"Med forslaget får man nu også den mulighed i folkekirken. Selvfølgelig kan det ses som et knæfald for biskoppens magt, men det er til at leve med. Det er en ny og positiv mulighed for at løse konflikter i folkekirkens sogne, som vi ikke har haft før," siger Per Bisgaard.

Charlotte Dyremose fra De Konservative erkender, at der er tale om et delikat spørgsmål, når det handler om menighedsrådets ret til selv at vælge sin præst.

"Vi skal værne om menighedsrådenes ret til at kalde deres præst, for ellers går det imod hele ånden i folkekirken. Men jeg forstår, at både præster og menighedsråd er enige om, at biskoppen skal kunne bestemme i dette ene tilfælde. Det overordnede formål med forslaget er jo at få løst nogle samarbejdsproblemer, som alle og ikke mindst folkekirken som helhed er interesseret i at få løst, fordi det giver kirken et dårligt image, som den ikke fortjener," siger hun.

Pernille Vigsø Bagge, SF, har ingen problemer med at gå ind på ministerens forslag, og det har socialdemokraten Karen Klint heller ikke, dog med lidt mindre begejstring.

Hidtil har Landsforeningen af Menighedsråd kategorisk nægtet at give køb på så meget som en millimeter af menighedsrådenes kaldsret. Nu har foreningen i et opsigtsvækkende fælles høringssvar med Præsteforeningen bedt kirkeministeren om, at et menighedsråd ikke kan nedlægge veto mod at tage imod en præst.

"Historisk har bestyrelsen i Menighedsrådsforeningen altid taget parti for det menighedsråd, som var udset til at skulle tage imod en præst fra et konfliktramt sogn," siger formand for Menighedsrådsforeningen Inge Lise Pedersen.

"Men nu mener vi, at vi også har pligt til at være solidarisk med det sogn, der har samarbejdsproblemerne og gerne vil prøve at løse konflikten, ved at præsten flyttes frivilligt. Så kan det ikke nytte, hvis menighedsrådet bare siger nej. Fastlåste situationer har vi oplevet lidt for meget, og derfor vil vi give den nye mulighed i lovforslaget en chance," siger hun.

Konsulent Poul Langagergaard, der har lang erfaring med konfliktløsning i sogne, er ikke glad for forslaget.

"Det er positivt, at der med forslaget skabes mulighed for at trække en præstesag ud af det daglige og omplacere præsten i en tidsbegrænset periode. En del præstesager er jo mindst lige så meget menighedsrådssager – der skal normalt to til en konflikt. Men det er meget tvivlsomt og potentielt skadeligt for sognenes liv, at et menighedsråd vil kunne påtvinges en præst. Der skal være en klar mulighed for at sige nej," siger han.

vincents@k.dk