Jørn Henrik Olsen, Henrik Wigh-Poulsen |
27. oktober 2010
Valgmenighedspræst Niels Grønkjærs udsagn om, at en overnaturlig gud er en død gud, vækker forskellige reaktioner i kirkelandskabet - OPDATERET
"Biskopperne bør rydde op i teologien"
Jørn Henrik Olsen, fakultetsleder, Menighedsfakultetet:
Det smukke skin bedrager. Grønkjærs 'nye' Gud er en såre behændig størrelse, som mennesket helt efter eget forgodtbefindende kan 1) sige hvad som helst om - eller 2) gøre hvad som helst med.
Desværre kan hans opfattelse af Gud ikke finde fodfæste i den kristne teologi endsige i bibelsk kristendom. Hans behændige og menneskeskabte teologiske tænkning er grundløs og eroderer en meningsfuld tale om, at Gud stadig er her hos os som en levende skaber og forløser ...
Min anbefaling må derfor lyde: Nedlæg kirken, også den del vi kalder Folkekirken, for en død gud født ud af almindeligt menneskeligt tankespind er ikke begrundelse nok for at videreføre kirken.
Vel, jeg kan godt se et godt alternativ til nedlæggelse: At f.eks. biskopperne tager sig sammen og rydder op i landskabet med allehånde behændige teologiske forestillinger, der kun repræsenterer det naturlige, vi selv er årsag til.
"Der er gået bekendelse i folkekirken"
Henrik Wigh-Poulsen, domprovst i Odense:
Det er bemærkelsesværdigt, at
kirkeretseksperterne er de første, vi spørger. Og at spørgsmålet går på om der er ”plads” til Grønkjærs synspunkter. Jeg skal da lige love for, at der er gået bekendelse i folkekirken.
Frem for at lade sig udfordre og eventuelt tage diskussionen op, spørger man linjevogterne, om de dømmer ham inde eller ude. Frem for at spørge: har han ret? spørger man: må han være her?
Er teologi fra at have været et spørgsmål om lidenskab, fortolkning og udlægning, virkelig blevet reduceret til en diskussion om, hvorvidt man overhovedet vil have med manden og hans synspunkter at gøre?
Og nu du spørger, om Gud er en konkret Skaber, eller snarere noget, der møder os i 'ordet', så vil jeg svare, at jeg opfatter jeg Gud som en konkret skaber, der møder os i ordet. For Gud kan du sige rigtig meget om. Lige bortset fra ”bare” eller ”kun”.
”Gud er Gud, om alle mand var døde”
Poul Sebbelov, ortodoks præst:
I Johannes' Åbenbaring hedder det om Gud: ”Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, Han, som er og som var og som kommer, den Almægtige” (Åb. 1,8).
Men Niels Grønkjær, valgmenighedspræst i København, kan ikke have, at der skulle være noget ”overnaturligt” ved Gud. Han giver indtryk af at føle sig meget bedre tilpas ved at se sig selv som ”skaber”.
Grønkjær udtrykker i hvert fald den opfattelse, at han selv og hans menighed ved trosbekendelsen ”skaber en verden, som vi mennesker kan forstå os selv i.” Og derfor præsenteres han i
Kristeligt Dagblad den 22. oktober som dén teolog, der foretager ”frontalopgør med forestillingen om Gud som den uforanderlige Skaber af universet.”
Nu er Gud ikke i mindste måde afhængig af Grønkjærs eller andres ”forestilling”. Men det er tankevækkende at læse sig igennem Grønkjærs betragtninger, som gang på gang opløser sig i uforståelighed, i det mindste for denne læser.
Han citeres f.eks. for følgende: ”Tro er ikke at tro på, at Gud eksisterer, men at tro på, at han rækker sig selv til os ... Spørgsmålet om Guds
eksistens er dermed ikke så væsentligt.” Undskyld, Grønkjær, men udsagnet forekommer meningsløst.
Gud er til før alt andet
Det er grundlaget for den ortodokse kristne tro, at Gud er ”Skaberen af Himmel og Jord, alt det synlige og usynlige”. Vi tror, at Gud er til før alt andet, at Han er ”Dén, som er”, at Han er Væren selv.
Og vi tror, at Gud af Sin personlige, kærlige vilje har dannet verden netop sådan, som den er. Med alt, som er i den. Og at Gud har en mening, et formål, med verden og ikke mindst med os mennesker. Vi tror, meningen er, at vi skal lære at se Gud, som Han er, og blive Ham lige, for Han har dannet os i Sit billede og til Sin lighed (1 Mos 1,26).
Den Ortodokse Kirkes tro hviler endvidere på, at den evige Gud selv er blevet Menneske i Jesus Kristus, at Gud altså har påtaget Sig vor menneskelighed, for at vi kunne få del i Hans guddommelighed, uforgængelighed og evige liv. Vi begriber ganske vist ikke hvordan, men i Kirkens rige og konkrete gudstjenesteliv både forkynder og modtager vi Guds nåde og kærlighed i taksigelse og ærefrygt.
Blåstempling af teologi er ikke nok
Det er meget tænkeligt, at Grønkjær og flere med ham finder den ortodokse kristne tro alt for naiv og haltende håbløst bagud for hans moderne og intellektuelt anlagte teologi.
I Den Ortodokse Kirke forkynder vi med én stemme den treenige Gud, som er os åbenbaret. Og lige så énstemmigt afviser vi det fantasifoster, der peges på med bogtitlen ”Den nye Gud”.
For om så alle akademiske kirkeretseksperter gik frem på rad
med blå stempler, ville de ikke kunne ændre på den Kirkens tro, at ”Jesus Kristus er den samme, i går og i dag og til evig tid” (Heb. 13,8).