Katolsk kirke vil bruge pave Johannes Paul II's blod som relikvie efter hans saligkåring
Kort før hans død den 2. april 2005 blev der tappet blod fra den daværende pave Johannes Paul II. Blodet skulle bruges til medicinske prøver, men de prøver nåede aldrig at blive gennemført.
I stedet er blodet havnet hos den tidligere sekretær for Johannes Paul II og nuværende ærkebiskop af Krakow kardinal Stanislaw Dziwisz, som har planer om at bruge glasset med den daværende pavens blod som relikvie, når Johannes Paul II bliver saligkåret den 1. maj i år. Det skriver den katolske nyhedstjeneste
Catholic News Agency.
Pavens blod som relikvieTanken er at anbringe glasset med den gamle paves blod i krystal, der efterfølgende skal indbygges i alteret i en kirke i Krakow, som i øjeblikket er under opførelse, men som forventes at åbne hurtigt efter Johannes Pauls II's saligkåring den 1. maj i år.
Piotr Sionko, som er talsmand for Johannes Paul II-centeret, siger, at det var kardinal Dziwisz, som fik ideen til at bruge blodet som relikvie.
”Kardinalen er af den opfattelse, at blodet er det mest værdifulde levn af Johannes Paul II, og at det derfor også bør være centrum for den nye kirke,” siger Piotr Sionko.
Kirken, som skal ligge i Krakows Lagiewniki-distrikt, er en del af et center, der skal sørge for, at eftertiden husker den afdøde pave, der inden han blev pave var ærkebiskop i netop Krakow.
Katolske relikvier fastholder åndelig kraftJohannes Paul II's blod bliver ikke det første blod, som opfattes og bruges som et relikvie. I Napolis Domkirke opbevares der også blod, som menes at stamme fra Skt. Januarius.
Det er helt i tråd med katolsk tradition at bruge dele af helgener eller af saligkårede, såkaldte relikvier, i kirker. Mange katolske kirker har således knoglerester indemurede i altre eller stående på alteret i relikvieskrin.
LÆS OGSÅ:Hvad er et relikvie?Filosofien bag relikvierne kommer fra forestillingen om, at et helligt menneskes åndelige kraft kan fastholdes i dets legemlige rester eller via genstande som tøj og andre genstande. Men stærkest er selvfølgelig en del af selve den hellige person som for eksempel en knogle eller som her noget blod.
På den måde kan den døde også efter døden stadig være en del af de levendes fællesskab. Og netop fællesskabet er en central del af den katolske tro og liturgi.
Bibelske referencerTroen på relikvier begrundes også med bibelske referencer.
En af dem står at læse i Matthæusevangeliet, kapitel 9, vers 20-22:
"Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst."
En anden reference kan læses i Apostlenes Gerninger, kapitel 19, vers 11-12:
"Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus' hænder. Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud."
Om sygdommene så også straks vil forlade dem, der besøger den nye kirke i Krakow er et åbent spørgsmål. Men at kirken i Lagiewniki-distriktet med den gamle paves blod bliver et velbesøgt mål for både katolikker og ikke-katolikker er sikkert. Ikke mindst fordi Johannes Paul II var en af de mest populære paver i nyere tid. Selv ligger han begravet i Peterskirken i Rom.
Kilder: Catholic News Agency, Bibelen, Den Store Danske Encyklopædi og Den Katolske Kirke i Danmark.