For få år siden var halloween ikke noget, ret mange af os kendte til. Undtagelsen var os, der læste tegneserien ”Radiserne”, hvor den ”Store Græskarmand” hyppigt optræder. Men pludselig gik der også Disney i det, og i oktober måned blev der købt græskar og lavet lygter alle vide vegne, og vores børn begyndte at rende udklædte rundt til naboer og bekendte for at tigge slik under trussel om ellers at ”lave ballade”.

Det lignede en slags fastelavn blot på en anden tid af året. Snedige præster fandt hurtigt ud af, at halloween havde fået en sådan folkelig opbakning, at kirker og præster kunne knytte an til det og holde Halloween-gudstjeneste. Lyder det ikke meget uskyldigt?

Halloween er ikke en tilforladelig skik
Jo, det lyder meget tilforladeligt, og det ser jo ud til, at kirken blot gør det, som den altid har gjort, nemlig tager folkereligiøse og oprindeligt hedenske skikke op og gør dem kristne. Men er det nu så let og ligetil? Måske ikke helt, synes jeg. Det kom jeg til at sige til nogle gode kolleger for nylig, og så blev jeg ellers belært om, at børnehaver, fritidshjem og skoler gør en masse ud af halloween, og at det i nogle sogne kan samle mange hundrede mennesker til halloween-gudstjenester.

Men giver denne kvantitet foretagendet legitimitet? Ja, tilsyneladende i et samfund og en kirke, som mere og mere underlægger sig underholdnings- og eventsamfundets krav.

Halloween-traditionen rummer dels en gammel keltisk opfattelse af døden dels nogle elementer af mexikanske dødekulttraditioner. Grundopfattelsen er, at de døde kan gå igen, og at de kan vise sig for os som ånder. Ånderne kan være onde, derfor skal de holdes væk med lys, larm og ballade. Er det ikke bare pjat og ballade i dag? Uskyldigt og anledning til at forkynde ordentlig kristendom?

Tror vi, de døde går igen?
Jo, det vil jeg ikke underkende. Men for at kunne komme til det, er man nødt til at gå ind på den præmis, som er grundlæggende i Halloween, at døde kan gå igen. Og så kan man, hvis man bor i nærheden, tage ned i Mønsted Kalkminer og se på uhyggelige flagermus, som jeg så i TV, at man har gjort i anledning af halloween. Eller man kan rende rundt på kirkegårdene og kirkelofter og skræmme de onde ånder væk og finde alt det, som er uhyggeligt, og skræmme det og overbyde det med Gud.