Jeg kendte engang en familie, der ville kalde deres søn for Roare. De gik glade op til kirkekontoret i sognet og fortalte kordegnen, at de ville navngive deres søn Roare.

Kordegnen kiggede på de nybagte forældre over sine læsebriller og spurgte, om de nu var sikre på, at drengen skulle hedder Roare.  De nybagte forældre kiggede på hinanden og nikkede, for de var helt sikre på, at han skulle hedde Roare.

Straks gik kordegnen ind på Familiestyrelsens hjemmeside og fandt ud af, at Roare ikke er et anerkendt navn i Danmark. Så enten måtte de nybagte forældre finde et andet navn eller søge om at få navnet anerkendt hos Familiestyrelsen.

SE OGSÅ: Listen med godkendte navne

Navnelovens historie

I Danmark kom de første tilløb til en navnelov i 1526, hvor kong Frederik den 1. fastlagde, at adelen skulle have faste slægtsnavne. Loven blev dog først til egentlig lov i 1771 under J.F. Stuensee, hvor det blev lov at føre slægtsnavne i stedet for tilnavne.

Siden denne tid har der været en navnelov i Danmark, der bestemmer, hvilke navne, det er tilladte.

Barnets tarv og beskyttede efternavne

Listen af navne er i dag på 22.000 navne, men der er mange forældre, der mener, at dette ikke er nok. De har nemlig ønsket at navngive deres barn Potte, Ridderbald, Fager eller Ankjær og fået afslag. 40 forældrepar har i 2010 klaget over Familiestyrelsens afslag.

Det er ikke helt klart, om lovens formål er at sikre barnets tarv eller homogeniteten af navne i Danmark. Man kan dog ud fra svarene fra Familiestyrelsen argumentere for, at afgørelserne både er truffet ud fra barnets tarv og lovbestemmelser.

For eksempel har de, der søgte om at kalde deres datter Rune, fået en afvisning med begrundelsen, at dette navn ikke er passende til en pige. Andre har fået det svar, at navnet er beskyttet som efternavn og derfor ikke kan bruges som fornavn. Hvis man kan dokumentere, at det pågældende navn bruges som fornavn i et andet land, er der større sandsynlighed for at det kan blive godkendt.

Ændringer af navneloven

Navneloven har været ændret adskillige gange i henholdsvis i 1904, 1961, 1982, 2005 og senest i maj 2009.

Ændringen i maj 2009 har indføjet et gebyr på navneændringer, når de ikke sker i forbindelse med indgåelse af ægteskab.