Send artiklen Hvordan ser ortodokse på treenigheden? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan ser ortodokse på treenigheden?

Øst- og vestkirken ser forskelligt på treenigheden - en lille forskel af stor betydning, skriver ortodoks kristen Kristian Larsen.

- Kilde: Arkiv

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Trosbekendelsen udtrykker Kirkens syn på treenigheden – også den ortodokse, forklarer Kristian Larsen, som selv er ortodoks kristen

Spørgsmål:

Vi er to piger som skal skrive en opgave om den ortodokse kirke. Og vi ville høre, hvad deres syn på treenigheden er?

Hilsen
Anne-Mette og Nadia

Svar:

Hej Anne-Mette og Nadia.

Jeg har fået jeres spørgsmål fra kristendom.dk, og vil gerne svare på det, da jeg selv er ortodoks kristen.

Annonce
Den ortodokse kirke har stort set samme begreb om Treenigheden som protestanter og romersk-katolske. Når jeg siger "stort set", er det fordi, der også er en lille forskel, som har stor betydning.

Kirken tilbeder og bekender troen på Fader, Søn og Helligånd, som er tre personer af samme væsen, og som alle har eksisteret for evigt.

Altså Gud er én, men giver sig til kende som tre forskellige personer: Faderen, Sønnen (Jesus Kristus), som er født af Faderen før alle tider, og Helligånden, som udgår fra Faderen.

Man har forsøgt at illustrere forholdet mellem dem med at Sønnen og Helligånden er Faderens to arme og hænder. Forholdet mellem de tre personer er af ren kærlighed.

Den nikænske trosbekendelse fra kirkemøderne i år 325 og 381 formulerer Kirkens opfattelse af Treenigheden.

I slutningen af det første årtusinde opstod der en strid i Kirken, idet man i Vesteuropa ønskede at lave den tilføjelse, at Helligånden også udgik fra Sønnen og ikke kun fra Faderen. Denne tilføjelse kaldes også "filioque", som betyder "og Sønnen".

Denne tilføjelse blev autoriseret af paven i Rom, men blev afvist i Østkirken, hvilket førte til, at Kirken blev splittet. I Østkirken ville man ikke acceptere, at man sådan legede med trosgrundlaget, og man kunne heller ikke se nogen logik i tilføjelsen, som jo på sin vis gør Faderen til farfar.

Hvis I har uddybende spørgsmål, er I velkomne til at skrive igen.

Menlig hilsen
Kristian Larsen
fra Gudsmoders Beskyttelses Kirke, www.ortodoks.dk

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock
splitblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

De svarer


flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​