De fleste unge bruger penge på ipods, mobiler, tøj osv. uanset religiøse holdninger, skriver ungdomspræst Rikke Holm

Kristendom.dk bringer i de kommende uger en række artikler om kristen livsstil. Vi har spurgt ungdomspræst Rikke Holm om hun mener, der er en særlig kristen vinkel på spørgsmålet om, hvordan unge forvalter deres penge?

Ungdomspræst Rikke Holm svarer:

Et hurtigt svar fra min side vil være; nej, der er ingen forskel!

Spørgsmålet er i virkeligheden et meget svært spørgsmål, for hvordan i alverden skulle nogen kunne definere, hvem der er de kristne og de ikke-kristne unge? Med hvilket apparat kan det måles? Og hvad menes der med ”unge”? Er det alder eller livsstil, der tænkes på? Er det unge mellem 15-20, 15-25, 20-30 eller 18-35 år? ”De unge” er et vidt begreb, selvom vi ofte bruger det i flæng som et enhedsbegreb.

”De kristne eller ikke-kristne unge” er ikke en sort-hvid kategori i den virkelige verden. Ganske vist findes der unge, som er helt sikre i deres tro og som definerer sig selv som kristne uden at blinke, men betyder det, at alle andre unge er ikke-kristne? Nej, det tror jeg ikke!

De søgende unge
Når jeg møder unge, primært i alderen 15-25 år, så er mange af dem søgende, spørgende, tvivlende og undrende. De søger svar på deres egne eksistentielle spørgsmål.

De er bevidste om deres kristne kultur og rødder, men mange unge har endnu ikke taget stilling til, hvor de selv står. De kan se spændende tanker inden for forskellige religioner og kulturer, og de er ikke nødvendigvis helt klar på, hvad der adskiller kristendom fra andre religioner.

Den brede del af ungdomsgruppen er vokset op med forældre, der ikke har været vant til at komme i kirken og bruge den, udover til fejring af livets og årets højtider.

Ikke desto mindre oplever jeg, at mange unge er meget interesserede i at snakke om tro og kristendom. De vil gerne prøve deres fordomme af, og de har spørgsmål til kristendommen og til kirken, ofte spidsfindige spørgsmål, som ikke på nogen måde kan spises af med et hurtigt svar, men som tværtimod bliver indledning til en længere og dyberegående samtale.

Både sjov og religion
Det brede billede er, at den unge interesserer sig for kristendommen og er i stand til at gå i dybden med, hvad den er og betyder, samtidig med at den samme unge har et billede af, at kristendom er noget med en fast moral, nogle helt klare regler for, hvad der er tilladt livsførelse, og hvad der ikke er.

Derfor er det ofte svært for unge at se sig selv i en kristen sammenhæng. På den ene side vil de gerne være sig selv og gøre de ting, de synes er sjove og spændende, på den anden side vil de også godt have et forhold til deres religiøse ståsted, bare det ikke betyder, at de må give afkald på det første.

Hvis kristendommen forstås moralsk og konservativt, så valget bliver mellem at leve et fromt og moralsk stift liv, der f.eks. udelukker fester med alkohol, vil de fleste unge, der ikke er vokset op i et konservativt kristent miljø, vælge kristendommen fra.

Hvis kristendommen forstås som en religiøs og eksistentiel livsholdning, så valget bliver, at man kan være den, man er, men at man får en ramme at forstå sit liv ind i, og at man får et sted at stille de store spørgsmål, så tror jeg, flere unge vil vælge kristendommen til.

Troen afhænger ikke af penge
Hvad betyder finanskrisen for de unges tro? Bliver de unge mere kristne på grund af krise og sparetider?

Jeg tror ikke, det er penge eller mangel på samme, der får troen til at blomstre hos mennesker, hverken gamle eller unge. Derfor mener jeg heller ikke, at unge kristne eller unge ikke-kristne kan karakteriseres som mere eller mindre kristne ud fra, hvordan de bruger deres penge.

Jeg tror dog godt, der kan være en kultur blandt nogle unge, hvor det giver prestige at bruge penge på bestemte måder, f.eks. ved at støtte humanitære (og evt. kirkelige) projekter blandt verdens nødlidende.

Men jeg tror, at de fleste unge bruger penge på ipod, mobil, tøj, osv. uanset religiøs holdning.

Er det så ok at bruge mange penge på materielle ting? Er goderne fordelt retfærdigt i verden? Det er trend blandt unge at markere sin holdning til verdenssamfundets fordeling af goder, og dét at nogen lider større materiel nød end os.

At gøre en forskel
Når man er ung, er man først lige begyndt at definere sig selv. Det er vigtigt, hvordan man ser ud, hvilke holdninger man har, fritidsinteresser, hvad man er dygtig til og valg af uddannelse osv. Det er klart, at mange unge gerne vil sætte sit aftryk i verden, fordi de er i den fase af livet, hvor det pludselig er muligt.

Og hvordan gør man så det? Èn af de ting, man i hvert fald kan gøre, er at definere sig selv, som én, der gør en forskel. F.eks. ved at man engagerer sig i et frivilligt projekt med en almennyttig profil, det kunne være i en af de kirkelige organisationer, f.eks. Folkekirkens Nødhjælp.

Når unge engagerer sig i den sammenhæng er det ikke nødvendigvis unge, der definerer sig selv som kristne, men det er unge, der gerne vil gøre en forskel. Måske vil den unge senere i livet karakterisere sig selv som kristen pga. det møde, måske vil det ikke gøre nogen forskel, fordi det vigtigste er projektet i sig selv.

Man kan også gøre det som forbruger ved at købe varer med holdning, f.eks. Fairtrade kaffe eller UNICEFs julekort. Den unge, der definerer sig selv ved at købe forbrugsvarer, der samtidig støtter et godt formål, har valgt at forholde sig moralsk til pengepungen.

Men for mig at se behøver det valg ikke nødvendigvis at være et kristent valg, man kan sagtens indtage den forbrugsholdning med andre motivationsfaktorer end den kristne tanke om næstekærlighed.

Omvendt tror jeg også, det kan lade sig gøre at finde kristne, der ikke tænker specielt over, hvordan de bruger deres penge, udover at de køber, hvad de har behov for uden særlig tanke på sammenhængen mellem forbrug og det at være troende.

Så det korte svar er: nej, der behøver ikke være forskel på hvordan den unge - kristen eller ikke - bruger sine penge, heller ikke i finanskrisetider!

Rikke Holm er ungdomspræst i Veje provsti.