Send artiklen "Gud har humor!" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Gud har humor!”

Når jeg læser i Bibelen, ser jeg en Gud fyldt med liv og glæde. Men også en Gud med en masse humor, mener Bergur Skovgaard.

- Colourbox.com

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Der er så mange fortællinger i Bibelen, der minder os om, at Gud ikke er gammel og sur, men faktisk har skabt humoren, mener frikirkepræst Bergur Skovgaard

Jeg er vokset op på Færøerne, sammen med mennesker, hvor Gud på forskellige måder kom ind i billedet. Jeg mødte blandt andet: ”Man må ikke pege fingre i en kirke!” eller ”Man tager ikke ud at fiske i kirketid!”

Det blev sagt på en måde, så man var overbevist om, at sådan ville Gud have det.

Nogen kaldte det for respekt for Gud eller en måde at ære Gud på. Men for mig skabte det et billede af en streng og vred Gud, der havde en lav tolerancetærskel. Man turde ikke sige det, man inderst inde tænkte, nemlig at Gud var lidt kedelig og tung at danse med.

Gud fremstilles som gammel og sur
Det overrasker mig bare, hvor let ting som ikke har noget med Bibelen at gøre, bliver til lærdom og ret levevis. Når man ser igennem kirkehistorien, så oplever jeg, at der på mange måder har været et forkert gudsbillede. Hvor Gud bliver udstillet som en gammel, sur person, der hele tiden er optaget af, om det vi gør, nu er ret eller forkert.

Annonce
Når jeg læser i Bibelen, ser jeg en Gud fyldt med liv og glæde. Men også en Gud med en masse humor. Når vi læser Skriften finder vi mange steder, som er svære at læse uden at tænke: ’Gud har humor’.

Jonas sluges af en fisk
Læs for eksempel beretningen om Jonas. Gud taler til ham om at gå til Nineve og kalde byen til omvendelse. Men det ville Jonas ikke, han flygter med en båd for at komme væk fra Guds kald. En lidt mærkelig beretning, hvor skibet pludselig kommer i uvejr, og mandskabet ombord blive enige om, at nogen må have gjort noget, som var imod Guds vilje.

Historien fortæller, at disse mænd bliver bedt om at smide Jonas i havet, og det er Jonas selv, der beder om det. Da de gjorde det, lagde bølgerne sig, og der kom kontrol over situationen.

Så kommer Guds humor ind. Han lader en stor fisk sluge Jonas, og Jonas befinder sig i fiskens bug i tre dage. Til sidst beder Jonas Gud om tilgivelse. Og Gud lader fisken spytte Jonas op på land igen.

Gud taler gennem Bileams æsel
En anden beretning er, hvor Gud begynder at tale til Bileam gennem et æsel. Hvor Bileam faktisk begynder at føre en dialog med æslet. Prøv at sætte dig ind i situationen, hvordan ville du have det, hvis Gud begyndte at tale til dig gennem et æsel eller en ko?

For mig er det lidt komisk, eller også humoristisk, at Gud bruger denne form til at formidle sit budskab.

Peter og mønten i fisken
I Det nye Testamente findes historien om Peter, som bliver spurgt: ”Betaler mesteren skat?”

Prøv at se scenen for dig. Peter var en professionel fisker, han havde båd og udstyr, så han kunne drage afsted for at få en fangst og tjene penge på fiskeriet. Men når han fortæller Jesus, at han var blevet spurgt, om mesteren betalte skat, beder Jesus Peter om at gøre noget, som virker underligt og sjovt.

Han siger til Peter, at han skal stille sig ved bredden, og dér skal han kaste en krog ud i vandet. Han får at vide, at han vil fange en fisk. Så siger Jesus til ham, at han skal åbne fiskens mund, og der vil han finde en mønt, som han kan bruge til at betale skat for ham selv og Jesus.

Hvad tror du, folk har tænkt, da de har set Peter i gang med sin lystfangst? Ikke nok med at det lykkes ham at fange en fisk. Men at stå og rode i munden på fisken og derefter komme op med en mønt.

Et eller andet sted kan jeg se for mig, at Jesus står og hygger sig og smågriner af Peter. Ikke for at være ond, men fordi jeg tror, Jesus havde humor.

Humor er skabt af Gud
Vi kunne finde andre steder i Bibelen, hvor det ser ud til, at Gud også udtrykker sin humor. Jeg tror, at humor er skabt af Gud, og at Gud også kan sidde og le af vores vittigheder og morsomheder. Paulus advarer imod dårlig humor, som direkte er uren og klam.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Gud er en alvorlig Gud, som står for renhed og hellighed. Jeg tror på, at vi skal have respekt for ham og leve i en sund form for gudsfrygt. Men jeg tror ikke, Gud er en kedelig Gud, som ikke kan se det sjove i ting. For mig at se ønsker han at sprede glæde og humor.

Det er fantastisk at kunne kalde Gud for sin far, én man kan læne sig op ad. En man kan dele alt med og ikke mindst én, man kan have det sjovt med.

Så tag Gud med på en griner…

Bergur Skovgaard er præst i Citykirken i Århus og kommentarskribent ved kristendom.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Der er så mange fortællinger i Bibelen, der minder os om, at Gud er gammel og sur

Anker, publiceret d.27/10 10:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Gud har humor!"
været et forkert gudsbillede. Hvor Gud bliver udstillet som en gammel, sur person, der hele tiden er optaget af, om det vi gør, nu er ret eller forkert.


Hvad med arvesynden?
Der er da godt muggent at gå at være sur på børnene flere generationer ned, af dem der gjort noget forkert.

Og syndfloden?
Udslette næsten alle mennesker.

Og dit eget eksempel med Jonas. Jonas vil ikke gøre som Gud kommendere ham til og stikker af, han er så tvunget til at ofre sig selv for at rede båden.
Gud slår ham så ikke ihjel, men holder ham indespærret i en hval indtil han beder om tilgivelse.
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​