Send artiklen Gud tvinger ingen til kærlighed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gud tvinger ingen til kærlighed

Jule er, at Gud har givet sig til kende og vist, hvem han er. Ikke som en alien fra det ydre rum, men som et skrøbeligt menneske, skriver generalsekretær Sune Skarsholm.

- Colourbox

Kommenter Hold mig opdateret

Gud var nødt til at blive et skrøbeligt menneske for at kunne møde os i øjenhøjde. Det er for mig julens evangelium og mysterium, skriver generalsekretær Sune Skarsholm

Temaet i masser af science fiction film er stort set det samme: Er der liv derude, i universets store mørke dyb? Og hvis der er … Hvordan ser det så ud? Og hvad vil det os? Liv andre steder i universet ville jo unægteligt ændre vores verdensopfattelse en del. Tænk bare på konkurrencen om at blive ’Miss Universe’. Især hvis det viser sig at være intelligent liv, man finder derude …

Milliarder og atter milliarder af stjerner kan godt få os til at tænke, at hvis vi er alene i universet, er det et rædsomt spild af plads! Vi kunne da godt have klaret os med mindre. For mig at se skal de milliarder af stjerner først og fremmest vise os Guds storhed og majestæt.

Den ulykkelige kærlighed
Men hvorfor hører vi så lidt til Gud? Når Bibelen nu hævder, at han har skabt os til at kende ham og elske ham? Det kunne være godt med lidt flere ryk i snøren. Hvis Gud er der, hvorfor er han så – så tavs? Det er han heller ikke …

Og det er, hvad jul handler om for mig. Gud har givet sig til kende og vist, hvem han er. Ikke som en alien fra det ydre rum, men som et skrøbeligt menneske.

Annonce
Søren Kierkegaard fortæller i Filosofiske Smuler en lignelse om dette mysterium. Der tales i verden meget om ulykkelig kærlighed, siger Kierkegaard. Altså, at de to elskende ikke må få hinanden.

Men der er en anden ulykkelig kærlighed, som ikke handler om, at de elskende ikke kan få hinanden, men at de ikke kan forstå hinanden. Det ulykkelige kærlighedsforhold Kierkegaard sigter til, er forholdet mellem Gud og mennesker.

Guds kærlighed er som en konges…
Det er som en konge, der elskede en ringe pige, fortæller Kierkegaard. Og som konge skulle det være let nok at erobre hendes hjerte. Enhver statsmand frygtede hans vrede og vovede ikke at sige ham imod. Og enhver fremmed stat skælvede for hans magt. Og intet hofskab vovede at såre ham, for så ville deres hoveder blive knust.

Men kongen ønskede, at pigen skulle elske ham uden tvang af et frit hjerte. Han ønskede, at pigen ville blive lykkelig ved hans kærlighedserklæring, så hun ville få frimodighed til aldrig at mindes, at han var kongen og hun var den ringe pige. Hvordan skulle der kunne blive lighed mellem to så forskellige personer? Hvordan skulle de kunne mødes i oprigtig gensidig kærlighed, i øjenhøjde?

Kongen kunne hente hende op på slottet og forherlige hende. Vise hende sin egen pragt og lade hende glemme sig selv i sin tilbedende beundring. Det ville måske kunne tilfredsstille pigen, men ikke kongen. For som den ægte elskende ville han ikke sin egen forherligelse, men pigens.

Hvad så? Hvis kongen skulle kunne erklære sin kærlighed, så de kunne mødes i øjenhøjde og elske hinanden frit, måtte han selv blive ringe, som den ringe pige. Han måtte tage en tjeners skikkelse på, for den ringeste er den, der tjener andre. Enhver anden måde at vise sin kærlighed, ville for kongen være at bedrage den elskede.

Gud har brudt universets tavshed
Det er for mig julens evangelium og mysterium. Gud kunne så nemt som ingenting bevise, at han er. Et ord fra ham, og verden ville skælve. Eller der ville komme en sol mere på himlen. Eller Rudkøbing og Roskilde ville bytte plads. Men skal han ikke blot vise, at han er, men også hvem han er, og hvor højt han elsker os, så må han gå andre veje. Han må blive menneske!

Gud har brudt universets tavshed og henvendt sig til os som et fattigt menneskebarn. Han kommer ikke som en skrækindjagende dark alien, men som frelser: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davis by; han er Kristus, Herren”.

Glædelig jul!

Sune Skarsholm er generalsekretær i Dansk Ethioper Mission og kommentarskribent ved kristendom.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til kristendom.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *


*


*


*


NB: Alle felter med * skal udfyldes

flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​