5 erfaringer om at have tillid til sig selv

Det er en almen erfaring, at vi er vores egen værste dommer, og at vi forlanger mere af os selv end af andre mennesker, skriver freelancepræst og åndelig vejleder Jette Dahl.

- Michèle Constantini/Colourbox.dk

Læs også

flexblock

Tema

Inspiration

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Seneste billedserier

Kronprinsessen bad Gud om ro og visdom ved barnedåb

Billedserie: Prinsessedåb i Møgeltønder

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Jette Dahl | 4. januar 2011

"Hvis vi tror, at vi selv skal bære vores liv, så er vi på et umenneskelig overarbejde, og det sætter spor, også som manglende tillid til dig selv," skriver åndelig vejleder Jette Dahl

” Livet er det, der foregår, mens vi har travlt med at lave planer!”
(John Lennon)

”Vi er nærværende i det fraværende og fraværende i det nærværende!”
(Johannes Møllehave)

De to udsagn udtrykker vores manglende nærvær i nuet, dag for dag og livet igennem.

Det er nærmest et karaktertræk ved os, at vi er et andet sted end lige der, hvor livet ånder i os og kræver os. Det er en skam, for vi går glip af en rækker af livets hverdagsperler. I stedet for tror vi, at de er derude et sted i fremtiden, måske i morgen, når jeg lige har nået det og det og fået gjort det og det. Og imens går tiden og livet.

Annonce

Lad det være indgang til følgende 5 erfaringer, der kan undergrave tilliden til dig selv.

1. Vær nærværende i nuet
Når vi har svært ved at være i nuet og have den tilgang dagen, at tingene ”komme til os” i stedet for, at vi skal være ”om os”, så taber vi forbindelsen til os selv. Vi er gode til at fortabe os i dagen i går eller dagen i morgen, ja være alle andre steder i bevidstheden end lige netop her og nu. Det gør os let forvirrede, forpustede og utilfredse. For følelsen af at være utilstrækkelig og ikke at nå det, vi gerne vil, tager magten og styringen.

Utilstrækkelighed og manglende hverdagsglæde skaber ikke selvtillid. Tværtimod, den undergraven den.

Overvej, om det berører dig. Hvis det gør, så reflektér gerne på at være mere nærværende i nuet. Hav fornemmelse for, at du er mere ”oprejst” og i ro med dig selv, end tilfældet måske er. Lad tingene komme til dig i løbet af dagen. Det er ikke at være doven.

2. Du er din egen værste dommer
Det er en almen erfaring, at vi er vores egen værste dommer, og at vi forlanger mere af os selv end af andre mennesker. Det er som om, vi ikke kan falde til ro i det, vi gør og i dem, vi er, hver især og sammen med hinanden. Hvornår er nok nok? Hvad skal der mon til, for at vi har tillid til, at dagen kan få en hel anden dagsorden end det, jeg sætter og at det er godt nok? Hvad er det vi skal nå?

Hvornår har du sidst sagt til dig selv, at det har være en god og tilfredsstillende dag? Vi er selv med til at undergrave den fundamentale tillid, vi har brug for som dagens og livets fundament.

Overvej, om du kan genkende dig selv i denne bedømmelse og svar gerne på spørgsmålene.

3. Mødet med andre
Efter at have taget udgangspunkt i os selv og i det, der kan spærre vejen for tilliden til os selv, vender vi os til mødet med andre mennesker. Uanset om det er familien, kollegaen, venner eller et ukendt menneske, så ”holder vi hinandens liv i vore hænder” ( K.E. Løgstrup).

Vi er, ved det vi siger, gør eller mangel på samme, med til at præge hinandens liv og dage.

I mødet med andre kan alt det, der bygger selvtilliden op, få plads og blive til glæde, men det modsatte kan også ske. Somme tider undergraves selvtilliden direkte ved nederdrægtighed og umenneskelig opførsel i mødet. Til andre tider er det os selv, der ”hører” andet og mere, end der blive sagt.

Vi er ikke neutrale, når vi mødes med hinanden og opfatter derfor ting og ord anderledes, end de rent faktisk er sagt eller gjort. Følelser og sindsstemninger og ikke mindst manglende selvværd spiller ind her.

Overvej, hvordan du selv reagerer i mødet med andre. Hvornår har du måske sidst sagt eller gjort noget, der er blevet misforstået og skabte grobund for mindreværd hos et andet menneske eller omvendt?

4. Ikke at blive mødt
At blive set, hørt og forstået er et af den grundliggende behov, vi har som mennesker, hvis selvtilliden og trygheden skal have gode vækstbetingelser i os.

Vi har givetvis alle erfaret, at når vi møder en ven på gaden og falder i snak, spørger vi høfligt om, hvordan det går den anden. Når du selv bliver spurgt og begynder at fortælle, så er vi meget gode til at afbryde hinanden for selv at komme på banen ved at sige: "Det kender jeg også godt til…".

Det er en hverdagserfaring, som fortæller, at vi ikke bliver hørt eller mødt, der hvor vi er. Sker det måske flere gange i løbet af en dag eller i det hele taget, at andre tager over, så er det i det lange løb undergravende for tilliden til dig selv.

Overvej om du er en af dem, der ikke bliver hørt og mødt som den, du er. Kan du evt. selv gøre mere for at komme til orde uden at tage over? Eller er du selv den, der har for vane at bryde ind og ikke møde den anden i øjenhøjde og med respekt? Lyttende.

5. erfaring: Manglende tillid til Gud
Hvis vi mennesker har den holdning, at vi selv skal bære vores liv og til tider også andres, så er vi på et umenneskelig overarbejde, og det sætter spor, også som manglende tillid til dig selv. For hvem kan leve op til det? Hvis vi har den indkodning og livsholdning, at alt afhænger af dig selv og kun DIG, går et menneske til grunde indvendigt. Ingen kan bære den byrde, og ingen behøver at gøre det.

At have tillid til Gud, en højere instans, eller hvad vi end bruger af ord om Gud, opbygger sindet og bevidstheden livet igennem. Øjeblik for øjeblik i nærværet med ham og i din sjæls inderste. Det gør en afgørende forskel, om han er hovedpersonen og drivkraften i dit liv eller du selv er. Gud skaber tilliden til dig selv i mødet med ham.

Bønnen er en vej til at styrke denne tillid, men Gud rører også ved mennesker på mangfoldige andre måder, om vi lytter til hans stemme i verden.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Del Hold mig opdateret