Send artiklen Efter julenat er ingen længere alene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter julenat er ingen længere alene

Den første julenat tændtes et lys for ethvert menneske, skriver sognepræst Jacob Gregers Nissen.

- Colourbox

Emneord for denne artikel

menneske | lys | Gud | jul | julenat | mørket | idyl | Jakob Gregers Nissen | glansbillede
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Efter julenat vandrer ingen længere i mørket, for den første julenat tændtes et lys for ethvert menneske, skriver sognepræst Jacob Gregers Nissen

Hvis man hører julens evangelium som den velkendte fortælling, hvor Guds søn fødes af en smuk ung pige, så ser man for sig billedet af et krybbespil. Maria er en smuk ung pige, som er umærket af fødslen. Josef står ved siden af som en stolt og glad far. Får, køer og hyrder samles omring krybben. De tre vismænd ankommer med gaver. Sådan ånder alt i idyl. Og sådan bliver billedet af Guds søn til et glansbillede.

For sådan tænker vi os Gud. Fjern fra vores menneskelige virkelighed. Fjern fra alle de ting, som gør os til mennesker. Fjern fra den virkelighed, som vi lever i. Det vidste Gud godt og julenat brød han det billede. Julenat kom han til os, fordi vi ikke kom til ham. Julenat vendte Gud billede på hovedet, da han lod sin søn føde, ikke blot som Guds søn, men også som Marias søn. Som et menneskes barn.

Når glansbilledet krakelerer
Når vi ser og hører det, krakelerer det smukke glansbillede af det lille Jesu barn i stalden. Så er Maria ikke længere en ung smuk pige, umærket af fødslen. Hun er en ung, skræmt pige, mærket af fødslen. Brændemærket af sin tid. Brændemærket, fordi hun var blevet gravid uden for ægteskabet. Og Josef står ved siden af. Ikke helt stolt ved situationen. Det var ikke helt sådan, han havde forestillet sig at blive far for første gang.

Annonce
Guds egen søn fik en svær start på livet. Han blev ikke født som søn af rige forældre på et slot. Han kom til verden født af en fattig pige i en stald. Der var ikke megen glæde og stolthed over den første dag, Jesus fik her på jorden. Den herlighed og glæde, som lå i det liv, som var kommet til verden, var skjult for mange øjne.

Juleevangeliet er fortællingen om Guds egen søns fødsel, og Juleevangeliet er fortællingen om Marias søns fødsel. Den nat, Jesus kom til verden, da blev alverden talt i mandtal. Men i en lille stald i en flække i Galilæas udørk kom et barn til verden, som ikke blev talt. For det barn blev født uden for beregning. Det barn blev født som søn af Gud og søn af Maria. Og da denne verdens kejser ville tælle sit rige, lå han i en krybbe uden at blive talt, for han var født uden for nummer.

Mødet mellem himmel og jord
I det barn, som ikke blev talt, mødtes himmel og jord. Så enkelt og så ufatteligt er det. Med Jesu fødsel julenat og med det liv han levede, blev Guds evighed og vores historie vævet sammen til et stykke, så intet menneske længere lever alene. Uanset hvordan vores liv former sig. Uanset hvordan vi handler og eller ikke handler, så har han del i vores liv. Uanset hvordan andre ser os, så ser han os altid i kærligheden. Efter julenat vandrer ingen længere i mørket for den første julenat tændtes et lys for ethvert menneske.

Den første julenat begyndte en lang og broget fortælling i en lille stald i Betlehem. Det er én lang fortælling om håb og tro. Om Gud og mennesker, som hører sammen, fordi Gud ville det.

Jakob Gregers Nissen er sognepræst i Virklund Kirke
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Hold mig opdateret

flexblock

Få viden om kristendom i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​