Kirsten Lund Larsen |
20. januar 2011
Kristne værdier handler om forvaltning af ansvar og næstekærlighed snarere end om moralske leveregler, mener KFUM og KFUKs generalsekretær Kirsten Lund Larsen
”Jeg kan ikke forstå, at I ikke ønsker en mere klar kristen holdningsmæssig profil”, skrev en læser for nylig til mig.
Anledningen var, at vores blad
HorYsont i et temanummer om kærlighed havde bragt et interview med sexologen Joan Ørting. Her var hun blandt andet citeret for følgende udsagn:
”Der er jo allerede flere, der, selvom de har små børn, bor hver for sig eller har hver deres værelse, nogle laver trekant og så videre. Der er mange nye måder, man bliver nødt til at have parforhold og ægteskab på i dag.”
Nu ville læseren gerne vide, hvorfor sådan nogle udtalelser kan forekomme i et blad, der ”vel skal påvirke ud fra kristne holdninger”? Læseren var heller ikke glad for, at jeg i en artikel i samme blad argumenterede for, at homofile også skal kunne vies i folkekirken.
Det gav stof til eftertanke hos mig personligt. Nu skal hverken redaktionen eller andre i vores organisation kunne stå inde for hvert ord, der bliver citeret i medlemsbladet. Men eftertanken gik måske i en anden retning, end spørgeren havde forestillet sig.
Kristendom handler ikke om ægteskab og sexFor hvad er det at have ’en klar kristen holdningsmæssig profil’? Og hvad er de særlige
kristne værdier egentlig? Jeg kan være bekymret for, om det der bliver efterlyst, i virkeligheden mest handler om moralske normer for, hvordan mennesker skal leve deres liv med hinanden med hensyn til sex og samliv.
Men jeg må spørge mig selv: Er det dét, kristendommen handler om? Hvis man ønsker at påvirke nogen ud fra kristne holdninger, handler det så om, hvordan de bør indrette sig med hensyn til ægteskab og sex?
For mig er svaret nej. Det handler til gengæld om kærlighed og ansvar.
Der er altid mere at sige om et menneske
En helt central værdi i kristendommen er Guds kærlighed til mennesket. Det nye Testamente er historien om, at Gud gennem Kristus helede det brud, der skete med syndefaldet, fordi menneskene ikke lyttede til Skaberen.
Mennesket er skabt i Guds billede, og ethvert menneske har derfor en enestående værdi i Guds øjne. Også der, hvor andre mennesker ikke kan se nogen værdi.
Der er altid mere at sige om et menneske end det, vi selv kan se og sige. Guds kærlighed er altså den røde tråd som alle enkeltudsagn i Bibelen må tolkes i lyset fra, også dem der findes i Det gamle Testamente.
De værdier, som jeg derudover kan læse mig til i Det Nye Testamente og må opfatte som særegne for kristendommen, handler om kærlighed til Gud, næstekærlighed og tilgivelse. Jesu grundlæggende budskab var og er, at det alene er troen på Gud, der kan frelse – det kan hverken gode gerninger eller ’rigtige’ leveregler eller nok så meget jordisk rigdom og magt.
Vi er ikke selv i centrum
Og hvad indebærer det så at tro på Gud? Ifølge Jesus indebærer det et dobbelt kærlighedsbud – at vi både skal elske Gud og elske vores næste som os selv. Og så strammer han det endda ved at påbyde os, at vi oven i købet skal elske vore fjender. Det er et stort ansvar og en stor opgave, kristendommen dermed pålægger os.
Det centrale er således at give Gud og næsten en plads i ens liv, så vi ikke ser os selv og vores egne behov og krav som omdrejningspunkt for alt. Men at vi samtidig tør hvile i, at vi er elskede på forhånd og er gode nok, som vi er, og derfor kan give andre plads til at være forskellige fra os.
Vi er elementer i en større helhed, som vi har medansvar for at tage vare på og tror, at vi kan gøre en forskel overfor. Hvad enten det er medmennesker eller den natur, der er skabt sammen med os.
Det er kristne værdier, som der efter min mening er brug for i dagens samfund – og det er værdier, som kristendommen ikke har eneret på.
Hvordan vi lever op til dem i praksis, det må den enkelte afgøre ud fra den tid og den virkelighed, vi lever i.
Kirsten Lund Larsen er generalsekretær i KFUM og KFUK og kommentarskribent ved kristendom.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med kristendom.dk og vind en iPod Nano