Det er en foruroligende drøm, der her fortælles om. Og når man husker at Bibelen siger: Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
I de, kun 8 år, hvor jeg har vidst, at Jesus Kristus rent faktisk er levende og at ethvert menneske, som ønsker det, kan tale med Ham, har jeg kunnet betragte, hvordan denne drøm jo allerede er i fuld gang.
Folkekirken har, uden at ville det, solgt sin sjæl til det verdslige. De har jo allerede forladt Den Levende Kilde. (Det er ikke en dom. Men et faktum)
Når Jesus siger: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær", så ser vi, hvor langt borte fra dette budskab, Folkekirken er i dag.
Her tales ikke om omvendelse. Der tales ikke om fornægtelse af selvet. Og der tales slet ikke om lydighed mod Helligånden og at bære det daglige kors.
Så derfor slutter drømmen således:
Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?
Hvad tror i? Kendte Han mon svaret, allerede da Han selv stillede spørgsmålet?
"Vi" er kommet til at tillade verden og denne verdens ånd, at fjerne selve essensen af Evangeliet. Budskabet er udvandet og fyldt ud af "fine historier", "filosofiske betragtninger", ritualer og forskellige, døde, ting.
Alt imens Helligånden er blevet "umyndiggjort" og ikke får nogen plads i forkyndelsen. Mange tror ikke en gang på Hans tilstedeværelse i Gudstjenesten.
Trist!
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen ”I år revner folkekirken” til din ven.
”I år revner folkekirken”
"En del danskere var blevet muslimer og buddhister og havde derfor meldt sig ud. Mange fandt ikke, at folkekirken havde noget egentligt indhold at tilbyde længere", fortælles det sognepræst og lærer på Menighedsfakultetet Kurt E. Larsen.
- Foto:colourbox.com
Sognepræst Kurt E. Larsen har lagt øre til en drøm - eller et mareridt - om folkekirken
Han måtte fortælle mig om en skrækkelig drøm, som han havde haft ved indgangen til det nye år. Da han sagde, at den handlede om Den Danske Folkekirke, lovede jeg at lytte, og her er hans beretning:
Mit nytårsmareridt
Jeg så et drama udspille sig i Den Danske Folkekirke. Det var noget med en strid om en officiel ligestilling af homoseksuelle parforhold i kirken. Jeg så i drømmesynet sagen komme op på højeste politiske plan. Jeg så biskopper og kirkefolk i heftig indre strid. Jeg så folk i alle aldre vandre i hver deres retninger.
Der sås røg, og der lød en knagende lyd, som is ved tøbrudstid – og jeg hørte det blive sagt: ”I år revner folkekirken”. Og da røgen langsomt forsvandt – jeg ved ikke hvor lang tid, der gik; det ved man aldrig rigtigt i drømme - så jeg ligesom et helt nyt landskab foran mig. Meget så ud som før, og dog var det så forandret. Jeg så, at der var opstået mange nye menigheder og bygget mange nye kirker.
Jeg indvendte her, at det jo da sådan set var positivt og ikke noget mareridt! Og jeg spurgte ham, hvem der havde dannet disse menigheder?
Annonce
Det var ret forskelligt, sagde han. Det var folk, der før hørte til i Luthersk Missionsforening og i Dansk Oase. Mange kom før i Indre Missions missionshuse. Og en del havde før været kirkegængere uden tilknytning til nogen retning. De fleste var unge, men der var også overraskende mange ældre.
De var alle enige om, at Folkekirken var kommet for langt væk fra sit grundlag. De kunne ikke længere finde en kirke, hvor der blev prædiket i overensstemmelse med Bibelen og klassisk kristen tro. Derfor havde de dannet deres nye menigheder, og overraskende mange havde sluttet sig til de nye frie menigheder.
Hvor mange af disse menigheder så du ud over landet, måtte jeg spørge?
Jeg så over fire hundrede, men det ulykkelige var, at disse menigheder ikke kunne finde ud af at stå sammen. Nogle steder spillede de unge så høj moderne musik, at den ældre generation havde dannet deres egen menighed for at bruge den gamle salmebog. For nogle var livet vigtigt, for andre var det derimod læren – og så skiltes de af den grund.
Nogle menigheder var lavkirkelige og ville ikke have nogen præst, og så vil de mere højkirkelige menigheder ikke samarbejde med dem. Nogle menigheder splittedes i spørgsmålet om bibelsyn. Andre gik i stykker på grund af for dominerende ledere, mens andre mistede medlemmer, fordi der ingen ledelse og sammenhæng var. Nogle havde kvindelige præster, og så ville andre ikke samarbejde med dem.
Jeg så altså mange nye menigheder, men de evnede ikke at stå sammen. Der var hele tiden gnidninger. Der skete hele tiden nye opsplitninger og nye brud. Mange præster og medlemmer blev opslidte i denne proces. Mange blev rodløse ved jævnligt at skifte fra den ene menighed til den anden. Enkelte havde forladt den evangeliske-lutherske baggrund og var gået deres helt egne veje. Og så lå de nye menigheder næsten alle i Jylland.
Jeg indrømmede, at det ikke var noget lystigt syn, han havde set, men ville så vide, om da ikke folkekirken fortsatte eksisterede?
Både-og. Det mærkelige i synet var, at folkekirken på en måde virkede til at være som før. Kirkebygninger lå i landskabet ud over hele landet, og der var præster knyttet til dem alle. Biskopper vælges endnu og folketinget lovgiver endnu for folkekirken. Alt så ud som før, og dog var mange ting forandret.
I næsten tusinde danske kirkebygninger var der ikke længere faste søndagsgudstjenester. De nyere var frasolgt til andre formål, de gamle blev vedligeholdte til brug for især begravelser. Der var ikke længere kirkegængere nok til at det gav mening at holde almindelige gudstjenester. En stor del af de faste kirkegængere var gået over til de nye menigheder, og ingen havde overtaget deres pladser.
Mit nytårsmareridt
Jeg så et drama udspille sig i Den Danske Folkekirke. Det var noget med en strid om en officiel ligestilling af homoseksuelle parforhold i kirken. Jeg så i drømmesynet sagen komme op på højeste politiske plan. Jeg så biskopper og kirkefolk i heftig indre strid. Jeg så folk i alle aldre vandre i hver deres retninger.
Der sås røg, og der lød en knagende lyd, som is ved tøbrudstid – og jeg hørte det blive sagt: ”I år revner folkekirken”. Og da røgen langsomt forsvandt – jeg ved ikke hvor lang tid, der gik; det ved man aldrig rigtigt i drømme - så jeg ligesom et helt nyt landskab foran mig. Meget så ud som før, og dog var det så forandret. Jeg så, at der var opstået mange nye menigheder og bygget mange nye kirker.
Jeg indvendte her, at det jo da sådan set var positivt og ikke noget mareridt! Og jeg spurgte ham, hvem der havde dannet disse menigheder?
De var alle enige om, at Folkekirken var kommet for langt væk fra sit grundlag. De kunne ikke længere finde en kirke, hvor der blev prædiket i overensstemmelse med Bibelen og klassisk kristen tro. Derfor havde de dannet deres nye menigheder, og overraskende mange havde sluttet sig til de nye frie menigheder.
Hvor mange af disse menigheder så du ud over landet, måtte jeg spørge?
Jeg så over fire hundrede, men det ulykkelige var, at disse menigheder ikke kunne finde ud af at stå sammen. Nogle steder spillede de unge så høj moderne musik, at den ældre generation havde dannet deres egen menighed for at bruge den gamle salmebog. For nogle var livet vigtigt, for andre var det derimod læren – og så skiltes de af den grund.
Nogle menigheder var lavkirkelige og ville ikke have nogen præst, og så vil de mere højkirkelige menigheder ikke samarbejde med dem. Nogle menigheder splittedes i spørgsmålet om bibelsyn. Andre gik i stykker på grund af for dominerende ledere, mens andre mistede medlemmer, fordi der ingen ledelse og sammenhæng var. Nogle havde kvindelige præster, og så ville andre ikke samarbejde med dem.
Jeg så altså mange nye menigheder, men de evnede ikke at stå sammen. Der var hele tiden gnidninger. Der skete hele tiden nye opsplitninger og nye brud. Mange præster og medlemmer blev opslidte i denne proces. Mange blev rodløse ved jævnligt at skifte fra den ene menighed til den anden. Enkelte havde forladt den evangeliske-lutherske baggrund og var gået deres helt egne veje. Og så lå de nye menigheder næsten alle i Jylland.
Jeg indrømmede, at det ikke var noget lystigt syn, han havde set, men ville så vide, om da ikke folkekirken fortsatte eksisterede?
Både-og. Det mærkelige i synet var, at folkekirken på en måde virkede til at være som før. Kirkebygninger lå i landskabet ud over hele landet, og der var præster knyttet til dem alle. Biskopper vælges endnu og folketinget lovgiver endnu for folkekirken. Alt så ud som før, og dog var mange ting forandret.
I næsten tusinde danske kirkebygninger var der ikke længere faste søndagsgudstjenester. De nyere var frasolgt til andre formål, de gamle blev vedligeholdte til brug for især begravelser. Der var ikke længere kirkegængere nok til at det gav mening at holde almindelige gudstjenester. En stor del af de faste kirkegængere var gået over til de nye menigheder, og ingen havde overtaget deres pladser.
Det var også blevet for svært at rekruttere frivillige til folkekirkens menighedsråd, så kirkerne blev nu administreret fra provstiernes ansatte. Hvert provsti havde et lille team af præster, der pendlede rundt til de kirkelige handlinger og de steder, hvor der endnu holdtes gudstjeneste om søndagen. Men der var ikke ret mange præster tilbage, for udsivningen af folkekirken var blevet så stor, at der ikke mere var råd til at aflønne dem.
Jamen hvorfor havde så mange forladt folkekirken?
En del danskere var blevet muslimer og buddhister og havde derfor meldt sig ud. Mange fandt ikke, at folkekirken havde noget egentligt indhold at tilbyde længere. Nogle firmaer havde specialiseret sig i at arrangere fester ved livets store overgange, og deres succes betød, at der ikke længere var ret mange, der gjorde brug af kirken til de kirkelige handlinger. Og så var der den lille flok af de mest aktive, der var gået over til de nye menigheder.
Hvordan endte drømmen ?
Mit vækkeur ringede! Og nu ved jeg ikke, hvad jeg skal tænke om det hele.
Jeg prøvede at trøste ham ved at sige, at det jo kun var en drøm. Det var jo slet ikke sikkert, at det kom til at gå sådan.
Nej, det er jo ikke sikkert, sagde han.
Kurt E Larsen er lektor, ph.d. ved Menighedsfakultetet, sognepræst og kommentarskribent ved kristendom.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: ”I år revner folkekirken”
Futte skrev:
Jeg er ikke helt klar over, om den type tale, du kommer med kaldes højkirkelig eller ej - men i mit verdensbillede er du en form for eksponent for meget af det, jeg personligt oplever, gør, at der er sogne med fyldte kirker, og andre har "de faste gængere" i meget små grupper og med en stadig stigende gennemsnitsalder.
Ja, selvfølgelig er det op til menighederne landet over at vælge, hvad de vil - men en kirke, der tror at alt nyt er noget at være skeptisk over - og derfor kun fornyer sig utroligt langsomt, og samtidig TROR at den "jævne dansker" forstår noget som helst af det du skriver - endsige kommer igennem hele teksten - det er en kirke, der ikke engang er stagneret, den er i tilbagegang. FOLKE-kirke skal være bredere og meget mere end missionsk - den skal være så bred at selv de kirkegængere der er flest af - de, der kommer i kirken til højtider, dåb, konfirmation, bryllup og begravelse - selv de stopper op og siger, hov det lød godt/spændende/tankevækkende - jeg tager lige op i kirken også uden anden grund end at jeg har lyst.....
Hører gerne om nogen føler jeg har taget dem til indtægt - men jeg vil ikke sige, at jeg ikke er ene om dette (så har jeg
netop gjort dette) - jeg vil sige at jeg har mødt såvel veltalende og vedkommende præster - som det modsatte - af begge køn og alder har intet med dette at gøre.
Det er en foruroligende drøm, der her fortælles om. Og når man husker at Bibelen siger: Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
I de, kun 8 år, hvor jeg har vidst, at Jesus Kristus rent faktisk er levende og at ethvert menneske, som ønsker det, kan tale med Ham, har jeg kunnet betragte, hvordan denne drøm jo allerede er i fuld gang.
Folkekirken har, uden at ville det, solgt sin sjæl til det verdslige. De har jo allerede forladt Den Levende Kilde. (Det er ikke en dom. Men et faktum)
Når Jesus siger: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær", så ser vi, hvor langt borte fra dette budskab, Folkekirken er i dag.
Her tales ikke om omvendelse. Der tales ikke om fornægtelse af selvet. Og der tales slet ikke om lydighed mod Helligånden og at bære det daglige kors.
Så derfor slutter drømmen således:
Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?
Hvad tror i? Kendte Han mon svaret, allerede da Han selv stillede spørgsmålet?
"Vi" er kommet til at tillade verden og denne verdens ånd, at fjerne selve essensen af Evangeliet. Budskabet er udvandet og fyldt ud af "fine historier", "filosofiske betragtninger", ritualer og forskellige, døde, ting.
Alt imens Helligånden er blevet "umyndiggjort" og ikke får nogen plads i forkyndelsen. Mange tror ikke en gang på Hans tilstedeværelse i Gudstjenesten.
Trist!
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
I de, kun 8 år, hvor jeg har vidst, at Jesus Kristus rent faktisk er levende og at ethvert menneske, som ønsker det, kan tale med Ham, har jeg kunnet betragte, hvordan denne drøm jo allerede er i fuld gang.
Folkekirken har, uden at ville det, solgt sin sjæl til det verdslige. De har jo allerede forladt Den Levende Kilde. (Det er ikke en dom. Men et faktum)
Når Jesus siger: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær", så ser vi, hvor langt borte fra dette budskab, Folkekirken er i dag.
Her tales ikke om omvendelse. Der tales ikke om fornægtelse af selvet. Og der tales slet ikke om lydighed mod Helligånden og at bære det daglige kors.
Så derfor slutter drømmen således:
Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?
Hvad tror i? Kendte Han mon svaret, allerede da Han selv stillede spørgsmålet?
"Vi" er kommet til at tillade verden og denne verdens ånd, at fjerne selve essensen af Evangeliet. Budskabet er udvandet og fyldt ud af "fine historier", "filosofiske betragtninger", ritualer og forskellige, døde, ting.
Alt imens Helligånden er blevet "umyndiggjort" og ikke får nogen plads i forkyndelsen. Mange tror ikke en gang på Hans tilstedeværelse i Gudstjenesten.
Trist!
Jeg er ikke helt klar over, om den type tale, du kommer med kaldes højkirkelig eller ej - men i mit verdensbillede er du en form for eksponent for meget af det, jeg personligt oplever, gør, at der er sogne med fyldte kirker, og andre har "de faste gængere" i meget små grupper og med en stadig stigende gennemsnitsalder.
Ja, selvfølgelig er det op til menighederne landet over at vælge, hvad de vil - men en kirke, der tror at alt nyt er noget at være skeptisk over - og derfor kun fornyer sig utroligt langsomt, og samtidig TROR at den "jævne dansker" forstår noget som helst af det du skriver - endsige kommer igennem hele teksten - det er en kirke, der ikke engang er stagneret, den er i tilbagegang. FOLKE-kirke skal være bredere og meget mere end missionsk - den skal være så bred at selv de kirkegængere der er flest af - de, der kommer i kirken til højtider, dåb, konfirmation, bryllup og begravelse - selv de stopper op og siger, hov det lød godt/spændende/tankevækkende - jeg tager lige op i kirken også uden anden grund end at jeg har lyst.....
Hører gerne om nogen føler jeg har taget dem til indtægt - men jeg vil ikke sige, at jeg ikke er ene om dette (så har jeg
netop gjort dette) - jeg vil sige at jeg har mødt såvel veltalende og vedkommende præster - som det modsatte - af begge køn og alder har intet med dette at gøre.
Læs artiklen bag debatten her: ”I år revner folkekirken”
Hej Jens Ole.
"Eksponent" for....., siger du. - Men faktum er, at jeg jo kun har refereret fra den Bilel og det Ord, der er hele fundamentet i den kirke, du gerne vil have flere mennesker til at besøge.
Det nytter jo ikke noget, at mennesker søger efter sandheden og så kommer de ind i "din kirke". - De skulle jo helst møde Jesu Kirke. (Den kirke Han oprejste på 3 dage)
Du er lige præcis "eksponent" for den tankegang, der har været i Folke-kirken.
Nemlig, at det er bedre at der kommer mange, end at der kommer få, som hører sandheden.
Din kirke, er den kirke verden vil.
Men hvad var det Jesus sagde til Peter, da Peter ville holde Jesus tilbage fra at gå til Jerusalem. (Du kender nok selv svaret)
Min pointe er: Lad nu det enkelte menneske, som oprigtigt og ofte, uden at vide, hvad det er, det søger, opsøge og finde.
Du, eller jeg, eller noget andet menneske, må ikke gøre os til "dør", eller dommer.
Men det vigtigste er, at mennesker får sandheden.
Prøv at læs Jeremias. Her ser du, hvordan Gud, gennem en profet, advarer om at mennesker ledes vild, af forkerte lærdomme og falske hyrder.
Min opfattelse, efter at jeg selv har mødt og kendt, Den Levende og genopstandne Jesus Kristus, gennem de seneste 8 år. (Ja, jeg måtte desværre blive 41 år, inden jeg mødte Ham og INGEN i Folkekirken, havde fortalt mig, at Jesus er Levende og at Han gerne vil tale med mig. (Og dig))
Er klart, at Gud ville elske, hvis Folkekirken ville gå tilbage til udgangspunktet. Til "Den gamle kilde". Jesus Kristus.
Hvis den ville begynde at fortælle det sande Evangelium, som handler om fornægtelse af selvet. Om at lade Helligånden fylde et menneske, så det ikke er verdens ånd, der fylder den enkelte. Om lydighed mod Ånden.
Om tilgivelse. Om kærlighed. Om synder og synders forladelse.
Om en levende Gud.
Han, som er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud og som profeterne talte om.
Og som Jesus talte om.
Og inden du nu, igen, forsøger at kalde mig "højkirkelig", så husk, at Gud er den samme i dag, som Han var, da Han mødte Abraham. Da Han mødte Moses. Da Han dalede ned over Jesus Kristus, i form af en due. Da Han mødte Saulus på vejen til Damaskus. Og da Han mødte mig, ude på en "bondegård" i Danmark.
Lær Ham at kende!
Det er mit råd til dig. Og til alle de mennesker, som tror på Jesus Kristus.
Han er LEVENDE!
Han er genopstanden!
og Han taler til os i dag. - Om vi dog blot ville lytte.
Til dig, der endnu ikke ved, at Jesus Kristus rent faktisk elsker dig og ønsker at tale MED dig. Ikke kun TIL dig, men med dig, vil jeg anbefale at bede denne lille bøn:
Kære Jesus Kristus. Jeg var ikke klar over, at jeg må tale med Dig. Ja, jeg vidste slet ikke, at Du elsker mig. Jeg beder Dig om at tilgive mig, for alle de fejl jeg har begået i mit liv. Tilgiv mig for alt. Og lad det blod, Du udgød for mig, på korset, rense mig.
Jeg beder om at Du vil være min Herre, fra i dag og i al evighed.
Skænk mig Din Hellige Ånd og lad Ham lede mig, resten af mit liv, til vi mødes i Dit Rige, Far.
Beskyt mig og frels min sjæl.
I navnet over alle navne, beder jeg. Jesus Kristus.
Amen!
Og når du har bedt denne bøn, så bare slap af!
I løbet af meget kort tid, vil du kunne fornemme en forandring. (Du vil, eventuelt kunne læse, i Johannes Evangeliet, Kap. 2, om det at blive født på ny, for at kunne forstå, hvad det er, der er sket med dig)
Herefter gælder det kun om én ting! : Lær Ham at kende!
Jo mere tid du tilbringer sammen med Ham. I bøn. I at læse i Ordet. I at synge for Ham. I at "småsnakke" og "pludre" med Ham om alting, samt, ikke mindst, i at gøre, hvad Han fortæller dig, jo bedre.
Det er ekstremt vigtigt, at du gør, hvad Han siger. For det er den eneste måde, hvorpå Gud kan forvandle dig, så du kommer til at ligne din storebror. Jesus Kristus.
Kun ved at tillade Helligånden at lede dig og fortælle dig, hvad du skal gøre, kan du helliggøres. (Alle selvbestaltede forsøg, er kødeligt, eller egoistisk og fører kun til stolthed og hovmod)
Hvorimod lydighed mod Ånden, fører til Hellighed og renhed.
Men bare sådan en ting, tales der heller ikke om i Folkekirken.
Men til dig, der har bedt den lille bøn, med dit hjerte og ment den, vil jeg blot sige:
Velkommen i Guds Rige!
Du er nu et barn og Gud vil oplære dig og opdrage dig. Ved Helligånden.
"Eksponent" for....., siger du. - Men faktum er, at jeg jo kun har refereret fra den Bilel og det Ord, der er hele fundamentet i den kirke, du gerne vil have flere mennesker til at besøge.
Det nytter jo ikke noget, at mennesker søger efter sandheden og så kommer de ind i "din kirke". - De skulle jo helst møde Jesu Kirke. (Den kirke Han oprejste på 3 dage)
Du er lige præcis "eksponent" for den tankegang, der har været i Folke-kirken.
Nemlig, at det er bedre at der kommer mange, end at der kommer få, som hører sandheden.
Din kirke, er den kirke verden vil.
Men hvad var det Jesus sagde til Peter, da Peter ville holde Jesus tilbage fra at gå til Jerusalem. (Du kender nok selv svaret)
Min pointe er: Lad nu det enkelte menneske, som oprigtigt og ofte, uden at vide, hvad det er, det søger, opsøge og finde.
Du, eller jeg, eller noget andet menneske, må ikke gøre os til "dør", eller dommer.
Men det vigtigste er, at mennesker får sandheden.
Prøv at læs Jeremias. Her ser du, hvordan Gud, gennem en profet, advarer om at mennesker ledes vild, af forkerte lærdomme og falske hyrder.
Min opfattelse, efter at jeg selv har mødt og kendt, Den Levende og genopstandne Jesus Kristus, gennem de seneste 8 år. (Ja, jeg måtte desværre blive 41 år, inden jeg mødte Ham og INGEN i Folkekirken, havde fortalt mig, at Jesus er Levende og at Han gerne vil tale med mig. (Og dig))
Er klart, at Gud ville elske, hvis Folkekirken ville gå tilbage til udgangspunktet. Til "Den gamle kilde". Jesus Kristus.
Hvis den ville begynde at fortælle det sande Evangelium, som handler om fornægtelse af selvet. Om at lade Helligånden fylde et menneske, så det ikke er verdens ånd, der fylder den enkelte. Om lydighed mod Ånden.
Om tilgivelse. Om kærlighed. Om synder og synders forladelse.
Om en levende Gud.
Han, som er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud og som profeterne talte om.
Og som Jesus talte om.
Og inden du nu, igen, forsøger at kalde mig "højkirkelig", så husk, at Gud er den samme i dag, som Han var, da Han mødte Abraham. Da Han mødte Moses. Da Han dalede ned over Jesus Kristus, i form af en due. Da Han mødte Saulus på vejen til Damaskus. Og da Han mødte mig, ude på en "bondegård" i Danmark.
Lær Ham at kende!
Det er mit råd til dig. Og til alle de mennesker, som tror på Jesus Kristus.
Han er LEVENDE!
Han er genopstanden!
og Han taler til os i dag. - Om vi dog blot ville lytte.
Til dig, der endnu ikke ved, at Jesus Kristus rent faktisk elsker dig og ønsker at tale MED dig. Ikke kun TIL dig, men med dig, vil jeg anbefale at bede denne lille bøn:
Kære Jesus Kristus. Jeg var ikke klar over, at jeg må tale med Dig. Ja, jeg vidste slet ikke, at Du elsker mig. Jeg beder Dig om at tilgive mig, for alle de fejl jeg har begået i mit liv. Tilgiv mig for alt. Og lad det blod, Du udgød for mig, på korset, rense mig.
Jeg beder om at Du vil være min Herre, fra i dag og i al evighed.
Skænk mig Din Hellige Ånd og lad Ham lede mig, resten af mit liv, til vi mødes i Dit Rige, Far.
Beskyt mig og frels min sjæl.
I navnet over alle navne, beder jeg. Jesus Kristus.
Amen!
Og når du har bedt denne bøn, så bare slap af!
I løbet af meget kort tid, vil du kunne fornemme en forandring. (Du vil, eventuelt kunne læse, i Johannes Evangeliet, Kap. 2, om det at blive født på ny, for at kunne forstå, hvad det er, der er sket med dig)
Herefter gælder det kun om én ting! : Lær Ham at kende!
Jo mere tid du tilbringer sammen med Ham. I bøn. I at læse i Ordet. I at synge for Ham. I at "småsnakke" og "pludre" med Ham om alting, samt, ikke mindst, i at gøre, hvad Han fortæller dig, jo bedre.
Det er ekstremt vigtigt, at du gør, hvad Han siger. For det er den eneste måde, hvorpå Gud kan forvandle dig, så du kommer til at ligne din storebror. Jesus Kristus.
Kun ved at tillade Helligånden at lede dig og fortælle dig, hvad du skal gøre, kan du helliggøres. (Alle selvbestaltede forsøg, er kødeligt, eller egoistisk og fører kun til stolthed og hovmod)
Hvorimod lydighed mod Ånden, fører til Hellighed og renhed.
Men bare sådan en ting, tales der heller ikke om i Folkekirken.
Men til dig, der har bedt den lille bøn, med dit hjerte og ment den, vil jeg blot sige:
Velkommen i Guds Rige!
Du er nu et barn og Gud vil oplære dig og opdrage dig. Ved Helligånden.
Læs artiklen bag debatten her: ”I år revner folkekirken”
Min pointe er: Lad nu det enkelte menneske, som oprigtigt og ofte, uden at vide, hvad det er, det søger, opsøge og finde.
Futte, hvor skal man søge og hvad er der overhovedet at opsøge, hvis ikke der er en almindelig kirke? Bibler falder ikke ned af en reol, som de ikke engang står på i forvejen, og slår op i Jeremias af sig selv. Og man læser absolut ikke hele dit indlæg af sig selv...
Mvh
"hvor skal man søge og hvad er der overhovedet at opsøge?"
Futte, publiceret d.18/01 17:41 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: ”I år revner folkekirken”
Hej S Jensen.
"For at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os."
Hvor er Han?
Lige for næsen af dig! Det er jo derfor, jeg anbefaler alle mennesker at bede den bøn, jeg har skrevet.
Og hvad, der er at opsøge?
Den Levende Gud! - Jesus Kristus!
Han er jo levende!
Han er genopstanden og ønsker at tale med alle. Også dig.
Men Gud kan jo kun findes, hvis man tror!
Man kan ikke "se før man tror".
Man må tro, før man ser.
"For at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem og finde ham, som dog ikke er langt borte fra en eneste af os."
Hvor er Han?
Lige for næsen af dig! Det er jo derfor, jeg anbefaler alle mennesker at bede den bøn, jeg har skrevet.
Og hvad, der er at opsøge?
Den Levende Gud! - Jesus Kristus!
Han er jo levende!
Han er genopstanden og ønsker at tale med alle. Også dig.
Men Gud kan jo kun findes, hvis man tror!
Man kan ikke "se før man tror".
Man må tro, før man ser.
Læs artiklen bag debatten her: ”I år revner folkekirken”
Nu tager "drømmen" jo udgangspunkt i en strid omkring vielse af homoseksuelle i Folkekirken.
Om dette emne kan man jo mene, hvad man vil. Men i mine øjne er en ting helt sikkert: forstår man ikke, at det egentlige formål med Folkekirken blot er at tilvejebringe en fysisk institution indenfor hvilken, kirkelige handlinger skal finde sted, så er man selv med til at bidrage til, at Folkekirken revner.
Folkekirkens altoverskyggende funktion er at være rummelig. Og svigter den på dette punkt, så er den færdig.
Dette indebærer, så vidt jeg kan se, at Folkekirken naturligvis også skal kunne vie homoseksuelle på lige fod med heteroseksuelle. I mine øjne er det bare sådan.
Folkekirken skal være rummelig. Og den skal kunne rumme homoseksuelle (med alt, hvad dette indebærer, herunder f.eks. disses bryllupper). Og den skal naturligvis også kunne rumme folk som f.eks. Pastor Grosbøll.
Ellers er Folkekirken færdig.
Om dette emne kan man jo mene, hvad man vil. Men i mine øjne er en ting helt sikkert: forstår man ikke, at det egentlige formål med Folkekirken blot er at tilvejebringe en fysisk institution indenfor hvilken, kirkelige handlinger skal finde sted, så er man selv med til at bidrage til, at Folkekirken revner.
Folkekirkens altoverskyggende funktion er at være rummelig. Og svigter den på dette punkt, så er den færdig.
Dette indebærer, så vidt jeg kan se, at Folkekirken naturligvis også skal kunne vie homoseksuelle på lige fod med heteroseksuelle. I mine øjne er det bare sådan.
Folkekirken skal være rummelig. Og den skal kunne rumme homoseksuelle (med alt, hvad dette indebærer, herunder f.eks. disses bryllupper). Og den skal naturligvis også kunne rumme folk som f.eks. Pastor Grosbøll.
Ellers er Folkekirken færdig.
Læs artiklen bag debatten her: ”I år revner folkekirken”
Jeg er enig med Karsten i, at en folkekirke skal kunne rumme folket. Hvis det er folket, der skal kunne rumme kirken og ikke kirken, der er i stand til at rumme folket, er der ikke tale om en folkekirke. En kirke, der eksisterer som værende en folkekirke uden at være i stand til at rumme folket, eksisterer på et falsk grundlag og må nødvendigvis gå sin undergang i møde.
Læs artiklen bag debatten her: ”I år revner folkekirken”
Hej Peter. Vist skal en folkekirke da kunne rumme folket. Det er vel også snarere HVORDAN man rummer folket, der er spørgsmålet - er det ikke? Rummer man nogen som helst, (andet end en magtfølelse fra visses side) ved at give en velsignelse/vielse som lovgivningen har krævet gennemført?
Samtidig med, (og ikke mindst) tror jeg, at disse menigheder måske også er en del mere spændende at tage sine unger med i..orgelmusik er ikke just på mode blandt de unge
Musikalsk og kommunikationsmæssigt er disse kirker meget bedre end den klassiske folkekirke, til at rumme folket. Ikke mindst hvis de taler et forståeligt sprog uden uld i munden, og har en musikform man kan identificere sig med.
Samtidig med, (og ikke mindst) tror jeg, at disse menigheder måske også er en del mere spændende at tage sine unger med i..orgelmusik er ikke just på mode blandt de unge
Musikalsk og kommunikationsmæssigt er disse kirker meget bedre end den klassiske folkekirke, til at rumme folket. Ikke mindst hvis de taler et forståeligt sprog uden uld i munden, og har en musikform man kan identificere sig med.
Læs artiklen bag debatten her: ”I år revner folkekirken”
Hanne Munk skrev: Hej Peter. Vist skal en folkekirke da kunne rumme folket. Det er vel også snarere HVORDAN man rummer folket, der er spørgsmålet - er det ikke? Rummer man nogen som helst, (andet end en magtfølelse fra visses side) ved at give en velsignelse/vielse som lovgivningen har krævet gennemført?
Samtidig med, (og ikke mindst) tror jeg, at disse menigheder måske også er en del mere spændende at tage sine unger med i..orgelmusik er ikke just på mode blandt de unge
Musikalsk og kommunikationsmæssigt er disse kirker meget bedre end den klassiske folkekirke, til at rumme folket. Ikke mindst hvis de taler et forståeligt sprog uden uld i munden, og har en musikform man kan identificere sig med.
Samtidig med, (og ikke mindst) tror jeg, at disse menigheder måske også er en del mere spændende at tage sine unger med i..orgelmusik er ikke just på mode blandt de unge
Musikalsk og kommunikationsmæssigt er disse kirker meget bedre end den klassiske folkekirke, til at rumme folket. Ikke mindst hvis de taler et forståeligt sprog uden uld i munden, og har en musikform man kan identificere sig med.
Hej Hanne
Jeg vil aldrig gøre mig til talsrør for et flertal - jeg vil bare nævne at jeg kender faktisk kun til folk, der har det som du og jeg - inddrag de gode elementer fra de andre kristelige organistioner, hvis i er bange for "almene tanker" - tag FDF'ere eller KfUm folk og lad guitaren supplere det gamle orgel - PRØV det - og lad så være med at stivne - det har aldrig været nogen vej til forståelse blandt omverdenen - det gælder i Kirken, som i alle andre sammenhænge
flexblock
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
