1 indlæg det seneste døgn
Som 31-årig vil det de fleste nok formode, at jeg er for en større fornyelse af gudstjenesten. Men der må man tro om igen. I forhold til netop kirkemusikken synes jeg vi for alt i verden skal holde fast ved orgelet.
Gudstjenesten må gerne være anderledes end hverdagen. Hvorfor er det så vigtigt for nogle, at få den rytmiske musik ind i kirken. Og hvad angår salmer, synes jeg, at vores gamle salmer af Grundtvig, Kingo, Brorson, Ingemann m.fl. er langt det bedste. De er de langt mest indholdsrige salmer vi har.
Mange af de nye salmer mangler indhold efter min mening. Og det gør de kristne tekster, der hører den rytmiske musik til så sandelig også. Her er der for mange gentagelser.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Ville popmusik få flere i kirke? til din ven.
Ville popmusik få flere i kirke?
"Orglet er en af folkekirkens største udfordringer", skriver cand. theol. Hanne Jul Jakobsen.
- Foto:colourbox.com
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener. |
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Koralbogen er ikke det femte evangelium, og vores forkyndelse lider ofte under en fejlinstrumentering, svarer sognepræst Hanne Jul Jakobsen
Spørgsmål:
Vil et menneske, som ikke er kirkevant, finde glæde ved kirken og forstå mere, hvis man går over til at spille popmusik i stedet for salmer? (Selvfølgelig popmusik med delvist kristent indhold som for eksempel Anne Linnets sange skrevet af Johannes Møllehave).
Med venlig hilsen
Inge Juel Sørensen
Svar:
Kære Inge Juel Sørensen
Der er rigtig meget i kirken og ved en gudstjeneste, der er anderledes og kan virke fremmed på mennesker, som ikke er vant til at komme i kirke. Rummet, ritualerne, orgel-musikken, de gamle og ofte lidt sprogligt svære salmer, bønnerne - ja, formen i det hele taget. Og kirken skal være anderledes, men ikke fremmedgørende.
Annonce
Den danske salmetradition er rig. Vi har mange flotte kernesalmer, men vi har faktisk også utroligt mange gamle dårlige salmer, som vi alligevel synger. De ligger så højt, at det er svært at synge med og kan være ganske uforståelige for menigmand. Der er skrevet flere gode nye salmer, som taler om Gud i et sprog, vi forstår.
Musikken kan løfte en gudstjeneste til himlen, og kirken er et af de få steder, hvor vi synger meget, og det vil de fleste mennesker faktisk rigtig gerne, men mange står af, i forhold til den klassiske orgelmusik. Det er for fremmedartet.
Orglet er en af folkekirkens største udfordringer! Vi har nogle fantastisk dygtige og veluddannede organister, der gerne vil bruges deres klassiske uddannelse. Det er en hæmsko for indførelse af andre instrumenter under gudstjenesten og dermed også for den rytmiske musik.
Koralbogen er ikke det femte evangelium og vores forkyndelse lider ofte under en fejlinstrumentering. Jeg hører til dem, der mener, at der bør være genkendelighed i det musikalske udtryk, der er i gudstjenesten i forhold til den musik, vi hører uden for kirken. Og ja, det kunne for eksempel være popmusik, det kunne også være gospel, jazz eller folkemusik.
Jeg tror, at en åbenhed overfor andre musikalske genrer i kirken, vil være med til at gøre, at flere vil føle sig hjemme i gudstjenesten.
Med venlig hilsen
Hanne Jul Jakobsen
Sognepræst
Vil et menneske, som ikke er kirkevant, finde glæde ved kirken og forstå mere, hvis man går over til at spille popmusik i stedet for salmer? (Selvfølgelig popmusik med delvist kristent indhold som for eksempel Anne Linnets sange skrevet af Johannes Møllehave).
Med venlig hilsen
Inge Juel Sørensen
Svar:
Kære Inge Juel Sørensen
Der er rigtig meget i kirken og ved en gudstjeneste, der er anderledes og kan virke fremmed på mennesker, som ikke er vant til at komme i kirke. Rummet, ritualerne, orgel-musikken, de gamle og ofte lidt sprogligt svære salmer, bønnerne - ja, formen i det hele taget. Og kirken skal være anderledes, men ikke fremmedgørende.
Musikken kan løfte en gudstjeneste til himlen, og kirken er et af de få steder, hvor vi synger meget, og det vil de fleste mennesker faktisk rigtig gerne, men mange står af, i forhold til den klassiske orgelmusik. Det er for fremmedartet.
Orglet er en af folkekirkens største udfordringer! Vi har nogle fantastisk dygtige og veluddannede organister, der gerne vil bruges deres klassiske uddannelse. Det er en hæmsko for indførelse af andre instrumenter under gudstjenesten og dermed også for den rytmiske musik.
Koralbogen er ikke det femte evangelium og vores forkyndelse lider ofte under en fejlinstrumentering. Jeg hører til dem, der mener, at der bør være genkendelighed i det musikalske udtryk, der er i gudstjenesten i forhold til den musik, vi hører uden for kirken. Og ja, det kunne for eksempel være popmusik, det kunne også være gospel, jazz eller folkemusik.
Jeg tror, at en åbenhed overfor andre musikalske genrer i kirken, vil være med til at gøre, at flere vil føle sig hjemme i gudstjenesten.
Med venlig hilsen
Hanne Jul Jakobsen
Sognepræst
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Ville popmusik få flere i kirke?
Omkring kirkens udtryk - ikke dens indhold og populær-musik, som pop jo er en forkortelse for
Ja, kirken ville vinde både tilhørere og vække en anden form for bevågenhed - jeg tror mange, der kun kommer til højtider og diverse familiebegivenheder er utroligt forundrede over at i 2011 er kirken - i en del sogne (kender klart ikke alle) stivnet i noget, jeg tror var bevidst gammeldags allerede i 50-erne - hvis man fra kirkens side sidestiller højstemthed med gamle dage - så forstår jeg (og så endda ikke) - har man prøvet en gudstjeneste, hvor koret har egne mikrofoner, og når man går ud fra en konfirmation synger "Jeg vil la' lyset brænde" - og præsten har brugt billeder på projektor undervejs - så er gabet til den "traditionelle" præst/prædiken afgrundsdyb - og SÅ får man ikke lysten til at bruge sin søndag formiddag - gennemsnitsalderen på bænkene vil ikke falde - og ja, det er da også hyggeligt at menighedsrådet møder hinanden, men er kirken ikke for meget kirke og slet ikke nogen FOLKE-kirke?
Ja, kirken ville vinde både tilhørere og vække en anden form for bevågenhed - jeg tror mange, der kun kommer til højtider og diverse familiebegivenheder er utroligt forundrede over at i 2011 er kirken - i en del sogne (kender klart ikke alle) stivnet i noget, jeg tror var bevidst gammeldags allerede i 50-erne - hvis man fra kirkens side sidestiller højstemthed med gamle dage - så forstår jeg (og så endda ikke) - har man prøvet en gudstjeneste, hvor koret har egne mikrofoner, og når man går ud fra en konfirmation synger "Jeg vil la' lyset brænde" - og præsten har brugt billeder på projektor undervejs - så er gabet til den "traditionelle" præst/prædiken afgrundsdyb - og SÅ får man ikke lysten til at bruge sin søndag formiddag - gennemsnitsalderen på bænkene vil ikke falde - og ja, det er da også hyggeligt at menighedsrådet møder hinanden, men er kirken ikke for meget kirke og slet ikke nogen FOLKE-kirke?
Læs artiklen bag debatten her: Ville popmusik få flere i kirke?
Ja, det ville det. Dem der kan li' popmusik ville være mere tilbøjelige til at gå til messe, og det er jo fint. Dem, der foretrækker orgelledsaget salmesang vil sikkert blive væk, og det er knap så godt.
Svaret må være afveksling. Ikke i den enkelte "forestilling", men at udvikle forskellige ritualer, som kan køre - enten skiftevis eller i forbindelse med særlige højtider.
Her i København burde det være nemt: Kirkerne ligger så tæt, så vi kan vælge den kirke som leverer det udtryk som vi forstår bedst - tekstligt såvel som musikalsk. At mange (de fleste) kirker vælger den traditionsbundne stil er ikke optimalt.
Til gengæld har vi et pænt udvalg af natkirker, der virker som liturgiske laboratorier, og ved andagter i disse er der et bredt udvalg af musik - jazz, avantgarde, techno, pop og meget andet.
Diversitet er godt.
Svaret må være afveksling. Ikke i den enkelte "forestilling", men at udvikle forskellige ritualer, som kan køre - enten skiftevis eller i forbindelse med særlige højtider.
Her i København burde det være nemt: Kirkerne ligger så tæt, så vi kan vælge den kirke som leverer det udtryk som vi forstår bedst - tekstligt såvel som musikalsk. At mange (de fleste) kirker vælger den traditionsbundne stil er ikke optimalt.
Til gengæld har vi et pænt udvalg af natkirker, der virker som liturgiske laboratorier, og ved andagter i disse er der et bredt udvalg af musik - jazz, avantgarde, techno, pop og meget andet.
Diversitet er godt.
Læs artiklen bag debatten her: Ville popmusik få flere i kirke?
Da Luther startede reformationen med salmesang og prædiken på ens eget sprog i kirken, fandt han, at der manglede salmer. Han lavede så en masse salmer i nutidigt sprog (dengang); men hvor skulle melodierne komme fra. Jo, han kendte en, der hed Johann Walter. Han gik ud på markedspladserne og fandt den musik, som man sang der og skrev den ned, og når folk kom i kirke om søndagen, kendte de melodierne og skulle blot synge en anden tekst end den, som de havde skrålet med på på markedspladsen den foregående aften.
For at bevise, at vi er Lutheranere har vi stadig 22 salmer af Luther i salmebogen, nogen af dem afholdt og meget brugt, andre knap nok kendt af erfarne kirkegængere. Luthers mening var vist, at kirken skulle være nutidig, ikke at man skulle gemme det, som hører til på en støvet hylde. Kristendommen skulle være nutidig og tale til folk i nutidigt sprog. Så i virkeligheden modarbejder salmebogsudvalg og -komponister Luther på samme måde som Th. Laub gjorde for 100 år siden, hvor al romantisk musik skulle ud af kirkerne - kirkemusik skulle være "oprindelig".
Også i den nye koralbog er der nye melodier, som er udmærkede til et øvet kor, men komplet uegnede til fællessang, altså ikke hører til i en koralbog, men i en udgivelse af korsatser.
For at bevise, at vi er Lutheranere har vi stadig 22 salmer af Luther i salmebogen, nogen af dem afholdt og meget brugt, andre knap nok kendt af erfarne kirkegængere. Luthers mening var vist, at kirken skulle være nutidig, ikke at man skulle gemme det, som hører til på en støvet hylde. Kristendommen skulle være nutidig og tale til folk i nutidigt sprog. Så i virkeligheden modarbejder salmebogsudvalg og -komponister Luther på samme måde som Th. Laub gjorde for 100 år siden, hvor al romantisk musik skulle ud af kirkerne - kirkemusik skulle være "oprindelig".
Også i den nye koralbog er der nye melodier, som er udmærkede til et øvet kor, men komplet uegnede til fællessang, altså ikke hører til i en koralbog, men i en udgivelse af korsatser.
flexblock
Seneste Spørg om kristendom
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Lærer søges til Finderup Efterskole
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
Organiststilling til Allerød søges!
-
Kordegn søges til Lemvig og Heldum Sogne
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
