiv, populær og brugerinddragende, og de store religiøse institutioner har ikke samme dominans over medierne som tidligere. Magten er i stigende grad blevet givet til folket og alternative religiøse røster.

Peter Fischer-Nielsen er ph.d.-studerende og debatredaktør på religion.dk.