Send artiklen Julehilsen fra Malaysia til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julehilsen fra Malaysia

Vi ønsker, at kirken i Vesten fortsat må være levende midt i alle dens udfordringer, skriver Philip Siew.

- Foto: Colourbox

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Det var folk fra Vesten, der bragte julens glade budskab til os i Østen. Det vil vi gerne sige tak for, skriver seminarieleder Philip Siew fra Malaysia

Julen er en glædelig højtid, der bliver fejret i næsten hele verden. Som kristen og præst i Malaysia vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle jer i Danmark en glædelig og velsignet jul.
 
Men hvorfor fejrer vi jul? Det er ikke bare en glædelig begivenhed, og det er heller ikke en kold og livløs tradition. Vi fejrer jul på grund af Kristus! Det er en fest, som er fyldt af jublende glæde og håb på grund af Frelserens fødsel; han, som kom for at dø for vores synder og opstå fra de døde for at give os forløsning og evigt liv.

Dette giver os et virkelig tilfredsstillende liv og et sikkert håb om, at vi skal være sammen med den almægtige og kærlige Gud i evigheden.
 
Vi udfordres af islamisering
Kirken i Malaysia bliver udfordret af islamisering og sekularisering. I den forbindelse er det en udfordring for os at finde ud af, hvordan vi kan bære et autentisk vidnesbyrd om Frelseren Kristus ved at udleve hellighed, forsoning, retfærdighed, kærlighed og barmhjertighed i vores hverdagsliv. 
 
Bed Gud om mod til os
Jeg vil gerne anmode kirken i den vestlige del af verden om at bede Gud om, at han vil skænke os mod, visdom, kærlighed, tålmodighed og beslutsomhed, så vi i vores dagligliv i ord og gerninger kan dele hans kærlighed med alle mennesker i Malaysia.
 
Jeg kan se, at kirken i Vesten bliver udfordret af angreb fra sekularismen, relativismen, materialismen og nominalismen. Vi ønsker, at kirken i Vesten fortsat må være levende midt i alle disse udfordringer.
 
Folk fra Vesten fortalte os om Jesus
Det er mit ønske, at alle mennesker i Vesten her i juletiden vil kunne opleve Kristi fred og glæde på en ny måde. Som Job i Det Gamle Testamente ville sige: "Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne" (Jobs Bog 42,5). Må I alle komme til at kende Kristus på en dybere og personlig måde og gøre ham kendt blandt alle mennesker omkring jer.

Det var folk fra Vesten, der bragte julens glade budskab til os i Østen for et til to hundrede år siden. Det vil jeg gerne sige tak for! Nu er det glade budskab blevet forkyndt i hele verden. Må det glade budskab fortsat nå ud til alle verdenshjørner. 
 
Philip Siew er leder af Det teologiske seminarium i Malaysia.

Annonce
Artiklen er oversat af Elisabeth Alster.

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

"Gud gav, Gud tog"!

Frede, publiceret d.24/12 14:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Julehilsen fra Malaysia
Philip Siew må, når den vestlige kristen-
dom kom til Malaysia for maksimalt 200 år
siden, have fået den romerske omvendte for-
tolkende kristendom indlært.
De romerske fortolkende kristne, fortolker
Jesu ord sådan, at "Tilgiv din næste hans
synd og skyld til dig" betyder "Tilgiv ikke
din næste hans synd og skyld til dig", når
den nykristne vestlige kirke med sin guld-
kalv har overtaget Danmark, og smider den
ene efter den anden ud af Guds paradis.
Siden 1987, hvor jeg tilbød de globaliserede
danske medier et essay, som jeg bare kaldte
for AIDS, til offentliggørelse, er mere end
en million danskere døde.
Som jeg så skrevet på en gravsten i Sverige,
hvor to småbørn var døde for en mor,"Gud gav,
Gud tog".
Del Link

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​