De to jeg’er

Morgengryets-jeg er dit inderste, det mest skjulte, men samtidig dit sande jeg. Din egentlige eksistens. Det er det inden i dig, som oplyses af det guddommelige lys, som Gud er, skriver freelancepræst og åndelig vejleder Jette Dahl.

- Colourbox.com

flexblock

Tema

Inspiration

Spiritualitet

flexblock

Emneord for denne artikel

identitet | håb | arvesynd | Jette Dahl | martin lønnebo

flexblock

Seneste billedserier

Kronprinsessen bad Gud om ro og visdom ved barnedåb

Billedserie: Prinsessedåb i Møgeltønder

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Jette Dahl | 24. januar 2011

Jo mere vi bliver bevidste om skumrings-jeget og vedkender os det, jo mere håb er der om, at vores egentlig identitet, morgengrys-jeget, kan vokse, skriver freelancepræst Jette Dahl

I ethvert menneske er der et skumrings-jeg og et morgengrys-jeg. De to jeger færdes mest i underbevidstheden. Skumrings-jeget er en ubehagelig figur. Så længe dette jeg får lov at holde sig i mørket, kan det forårsage meget besvær, men kommer det op i lyset, går det i stykker, som var det en trold. Det er det på en måde også. Skumrings-jeget er det destruktive i dig, dit ego, din selviskhed, din troldeagtige forkrampethed i dig selv. Her bor dit livs værste fjende. I Bibelens sprogbrug kaldes det ”arvesynden” eller det ”gamle menneske”.

Morgengryets-jeg er dit inderste, det mest skjulte, men samtidig dit sande jeg. Din egentlige eksistens. Det er det inden i dig, som oplyses af det guddommelige lys, som Gud er.

I Bibelens sprogbrug kaldes det "Guds billede", "perlen", "Kristus i mig", "det nye menneske" eller "delagtighed i guddommelig natur". Man kunne også kalde dette jeg for "Gudsbarnet", "sjælen" eller "Helligånden, der tager bolig i hjertet". Kort sagt: Det som ikke er til salg!

Paradiset og syndefaldet
Symbolsk er Adam og Eva udtryk for det at være menneske, manden og kvinden, du og jeg. Et fantastisk, billedrigt sprog. Paradiset er hjemsted for morgengrys-jeget, og vi længes efter den fred og harmoni, det rummer.

Syndefaldet er udtryk for skumrings-jegets indtræden, som ingen af os slipper fri for at kæmpe med.

Annonce

Sjælen, morgengrys-jeget gør mennesket stort. Men skumrings-jeget forsøger bestandigt at få overtaget og har janteloven i sig: ”Du skal ikke tro, du er noget! ”

I det spændingsfelt lever vi med hinanden på godt og ondt.

De destruktive kræfter i os
Skumrings-jeget har mange udtryksformer, for eksempel misundelse, jalousi, ligegyldighed, tomhed, opgivenhed, hovmod, vrede, had, forfængelighed, sladder, løgn, overfladiskhed, sløvhed, mistænksomhed, dovenskab, sleskhed, selvoptagethed, mishandling, gerrighed, frådseri, utroskab, misbrug, falskhed, dominans, moralisme osv. Listen er lang.

Jo mere vi bliver bevidste om skumrings-jeget og vedkender os det, jo mindre magt får den side i os, og jo mere håb er der om, at vores egentlig identitet, morgengrys-jeget, kan vokse.

Det er min erfaring, at det både er hårdt og smertefulgt at få vores skyggeside frem i lyset og kalde det ved navn. Den selvransagelse og bevidstgørelse, der skal til, er ingen let vej. Gennem de samtaler, jeg har med religiøst søgende mennesker, mærkes en længsel efter finde ind til den ægte identitet, som giver livet mening og retning. Med andre ord: opdage morgengrys-jeget og lade Gud være døråbneren.

Hvad kan du gøre?
Jeg kan foreslå dig, at du skriver en liste over dine ”svage sider”, ærligt og hensynsløst. Det kræver, at du har god tid og er alene, og at du vil det! Giv ikke op!

Bønnen kunne være: ”Gud, vis mig min skygge og giv mig mod til at sige JA, den er min. Giv mig styrke til ikke at flygte fra sandheden.”

Overvej og mærk efter, hvor din smerte er og din længsel efter at komme fri af dine skæve vinkler og svage sider.

Min egen erfaring er, at troen på Gud er vejen til at være et frit og heltstøbt menneske. Det er en proces, der tager tid, måske hele livet. Vi lærer ikke bare ved at høre eller tale, men vi lærer ved at gøre, ved at handle. Troen skal omsættes i hverdagen, i mødet med andre mennesker, i måden vi lever og er på.

Livet er en lang øvelse i at blive det, vi inderste inde er, det som morgengrys-jeget står for. Vejen hertil er overgivelse og tillid til Gud. Det handler enkelt og klart om at lade ham komme til og lade hans Ånd være døråbner til dit hjertekammer. Til sjælen.

Du lærer skridt for skridt at se på dig selv fra en anden synsvinkel. Med Guds blik. Med kærlighedens øjne. I det lys åbner sjælen sig mod kærligheden, glæden og freden.

Når du har gået den svære erkendelsesvej med dit skumrings-jeg, da kan du begynde at se på dig selv med kærlighedens øjne og prøve at tænke på dig selv på en ikke-selvisk måde. Sæt dig i Guds velsignelses lys og lad ham favne dig. Bare vær til for hans åsyn.

Bøn: ”Jeg er lille, men dog stor, for i mit hjerte Gud bor”.

Artiklen er inspireret af: Martin Lönnebo: Væven. Den store træningsbog for sjælen. Om fascinationen af rummene i det indre liv.(Unitas Forlag 2004)

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano

Del Hold mig opdateret