“Danske menigheder kan lære meget af vores kirke”

Kan vi lære noget af hinanden?
Ja, rent teologisk og med hensyn til vores syn på Bibelen og ritualerne kan danske menigheder lære meget af Østens assyriske kirke, da vi er en af de første urkirker fra Apostlenes tid og derfor har bevaret vores liturgi og kirkelige traditioner, sådan som de var fra Jesu tid.

Uden at ville lyde arrogant så ved jeg ikke lige, hvad vi så kan lære af danske menigheder? Jo, måske salmerne eller det at skabe aktiviteter for de store såvel de små børn.

Ville det ikke være bedre, hvis både nye og gamle danskere bare kom i den samme kirke og til de samme gudstjenester?
Nej, jeg synes, at det er fint, at vi kommer i vores egen menighed og danskere i deres, da vores sprog og kirke ellers ville uddø sammen med vores kirkelige traditioner.

Det er fint, at vi sommetider besøger hinandens kirker, men det er vigtigere at værne om vores kirke. Det er ingen tilfældighed, at vores kirke takket været Guds hjælp har overlevet i over 2000 år på trods af forfølgelse, undertrykkelse og elendighed i den muslimske verden. 

Ingen kirke gennem tiderne har oplevet så store grusomheder, som vores kirke har. Folk har været igennem de værste grusomheder – vi er det glemte genocide, folkedrab. Sammen med armenierne har vi oplevet det første folkedrab i 1933, før folkedrabet på jøderne, men alligevel er vi det glemte folk, og vores kristne landsmænd lider i Irak.

Giuliano Enwiya er fra Mar Maris Assyriske Menighed i Århus.