Efter julenat er ingen længere alene

Hvis man hører julens evangelium som den velkendte fortælling, hvor Guds søn fødes af en smuk ung pige, så ser man for sig billedet af et krybbespil. Maria er en smuk ung pige, som er umærket af fødslen. Josef står ved siden af som en stolt og glad far. Får, køer og hyrder samles omring krybben. De tre vismænd ankommer med gaver. Sådan ånder alt i idyl. Og sådan bliver billedet af Guds søn til et glansbillede.

For sådan tænker vi os Gud. Fjern fra vores menneskelige virkelighed. Fjern fra alle de ting, som gør os til mennesker. Fjern fra den virkelighed, som vi lever i. Det vidste Gud godt og julenat brød han det billede. Julenat kom han til os, fordi vi ikke kom til ham. Julenat vendte Gud billede på hovedet, da han lod sin søn føde, ikke blot som Guds søn, men også som Marias søn. Som et menneskes barn.

Når glansbilledet krakelerer
Når vi ser og hører det, krakelerer det smukke glansbillede af det lille Jesu barn i stalden. Så er Maria ikke længere en ung smuk pige, umærket af fødslen. Hun er en ung, skræmt pige, mærket af fødslen. Brændemærket af sin tid. Brændemærket, fordi hun var blevet gravid uden for ægteskabet. Og Josef står ved siden af. Ikke helt stolt ved situationen. Det var ikke helt sådan, han havde forestillet sig at blive far for første gang.

Guds egen søn fik en svær start på livet. Han blev ikke født som søn af rige forældre på et slot. Han kom til verden født af en fattig pige i en stald. Der var ikke megen glæde og stolthed over den første dag, Jesus fik her på jorden. Den herlighed og glæde, som lå i det liv, som var kommet til verden, var skjult for mange øjne.