Vedrørende punktet ”Hvor mange sønner havde Abraham?” vil jeg bare pege på at der var flere sønner som blev nævnt i det gamle testamente. Moderen var Ketura og hun havde flere sønner som slog sig ned i ”østlandet”og ud ur Bibelen . Se citater neden:
Første Mosebog
18:17 Herren tænkte: »Skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre? 18:18 Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham.
25:1 Abraham tog sig en kone til; hun hed Ketura.
25:5 Alt, hvad Abraham ejede, gav han Isak; v6 men sine medhustruers sønner gav Abraham gaver, og endnu mens han levede, sendte han dem østpå, til Østlandet, væk fra sin søn Isak.
Første Krønikebog
1:32 De sønner, Abrahams medhustru Ketura fødte, var: Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua. Jokshans sønner var: Saba og Dedan. 1:33 Midjans sønner var: Efa, Efer, Enok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas sønner.
Man kan synes hvad man vil om Abrahams offer men det er i forbindelse med det som Gud lover Abraham at Gennem Hans afkom skal hele jorden velsignes. Det står ikke at det kun er gennem Isak. Gennem dit afkom, dvs. gennem alle Abrahams Sønner vil denne vejledning være mulig. Mose og Jesus gennem Isak, Muhammed og de tolv Imamer gennem Ismael, ligesom Báb bahá’í - religionens herold. Bahá’u’lláh som er Guds seneste Budbringer er afkom til Abraham gennem hans tredje hustru Ketura.
Guds løfte til Abraham i Genesis lyder:
22:15 Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: 22:16 »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, 22:17 vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. 22:18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«
Mvh. Jacob Montgomery

Ifølge www.familiestyrelsen.dk er Judas et godkendt drengenavn i Danmark. Så den passer ikke helt....

Det her er jo nogle gamle travere som der alle sammen findes gode forklaringer på. Lad os bare tage Judas..

Først smider Judas blod-pengene i templet og går ud på en mark, hvor han hænger sig i et træ eller lignende. Efter noget tid rådner hans krop, rebet bliver mørt og giver efter. Eller måske giver grenen han bandt rebet til, efter. Hans lig falder ned på marken og hans rådne indvolde vælter ud over marken. Nu er det en blod-mark som ingen har lyst til at dyrke. Marken er ”defiled”. Hvad gør ypperstepræsterne med blod-pengene? Ja de kan jo ikke lægge dem tilbage i templets skatkammer. Det er lovbrud. Så de køber marken, som Judas hængte sig på, som ingen længere ønsker at dyrke, for hans egne blod-penge og laver det til en gravplads for ikke-jøder.

På den måde endte Judas med at erhverve sig en mark, for de penge, han havde fået for sin ugerning. Den mark hvor han styrtede ned og sprængtes, så alle hans indvolde væltede ud.

http://biblos.com/acts/1-18.htm
http://strongsnumbers.com/greek/2932.htm

1. Et citat fra Femte Mosebog 7,22: "Herren din Gud vil drive disse folk væk foran dig lidt efter lidt; du skal ikke tilintetgøre dem hurtigt, for så bliver de vilde dyr dig for talrige."

Det mest sandsynlige er der er tale om reelle dyr, som man den gang måtte nedkæmpe for at man kunne dyrke jorden. Løver, slanger osv. var en reel trussel den gang - og her siger Gud, hvis jeg slagter alle jeres modstandere nu, så skal jeg også slagte alle dyrerne. I stedet gør han det lidt efter lidt, så folket(juda stammen) gradvist kan tilpasse sig i det nyvundne land. Ret almægtigt tænkt?

2. Der er flere steder i det gamle testamente nævnt "herre" eller "herren" om Guds sendebud, f.eks. 1. Mos, 18, 1-4: v1 Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. v2 Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. v3 Han sagde: »Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. v4 Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet."

3. 1. Mos 7, 8-9: "8 De rene dyr og de, der ikke var rene, og fuglene og alle, krybdyr på jorden v9 kom par for par til Noa i arken, han og hun, sådan som Gud havde befalet Noa."

Altså kom dyrerne med hver deres mage, og de par som der skulle 7 med af kom der jo nok bare 7 par af, par for par... Det med at der skal flere med af de rene er jo bare en mere detaljeret beskrivelse af opgagen. Det er på ingen måde selvmodsigende i mine øre.

4. 2. Mos 11, 9-10: "Herren sagde til Moses: »Farao vil ikke høre på jer; det sker, for at mine undere i Egypten skal blive mange.« v10 Alle disse undere havde Moses og Aron gjort over for Farao, men Herren gjorde Farao hård, så han ikke lod israelitterne gå ud af sit land."
Det skriftsted taler vidst for sig selv.

5. den med sønnerne er vidst besvaret godt allerede i Jacobs indlæg

6. 1. Samuels Bog 17, 50 og 1. Samuels Bog 17, 51 giver jo god mening. Først taler david til Goliat, gongongen lyder og David slyngen en sten i panden på Goliat. Goliat falder til jorden med et kraniebrug el.lign. Noget som man den gang vil regne for at blive slået ihjel, da man ikke overlevet det. Efterfølgende går David af nåde hen og giver ham dødsstødet i stedet for at lade ham forbløde.
Det med at Goliaet tilsyndeladende genopliver forklares dog videre i versene efter. Der bliver beskrevet 4 krigere der besejres. I vers 20, er der endnu en stor man, ham får vi dog ikke navnet på, men han bliver også dræbt. Kort sagt møder vi bare en anden "jensen", og som du kan se i disse vers, var store mænd ikke unormalt den gang.

7. Lader jeg en med større teologisk indsigt besvare.

8. Efter at være blevet hånt og pisket halvt til døde, er det vel ikke underligt hvis Jesus skvatter om på et tidspunkt og ikke selv kan bære korset længere. Men han skulle jo ud til golgata, og korset skulle med, så de befaler en mand at gøre det derfra. Der står jo netop, på vejen derud"

9. Lader jeg en med større teologisk indsigt besvare

10. Er fint besvaret af hajmad